Elbens sidekanal
Elbens sidekanal er en vigtig vandkanal, der forbinder Mittellandkanal med Elben. Den er 115 kilometer lang og udgravet i årene 1968-76. Den starter sit løb fra Edesbüttel vest for Wolfsburg og løber siden ud i Elben ved Artlenburg tæt ved Lauenburg. Kanalen blev åbnet 15. juni 1976 af den daværende vesttyske trafikminister Kurt Gscheidle, Hamburgs borgmester Hans-Ulrich Klose og Niedersachsens ministerpræsident Ernst Albrecht. Ansvaret for forvaltningen af kanalen har fra start været Wasser- und Schiffahrtsamt Uelzen. Kanalen har en niveauforskel på 61 meter og heraf to større slusesystemer, hvoraf slusen Scharnebeck tæt på Lüneburg med sine 38 meter var datidens største sluse, da den åbnede i 1975.
Formål med byggeriet
Hovedformålet med byggeriet bestod i at skaffe en forbindelse mellem Elben og Mittellandkanalen internt i det daværende Vesttyskland. Den oprindelige forbindelse mellem de to vandveje lå i Magdeburg, der efter den tyske deling lå i det tidligere DDR. Byggeriet havde ydermere en militærstrategisk plan, da det ville forhindre pansertropper fra øst i at kunne foretage et angreb på den 115 kilometer lange flade og sårbare strækning. Kanaldæmningerne blev brugt således, at pansertropper ikke ville kunne angribe strækningen fra øst, mens man til gengæld fra vest ville kunne foretage udfald mod øst. Broerne var og er delvis stadig i dag udstyret med sprænghoveder, i underførelserne er der panserspærrer.
Erhvervsmæssigt kunne det statsejede Salzgitter AG profitere af kanalbyggeriet, men det gjaldt også industri beliggende i det virksomme område mellem Hannover og Braunschweig. De mange dæmninger på kanalen fik deres højde primært fra sand. Dette materiale hentede man i området, hvor søer som Baggersø, Bernsteinsø og Tankumsø opstod. De er siden primært blevet brugt som badesøer.
Siden den tyske genforening har kanalen ikke bare været brugt som smutvej mellem den nordlige Elbstrækning og den vestlige del af Mittellandkanalen, den har også været brugt som vandvej mod den østlige del af Mittellandkanalen, når Elbens vandstand har været lav mellem Schnackenburg og Magdeburg.
Kanalens forløb
Kanalens samlede længde er 115,14 kilometer med en vanddybde på mellem 4 og 4,45 meter. Vandspejlets bredde er mellem 54 og 70 meter. Kilometerberegningen starter ved Mittellandkanalen. Højdeforskellen på 61 meter mellem Mittellandkanalen og op til Elbens topniveau overvindes via 2 store slusesystemer. Kanalen består overvejende af et trapezformet tværsnit med et vandspejl på 53 meter. På vide dele af dens strækning forløber kanalen som dæmning, det vil sige, at vandløbet ligger hævet over niveauet på det omliggende landskab. Det vil igen sige, at kanalen føres henover veje, jernbanestrækninger og vandløb. Det kan lade sig gøre via såkaldte vandkarsbroer.
Her ser man kanalens forløb fra Lauenburg og til området vest for Wolfsburg. Foto fra den tyske skibsforvaltnings hjemmeside.
På kanalens øvre forløb er der blevet lavet anløbssteder ved byerne Osloss, Weisses Moor og Bad Bodenteich samt bygget en havn i Wittingen. På den midterste kanalstrækning mellem slusen i Uelzen og hæveværket i Scharnebeck er der lavet anløbssteder i Bad Bevensen og Wulfstorf samt havne i såvel Uelzen og Lüneburg. På den sidste del af kanalen er der ingen havne eller anløbssteder.
Kanalens vandforsyning, slusesystem samt forsyning til industri og landbrug langs kanalen kommer udelukkende fra Elben.
Bygningsværk
Skibshæveværket Scharnebeck Lüneburg
Er beliggende nordøst for Lüneburg kun 9 kilometer før Elben. Det er med sin maksimale faldhøjde på 38 meter Europas næststørste lodrette skibshæveværk i Europa. Det handler om et dobbelt skibshæveværk med to af hinanden uafhængige fungerende vandkar. Hvert vandkar har en længde på 105 meter og en bredde på 12 meter. Skibenes maksimale længde kan dog kun tillades til at være 100 meter. Da skibshæveværket blev bygget i årene 1974-75, var standardskibsmodellen, man havde beregnet til gennemsejling, det såkaldte Europaskib, der havde en længde på 85 meter og en bredde på 9,5 meter. I dag findes der skibe på op til 135 meter i længde, og disse er ikke i stand til at passere. Såkaldte skubbekonvojer må frakobles hinanden og hæves/sænkes individuelt. Dette ekstra tidsforbrug indhentes, da slusesystemet ved Uelzen er 190 meter langt, og derfor kan passeres væsentligt hurtigere.
Slusesystemet Uelzen (sluse 1 og 2)
Sluse 1 ved Uelzen kan udligne en højdeforskel på 23 meter. Slusen er 185 meter lang og 12 meter bred. Slusen kan dermed gennemsejles af de største flodskibe. Den er en såkaldt sparesluse, hvilket betyder, at vandet flyder til og fra 3 store vandbeholdere og til slusekamrene. Via dette system er man i stand til at bruge 60 % af vandet til næste gennemsejling. Ved siden af slusen befinder sig et pumpeværk, der om natten pumper vand i beholderne igen. Grundet den store aktivitet på Elbens sidekanal byggedes der endnu en sluse øst for den oprindelige. Den blev åbnet i december 2006. Den nye sluse er 190 meter lang og 12,5 meter bred.
Højvandsspærreport Artlenburg
Indmundingsområdet nord for skibshæveværket er afspærret med en spærreport i Artlenburg kort før selve indmundingen i Elben, hvilket gør, at kanalen er sikret mod oversvømmelser af Elben.
Sikkerhedsporte
For at udbedre skader på skibene er der bygget 4 sikkerhedsporte ved Wasbüttel, Osloss, Wieren og Erbstorf.
Krydsende trafikårer
8 jernbanestrækninger, 65 veje og 55 broer og 14 underførsler krydser kanalen. Få kilometer før kanalen munder ud i Mittellandkanalen, føres banestrækningen Lehrte-Berlin under kanalen. Denne tunnel hedder Elbe-Seitenkanal-Tunnel og er Nordtysklands længste jernbanetunnel med sine 965 meter.
Gennemsnitshøjden under broerne er 5.25 meter ved normal vandstandshøjde.
Kanalen føres igennem et netværk af andre trafikårer. Foto fra wikipedia
Krydsende vandårer
11 floder og kanaler, 14 større vandsystemer og 12 grave og derudover 2 kanalbroer over Aller og Ilmenau. Der findes 14 små vandløb, der løber igennem kanalens 16 små diger.
Benyttelse
I 2014 leverede primært lasteskibe mere end 10 millioner tons gods, der kom igennem slusen ved Uelzen og skibshæveværket ved Scharnebeck.
Det primære, der transporteres, er forskellige produkter, gødning, sand, kul/koks, metal, malm og kemiske produkter samt mineralolie.
Dæmningebruddet 1976
18. juli 1976 kom det til et større brud på en af dæmningerne ved Lüneburg. Dette skete kun få uger efter, man havde åbnet kanalen. Denne brækkede midt over ved en af underføringerne i Adendorf i bydelen Erbstorf lige syd for skibshæveværket Scharnebeck. Knap 4 millioner kubikmeter vand oversvømmede omkring 15 kvadratkilometers opland. På luftoptagelser kan man den dag i dag nemt genkende oversvømmelsesområdet.
Dæmningsbruddet i 1976 ved Adendorf. Foto fra wikipedia
Den samlede oversvømmede vandmængde havde været mange gange højere, hvis det samlede kanalafsnit mellem slusen i Uelzen og skibshæveværket Scharnebeck var blevet tømt. Det lykkedes at lukke en sikkerhedsport, så vandet i retning Scharnebeck blev lukket af ved Erbstorf. Den farlige situation opstod primært ved det vand, der løb i sydlig retning mod Uelzen. Her fandt man først den næste spærreport efter 25 kilometer ved Jastorf syd for Bad Bevensen. For at forhindre for store vandmængder og i det mindste afbøde strømmen forsøgte man at stille et mellemstort skib på tværs af kanalafsnittet. Dette mislykkedes imidlertid, og da tøjret på skibet forsvandt, kastede det tyske militær i stedet bjergpanser i kanalen. Da strømmen aftog, lykkedes det efter 15 timer at få lavet en midlertidig afspærring af metaldele, sandsække, sten og grus. Kanalen kunne tages i brug igen i juni 1977.
Historiske Rejser siger:
Elbens sidekanal er et fornemt samspil mellem den tyske forbundsstat og tysk erhvervsliv og med interessante perspektiver til den kolde krig. Ingeniørmæssigt er de to store sluser ved Scharnebeck og Uelzen tekniske mesterstykker, der vidner om den førerrolle, tyske ingeniører i mange år har haft på store bedrifter. På den vestlige del af bredden løbes der tæt på byen Stüde årligt et marathonløb. Langs store dele af bredden kan man cykle.
