Fernando Álvarez de Toledo, den tredje Hertug af Alba

Fernando Álvarez de Toledo y Pimentel, den tredje Hertug af Alba, blev kendt som Storhertugen af Alba i Spanien, og på hollandsk blev han kaldt Jernhertugen. Han var spansk adelsmand, general og diplomat. Han blev født 29. oktober 1507 og døde 11. december 1582. Han fik titlen den tredje Hertug af Alba de Tormes, den fjerde markgreve af Coria, den tredje greve af Salvatierra de Tormes, den anden Greve af Piedrahita, den ottende Herre af Valdecorneja, Grandee af Spanien og ridder af Ordenen om den Gyldne Fleece. Hans motto på latin var: Deo patrum Nostrorum, der på dansk betyder “For vores fædres Gud”.

Han var rådgiver for Kong Karl I. af Spanien – Karl V. af det Hellige Tysk Romerske Rige – og hans efterfølger Filip II. af Spanien med titlen Mayordomo Mayor hos begge, han var medlem af Statsrådet og Krigsrådet, guvernør af Hertugdømmet Milano (1555-67), vicekonge af Kongeriget Napoli (1556-58), guvernør i de Spanske Nederlande (1567-73), samt vicekonge og konstabel i Kongeriget Portugal (1580-82). Han repræsenterede Filip II i dennes forlovelser med Elisabeth Valois og Anna af Østrig, der var kongens henholdsvis tredje og fjerde og dermed også sidste hustruer.

Af nogle historikere bliver han anset som den mest effektive general i sin generation og som en af de største i militærhistorien. På trods af at være en hård leder var han stærkt respekteret af sine tropper. Han rørte dem ved at holde taler til dem senores soldados, men var også populær for at lave udtalelser som disse:

Konger bruger mænd som appelsiner: først presser de juicen, og bagefter smider de skrællen væk.

Hertugen af Alba

Alba viste sig første gang som en stor hærfører under belejringen af Tunis i 1535 under den Osmannisk-Habsburgiske krig, da Karl V. besejrede Hayreddin Barbarossa og igen gav det spanske monarki overherredømme i det vestlige Middelhav. Under den Schmalkaldiske Krig i slaget ved Mühlberg i 1547 viste han sig også effektiv i sejren over de tyske protestantiske prinser.

Den 26. december 1566 modtog han Den Gyldne Rose, det Velsignede Sværd og Hat af Pave Pius V. igennem det pavelig brev Solent Romani Pontifices i anerkendelse af hans enestående indsatser til fordel for den katolske tro og som en af pavens mestre.

Han er mest kendt for sin indsats under den Nederlandske Opstand, hvor han var del af Rådet for de Berørte, hvor han i de indledende faser besejrede William af Oranje og Ludwig af Nassaus tropper i Firsårskrigen. Han er kendt for sin hårde brutalitet under erobringen af byerne Mechelen, Zutphen, Naarden og Haarlem. På trods af hans militære succes blev den nederlandske opstand ikke nedkæmpet, og Alba blev kaldt retur til Spanien. Hans sidste militære succes var i forbindelse med den Portugisiske Arvekrise i 1580, hvor han i slaget ved Alcantara vandt Portugal til Filip II. og dermed for første gang samlede hele den Iberiske Halvø og dermed også dens oversøiske territorier.

Print siden her