Fossa Carolina

Fossa Carolina (tysk: Karlsgraben) var en kanalforbindelse mellem floderne Schwäbischer Rezat og Altmühl og således mellem flodsystemerne Rhinen og Donau. Kanalen var dermed forløber for såvel Ludwig-Donau-Main kanalen og Main-Donau kanalen og løber sydvestlig for disse. Fossa Carolina løber i bydelen Graben i Treuctlingen i Landkreis Weißenburg-Gunzenhausen i Mittelfranken.

De store kanalprojekter, hvor Fossa Carolina udgør 1. Motiv fra wikipedia

Historie

Med den viden, man har i dag, menes det, at Karl den Store i 793 gav ordre til at udgrave en 3 kilometer lang kanal. Målet var at forbedre forbindelsen mellem de to store flodsystemer i det centrale Europa, Rhinen og Donau. Handlende kunne nu sejle fra Rhinen over Main og ved byen Weißenburg over Schwäbische Rezat og dermed krydse over det europæiske vandskel.

Med kanalen ville det blive muligt for handlende at udvide deres handleradius markant. En del historiebøger og kronikker har peget på, at Karl lod kanalen bygge for at kunne bringe sin flåde fra Donau ind på Rhinen og dermed underlægge sig disse områder. Dette er dog blevet betvivlet , da Karl rådede over så mange skibe på begge floder, at det næppe var udslagsgivende.

Kunstnerisk fremstilling af kanalens udgravning fra Lorenz Kronik. Taget fra wikipedia

Kronikører har berettet om, at projektet blev opgivet undervejs på grund af hhv. jordforholdene og de vejrmæssige forhold. Dette er også blevet betvivlet, da andre kilder beretter om en færdig kanal, som også kunne benyttes. Kanalen berettes imidlertid som hurtigt opgivet, hvilket må formodes at være på grund af besværligheden ved at benytte kanalen. Andre hypoteser peger på, at kanalen var i brug længere.

En tidligere antagelse var, at kanalen var lavet til den romerske garnison Biriciana ved Weißenburg (90-253 e.v.t) for at kunne bringe tropper med skib til Rhinen. Det, der imidlertid talte imod denne tese var, at romerne måtte sejle igennem ikke-romersk område.

Vandskellet i Fossa Carolina. Billede fra wikipedia

De tidlige kanalbyggerier bestod af en række dæmningsbegrænsede vandbeholdninger, hvilket var gældende, indtil man begyndte at integrere kammerslusen. Niveauforskellen skulle klares ved at rutsje eller padle sig op. Der er anlagt flere opdæmmede søer langs kanalen, og denne kunne bruges af datidens skibe.

I dag er Fossa Carolina et cirka 500 meter langt vandbassin med op til 10 meter høje jordvolde af ophobningsmateriale.

Fossa Carolina er beskyttet som naturmindesmærke, kulturmindesmærke og sågår jordmindesmærke.

En arkæologisk udgravning i 2012 viste, at der har været flere tusinde egepæle banket ned i kanalen for at stabilisere denne. Desuden var skibene 5-6 meter brede og 70 centimeter dybe. Ved denne lejlighed blev disse egestolper undersøgt, og de var stort set alle fældet i år 793. Dermed kunne årstallet, der tidligere har været til debat, fastsættes.

Man har kunnet følge historien om Fossa Carolina på Museum für Antike Schiffahrt i Mainz og Romersk-Germansk Zentralmuseum i München.

Print siden her