Genforeningen af Tyskland

Den tyske genforening eller den tyske forening var den proces, der var afledt af Murens fald og den fredelige revolution i DDR i 1989 og 1990, som førte til, at DDR blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland 3. oktober 1990. Dermed blev den tyske enhed ført igennem, hvilket siden har gjort 3. oktober til nationaldag i Tyskland med navnet Tag der Deutschen Einheit, som afsluttede fire årtiers kold krig i Tyskland, der som følge af Anden Verdenskrig havde været delt.

Retningsanvisende for denne udvikling var udrejsebølgen fra DDR, en langt stærkere opposition i DDR og Berlinmurens Fald den 9. november 1989, der alle havde medvirket til, at det politiske system i DDR endegyldigt faldt sammen. De ydre nødvendige rammer for den tyske genforening og for den gensidige forståelse hos de fire sejrsmagter fra Anden Verdenskrig, der indtil genforeningen folkeretsligt stadig havde ansvaret for hele det tyske område. Igennem den såkaldte To-Plus-Fire-Traktat (2+4-Traktat) blev man enige om, at begge tyske stater skulle udgøre en enhed, og at det forenede Tyskland skulle tilkendes fuld suverænitet over sine indre såvel som ydre anliggender.

Vigtige mellemstationer mellem Murens fald 9. november 1989 og genforeningen 3. oktober 1990 var valget til DDR´s Folkekammer i 1990 samt de statslige traktater mellem DDR og BRD af 18. maj 1990 om at lave en union for valuta, økonomi og sociallovgivning. Den 20. september 1990 stemte Folkekammeret i DDR samt Parlamentet i Bonn for Genforeningstraktaten, og dagen efter gjorde Forbundsrådet det samme.

Begrebet genforening eller forening er historisk upræcist, da DDR ophørte med at eksistere fra det øjeblik, dets tidligere statsområde blev indlemmet i Forbundsrepublikken og Grundloven for denne nu gjaldt hele Tyskland.

Print siden her