Hadrians Mur
Hadrians Mur (latin: Vallum Aelium) er også kendt som Romermuren eller Pikternes Mur var en forsvarsmur i den romerske provins Britannia der blev påbegyndt i år 122 i de år hvor Kejser Hadrian regerede Romerriget.
Den strækker sig fra Wallsend i øst ved floden Tyne og til Bowness-on-Solway i vest, da forsvarede muren hele den britiske ø. Udover at have været et militært forsvarsværk, så menes dets porte også at have været brugt som toldposte.
En betragtelig del af muren står stadig og kan følges ved den tilstødende Hadrian´s Wall Path. Muren er det største arkæologiske kompleks i det britiske med en længde på 117.5 kilometer i det nordlige England. Muren har status af at være et britisk kulturelt ikon, hvilket ved samme lejlighed gør Hadrians Mur til en af de vigtigste britiske antikke turistattraktioner. I 1987 blev muren UNESCO Verdenskulturarv. Til sammenligning blev den lidt mindre og nordlige mur Den Antoninske Mur først udnævnt til Verdenskulturarv i 2008.
Hadrians Mur dannede grænse mellem det Romerske Britannia og det ubesejrede Caledonia mod nord. Muren lå – og dagens murforløb ligger – udelukkende i England og har aldrig dannet grænse mellem England og Skotland.