Karel van Egmont
Blev født i Arnhem 9. november 1467 og døde samme sted 30. juni i 1538. Karl blev udråbt til Hertug af Gelderland i 1492 og kæmpede fra denne tid og frem til sin død i 1538 indædt mod den kejserlige og burgundiske magt i området.
Karls fader, Adolf van Egmont, havde i 1465 kuppet sin egen fader, Arnold van Egmont, med hjælp fra fyrstedømmet Burgund. Adolfs magt blev kortvarig, da de i 1471 genindsatte Arnold på tronen og fængslede Adolf samt lod Karl vokse op ved det burgundiske hof i Gent. Da Arnold døde i 1473, besluttede Burgund, at Gelderland skulle være burgundisk arveland. Karl voksede op under indflydelse af Burgund og kæmpede for disse indtil han i 1487 i slaget ved Bethúne blev fængslet af franskmændene, som han fremtidig var i alliance med til sin død.
Karel van Egmont, – den store modstandsfyrste
I 1492 overdrog franskmændene ham til Gelderland, hvor stænder og grever hyldede ham som Hertug af Gelderland. Imidlertid nægtede det tyske rigsråd at anerkende denne titel, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Karl stod tæt knyttet til Frankrig, og at der netop var udbrudt en større konflikt mellem Frankrig og den habsburgiske kejser, der i øvrigt varede frem til 1528, men som juridisk blev forklaret med, at den sidste legitime hertug af Gelderland var Rainald IV, som efter sin død i 1423 ikke havde efterladt sig legitime arvinger.
Karl og de geldriske fyrster nægtede at acceptere dette, og frem til sin død førte han krig mod de habsburgiske regenter. For øvrigt var han opvokset sammen med kejser Maximillian i Gent. Indtil 1514 var de egentlige forskydninger i krigen begrænsede. I årene 1514-22 oplevede Gelderne deres mest succesrige periode, da friserne gjorde oprør og dermed dannede alliancepartner. Det betød, at Gelderne i 1514 kunne tilbageerobre Arnhem og i 1521 erobre Overijssel.
I de følgende år tabte friserne deres styrke, og da de franske allierede ydermere tabte til kejseren i det italienske, var den geldriske sejr, hvor fyrstebispen af Utrecht blev besejret og Haag brændt af, ikke meget værd. Karl måtte i 1528 afskrive Gelderland til Burgund, såfremt han ikke efterlod sig nogen direkte arvinger. Han var da 61 år.
I Arnhem stod han bag initiativet til i årene 1530-36 at få lagt en nordlig arm af Rhinen ind forbi byens centrum kendt som Nederrijn. Ideen var primært tænkt forsvarsmæssigt mod habsburgerne, men blev senere en gevinst for byen handelsmæssigt. I 1534 forsøgte Karl at udnytte den fornyede uro i Nederlandene, som den danske reformationskrig Grevens Fejde havde medvirket til, til at afskrive Gelderland til Frankrig. Dette lykkedes ikke, og i 1537 blev han på sine ældste dage sat uden for indflydelse, da han prøvede at omgås den geldriske stænderforsamling.
Karl døde i Veluwe uden for Arnhem i 1538. 5 år senere var Gelderland besejret og som den sidste nederlandske provins indlemmet i de burgundisk-habsburgiske 17 provinser. Han ligger begravet i Sankt Eusebiuskirken i Arnhem.
