Kleiner Kiel/Lille Kiel

Kleiner Kiel med Kiels Rådhus med tårn og operahuset i forgrunden. Foto fra wikipedia
Kleine Kiel/Lille Kiel er et lavvandet søområde i den indre del af Kiel. Det er delt i to dele af en bro. Vandet kommer fra Kielerfjorden som overskudsvand.
Historie

Kleiner Kiel i 1796 hvor der var en direkte forbindelse til Kielerfjorden. Kort fra wikipedia
Indtil 1846 dannede “Lille Kiel” i sammenhæng med Kiels bådehavn en gennemgående sidearm til Kielerfjorden. Datidens Kiel, nutidens Altstadt, var således at finde på en halvø. I den nordlige del af halvøen, mellem Kielerfjorden og “Lille Kiel” – befandt der sig et sumpet lavområde, der fungerede som adgang til Kiels slot. Dermed var datidens Kiel i praksis fuldstændig omgivet af vand fra fjorden.
I 1846 blev forbindelsen mellem Kiels bådehavn og Kielerfjorden gjort smallere og forsynet med en bro.
Siden 1889 har “Lille Kiel” været delt af en bro i midten. Den første bro var en 160 meter lang træbro. Den blev i 1909 erstattet af en kun 20 meter lang jernbetonbro, da en større del af området var blevet dækket til. En bro i samme længde kom til i 2001 og blev kaldt Emil-Lueken-broen.
I 1904 rev man Holstenbrücke ned. Den havde forbundet “Lille Kiel” med Kiels bådehavn. I stedet kunne vandet fremadrettet flyde igennem de 230 meter lange forbindelsesrør, hvorefter der blev bygget ovenpå. I 1982 blev “Lille Kiel” dog udvidet lidt, da forbindelsesrøret blev forkortet til 150 meter.
Navnet

Kleiner Kiel i 1910. Kort fra wikipedia
Navnet Kiel kommer af ordet “Keil”. Indtil 1864 var der tale om to “Keile”: Det fastland, der fandtes rundt om Kielerfjorden, kaldte man for Grosser Kiel/Store Kiel, og indenfor dette område kaldte man vandområdet i midtbyen af Kiel for Kleiner Kiel/Lille Kiel. I takt med, at det meste af vandområdet er blevet tildækket, er betydningen forsvundet, men navnet bibevaret. Dagens 20 meter lange Emil-Lueken-Brücke kunne i 1889 kun kunne krydses med skib over 116 meter.
Omgivelser til Kleiner Kiel
I den vestlige ende af søerne befinder Hiroshima-Park og Kiels Operahus samt mindesmærket for Klaus Groth sig. På den nordlige bred (Lorentzendamm) ligger Slesvig-Holstens Justitsministerium, Hovedafdelingen af Förde Sparkasse samt Sankt Heinrich nonnerne.
Pingback: Kiels seværdigheder A-Z | Historiskerejser.dk