Kreuzchor
Koret er det ældste drengekor i Europa. Det har fungeret igennem syv århundreder. Der er cirka 150 drenge i alderen 9 til 19. På rejser i Europa deltager omkring 80. Man har sit faste spillested i Kreuzkirche i Dresden til andagt og gudstjeneste. Det er kirkemusik, der særlig er inspireret af Bachs og Brahms kompositioner og kormusik fra det 19. århundrede.
Det er en etableret tradition, at koret optræder sammen med Filharmoniorkestret i Dresden. Korets opførsler bliver regelmæssigt tv-transmitteret. Medlemmerne af koret går på det evangeliske Kreuzgymnasium.
Kreuzschule blev første gang nævnt i året 1300 som byen Dresdens latinskole. Koret synger fast i Kreuzkirche søndag aften klokken 17.00. I gennemsnit er der over 1000 tilskuere, og til højtiderne står folk i kø i timevis for at komme til. 35 gange årligt synger koret i kirken søndag morgen. Drengene lånes ofte ud til forestillinger, hvor der indgår drenge, som eksempel drengene i Toscas Tryllefløjte.