Langeland
Langeland er en dansk ø der ligger i det sydfynske øhav. Den ligger syd for Tåsinge og Fyn; øst for Ærø og vest for Lolland. Bæltet mellem Langeland og Lolland kaldes Langelandsbæltet og mellem Langeland og Sjælland er man kommet til Storebælt.
Øen har sit navn grundet dens form med en meget aflang form, hvor den måler hele 52 kilometer fra Hou i nord til Dovns Klint i syd. På sit bredeste sted er øen 11 kilometer og dens samlede areal er 284 km². Den største by på Langeland er Rudkøbing, mens øvrige større byer er Humble, Bagenkop, Lohals, Spodsbjerg, Tranekær og Tullebølle. Siden 2007 blev Langeland en kommune – efter at den fra 1970 havde været delt i tre kommuner. Øen har fra 1962 været landfast med den lille ø Siø – hvorfra de forbindes videre til Tåsinge og herfra til Sydfyn.
Udover mere end 120 kilometers strand er Langelands natur særlig kendt for de specielle “hatbakker” mange steder i landskabet. Øen skulle være det sted i verden med flest stendysser pr. kvadratkilometer.
Pingback: Lolland - Historiskerejser.dk