Lüneburg Scharnebeck Skibshæveværk
Skibshæveværket eller slusen ved Lüneburg-Scharnebeck er den nordligste og største sluse på Elbens sidekanal (Elbe-Seitenkanal). Kanalen forbinder Elben med Mittellandkanalen, der hører til blandt de vigtigste kanaler i det tyske. Sidekanalen er 115 kilometer lang og har et fald på 61 meter fra Artlenburg ved Elben og til Edesbüttel vest for Wolfsburg. Kanalen blev udgravet i årene 1968-76. Slusen ved Scharnebeck er den største af i alt 4 sluser og kan hæve 38 meter. Den anden store sluse findes ved Uelzen og hæver 23 meter, de sidste to sluser er kun ganske få meter.
Da det dobbelt lodrette skibshæveværk åbnede i 1974, var det verdens største af sin slags. Derudover er det et fornemt eksempel på datidens vesttyske tekniske formåen. Det ligger ni kilometer syd for Elben og nordøst for byen Lüneburg. Det første skib kunne sejle igennem 5. december 1975, hvor det sejlede fra havnen i Lüneburg og til Elben.
I datiden kostede slusesystemet ved Scharnebeck alene 152 millioner D-Mark. Teknisk ser man to store vandkar, der hæver skibene 38 meter. På årsbasis bliver mere end 21.000 skibe hævet i slusen. Vandkarrene drejes rundt af enorme tandhjul, der drives af fire konforme elektromotorer. Hvert kar vejer godt 5800 ton, hvilket svarer til, at de kan bære en last på cirka 6000 biler. For at bevæge karrene mest energisparende tjener 224 betonplader som modvægt, og hver af disse plader har en vægt på 26,5 ton. Fra et skib sejler ind i slusen og igen sejler ud, tager det normalt cirka 15 minutter.
Tekniske detaljer:
- Bygget som et dobbelt vinkelret hæveværk med modvægte og 2 af hinanden uafhængige arbejdende vandkar i 4 kontroltårne.
- Omkostninger: 190 millioner med reparationsomkostninger medregnet.
- Faldhøjde: Maksimalt 38 meter (afhængig af vandstanden i Elben)
- Vandkarrenes dimensioner: Længde (100 meter), bredde (11,8 meter) og dybde (3,38 meter). Længden mellem portene er 105,6 meter.
- Vandkarrets vægt, når det er fyldt med vand, er 5800 ton.
- Vandkarrets vægt, når såvel skib som vand er i karret, er 11.800 ton.
- Modvægten på betonpladerne er 26,5 ton, hvoraf der findes 224 pr. vandkar. Det giver i alt 5.936 ton/vandkar.
Historiske Rejser siger:
Det er et oplagt udflugtsmål, særligt da der er flere promenader, er det nemt at besigtige og samtidig aflægge det nærliggende museum et besøg. I runde tal antager man, at det besøges af 500.000 årligt. Det tager normalvis omkring 15 minutter, fra et skib sejler ind i slusen, til det igen er klar til at forlade samme. Der findes en stor informationshal direkte ved siden af skibshæveværket, der kan besøges. Man kan også benytte sig af muligheden for at få noget at spise eller drikke i Restaurant Rusticus. Man kan sluttelig også forhåndsbooke guidede rundvisninger.
Pingback: Elbens Sidekanal | Historiskerejser.dk