Luthers eg
Luthers eg i Wittenberg står udenfor det sted, hvor byporten Elstertor oprindeligt stod.
Træer har til alle tider i alle religioner spillet en mytologisk betydning, eksempelvis udtrykket kundskabens træ. I nyere tid kender man til, at Newton sad under et æbletræ.
Der er også flere legender, som knytter Luther og træer sammen. Han holdt af at opholde sig i haver og frydede sig over træer og blomster.
Mange steder finder man “Luthers eg”, “Luthers bøg” eller “Luthers lindetræ”, og dertil knytter sig flere legender.
En af de mest kendte er Luthers eg i Wittenberg, hvortil der er flere legender.
På det sted, hvor Luthers eg i dag befinder sig, brændte Martin Luther den 10. december den pavelige bulle samt kirkelige lovbøger og bøger af sine modstandere.
Legenden beretter følgende: En student fra Wittenberg – en ivrig tilhænger af Luther – var forelsket i en pige, hvis bedstemor var tilhænger af den gamle kirkeordning. Den dag, hvor Luther brændte pavens bulle, havde bedstemoren og hendes barnebarn indfundet sig for at overvære dette af ren og skær nysgerrighed. De traf da den lutherbegejstrede student. Bedstemoderen råbte i vrede ad studenten, smed sin spadserestok på jorden og svor overfor studenten, at han ikke ville få hendes barnebarn, før stokken ville begynde at blive grøn.
Studenten plantede på præcis dette sted en ung eg. I det efterfølgende forår kunne han berette bedstemoderen om vidunderet…
Den oprindelige Luthers eg blev fældet af Napoleons tropper i 1813 grundet mangel på brændstof. I 1830 plantede man den eg, man ser i dag.
Luther og Æbletræet.
Der er andre legender om Luther og træer. En af de mest kendte er Luthers ordsprog: Hvis jeg vidste, at verden gik under i morgen, ville jeg i dag plante et æbletræ!
Pingback: Wittenberg | Historiskerejser.dk