Mariekirken (Husum)
Kirken er opført i årene 1829-33 af den danske guldalderarkitekt C.F. Hansen, hvis forældre var fra Husum. Kirken gælder sammen med Vicelinkirken i Neumünster som det mest tydelige eksempel på klassicisme i Schleswig-Holstein. Forbilledet var Københavns Domkirke.
I 1807 rev man den hidtidige Marienkirche ned, da den var under fare for nedstyrtning. Nedrivningen gælder som en af de mest ødelæggende arkitekturødelæggelser i Schleswig-Holstein. Forskellige dele i kirken er ældre end kirken selv. Det gælder eksempelvis døbefonten af bronze fra 1643 og et epitafium fra 1572. Anledningen til at opføre kirken var, at man havde nedrevet den oprindelige sognekirke fra 1436.
Tårnet er skabt således, at det minder om et fyrtårn. Indvendig bæres kirken af doriske søjler, mens den ved alteret bæres af ioniske søjler, som danner et modbillede til lindetræerne udenfor.
Forgængerkirkens betydning for Reformationen kan ikke undervurderes, da den første prædiken i Slesvig i 1522 blev holdt af sognepræsten i Marienkirche, dog ikke i selve kirken, men fra hans hjem i Süderstrasse, derpå på friområdet foran kirken og siden i kirken.
Historiske Rejser v. Anders Bager Eriksen anbefaler: Mariekirken eller Vor Frue Kirke er en rendyrket protestantisk klassicisme indvendig, og er et oplagt besøg værd. Udvendigt har den klare lighedstræk med Københavns domkirke og er tillige formet som et fyrtårn.