Marina di Alberese
I naturparken Parco Naturale di Maremma, der strækker sig over 8 kilometer uberørt hvid sandstrand, møder man vild vegetation på stranden, glimrende bademuligheder samt en betagende udsigt til Monte d´Uccellino (Fuglebjergene) med flere middelalderlige borge samt til øerne Giglio, Montechristo og Elba.
Stranden ligger i Maremmas naturpark få kilometer fra byen Alberese, der ligger omkring 15 kilometer syd for byen Grosseto. For at komme dertil kører man igennem naturparken, hvor man ser adskillige vilde dyr, mest normalt er heste, kaniner, ræve og vildsvin. Dertil kommer de mange langhornede kvæg, som de traditionelle italienske cowboys Butteri opdrætter.
Stranden er fyldt med vegetation, der giver mulighed for at bygge skygge i om
rådet. Efter cirka 25 minutters gang fra parkeringspladsen møder man et område, der er et kendt sted for naturister at bade.
Anders anbefaler:
Denne strand er den strand, man skal besøge, hvis man generelt har blokade over de typiske italienske strande såsom Versilia, den Italienske Riviera eller Rimini. Her møder du ro og natur, smuk udsigt og et specielt naturfænomen i form af den megen døde vegetation. Personlig kan jeg godt lide at bygge konstruktioner af træet. Derudover er der rigtig gode vandremuligheder langs stranden og naturligvis også bademuligheder.