Menin Gate

Menin Gate Memorial to the Missing er et britisk krigsmindesmærke i den belgiske by Ypres, der er dedikeret til soldater fra Storbritannien og Commonwealth, og som faldt i fronten ved Ypres under 1. verdenskrig. Porten lyder det flamske navn Menenpoort. Mindesmærket ligger på den østlige vej ud af byen, den vej som mange af de allierede soldater gik, når de forlod byen på vej mod fronten. Porten er designet af Sir Reginald Blomfield og vedligeholdt af Commonwealth War Graves Commission. Mindesmærket blev indviet 24. juli 1927.

Baggrunden for at bygge porten

I middelalderen fandtes der en smal port på den østlige side af Ypres, som blev kaldt Hangoartpoort. Ypres måtte have en befæstning, da det var en af datidens rigeste byer, og en sådan måtte føre til afskrækkelse af potentielle angribere. Byens forsvar blev udvidet af flere omgange i de år, hvor man var under ledelse fra habsburgerne og franskmændene. Særligt den franske voldbygger Sebastien Le Prestre, Seigneur de Vauban var aktiv. Da 1. verdenskrig brød ud i august 1914, var den østlige vej ud af byen et hul i de enorme voldanlæg, og man måtte krydse en voldgrav. På det tidspunkt kaldte man vejen for Menin Gate eller på flamsk Menenpoort, fordi den førte i retning af den mindre by Menen.

Ypres lå et militærstrategisk vigtigt sted lige på vejen for tyskernes planlagte offensiv igennem Belgien, der ifølge militærplanen Schlieffen Plan måtte gennemmarcheres hurtigst muligt af tyske tropper for at nå til Paris. Belgierne ydede imidlertid – til tyskernes store overraskelse – hårdnakket modstand, og i oktober 1914 valgte den hårdt kæmpende hær at sprænge de diger, der holdt floden Yser tilbage nord for byen. Den oversvømmede det meste af området nord for byen, som også blev uindtageligt område for tyskerne. De fleste veje i området gik igennem byen, og den måtte erobres af tyskerne, hvis de skulle kunne komme videre til de franske kanalhavne, hvor briterne fragtede al deres hjælp over til Frankrig. For de allierede var Ypres vigtig, da det var den eneste større belgiske by, som ikke var under tysk kontrol.

Byens vigtighed afspejles tydeligst ved, at der her stod hele 5 større slag. Ved det første slag ved Ypres trak den tyske hær sig tilbage til øst for byen, og den omringede byen fra tre sider samt bombarderede den i resten af krigen. Det var under dette slag, at tyskerne den 10. november erindres slaget om Langemarck: en lille by nord for byen.

Det andet slag ved Ypres, der startede i april 1915, var den tyske hærs forsøg på at erobre byen. Det var her, at hæren introducerede giftgas som våben.

Det tredje slag ved Ypres omtales ofte som slaget ved Passchendale og varede fra slutningen af juli 1917 til november samme år. Det er kendt som et af krigens mest meningsløse slag med tab på næsten en halv million menneskeliv. Kort før slaget brugte den tyske hær for første gang sennepsgas.

Det 4. og 5.slag ved Ypres foregik i løbet af 1918. 

Der menes at være omkring 300.000 soldater fra Storbritannien og Commonwealth, som mistede livet ved fronten ved Ypres. Omkring 90.000 af disse mænd har ingen grave.

I perioden fra september til november 1915 gravede 177th Tunnelling Company  tunneller i byens voldanlæg tæt ved Menin Gate. Det var de første britiske tunneller ved Ypres fronten. Sidenhen skulle man grave et større netværk af tunneller under fjendens linjer, hvor man sprængte fjenden i luften. Derefter gravede tyskerne sig ind under briterne for at sprænge dem i luften.

De oprindelige sandstensløver, der stod på den originale port fra før krigen, blev beskadiget af beskydning. De blev i 1936 bortgivet til det Australske Krigsmonument i Canberra.

Mindesmærket

Reginald Blomfields triumfbue blev designet i 1921 og er indgangen til den buehvælvede passage for trafik igennem mausolæet, der hædrer de savnede, som ikke har nogle kendte grave. Den tålmodige løve på toppen symboliserer henholdsvis den britiske løve, men også løven af Flandern. Denne port blev valgt, fordi den lå tættest på slagmarken, og fordi et højt antal allierede tropper marcherede igennem den på vej til fronten. Imidlertid har det vist sig, at de fleste tropper marcherede ud igennem andre porte, da Menin Gate var særdeles farlig at passere grundet beskydning.

I den store mindehal (Hall of Memory) er der opført 54.395 navne på stenpaneler. Det er alle soldater fra Commonwealth, der døde på denne front, men hvis lig aldrig er blevet identificerede eller fundet. Da man byggede mindesmærket, indså man, at det var for lille til at have samtlige af de navne, man oprindelig havde planlagt. En tilfældig dag blev valgt som skæringsdato, 15. august 1917. Alle de savnede efter denne dato har i stedet fået deres mindepanel på Tyne Cot Memorial. Mindesmærket har ingen navne fra New Zealand og Newfoundland, der har deres egne separate mindesmærker.

Inskriptionen på den indre side af buegangen er enslydende med den på Tyne Cot, dog med tilføjelsen af en latinsk indledning

“Ad Majorem Dei Gloriam – Here are recorded names of officers and men who fell in Ypres Salient, but to whom the fortune of war denied the known and honoured burial given to their comrades in death”.

Den latinske sætning betyder – For den største Guds ære. Begge inskriptioner over såvel den østlige som den vestlige indgang blev skrevet af Rudyard Kipling. På den modsatte væg i forhold til den store inskription er der en kortere tekst.

“They shall receive a crown of glory that fadeth not away”.

Derudover er der to latinske inskriptioner i de cirkulære paneler på hver side af buegangene 

“Pro Patria” og “Pro Rege”

Det betyder for Fædreland og for Kongen. En fransksproget inskription nævner borgerne i Ypres. 

“Erigé par les nations de l’Empire Britannique en l’honneur de leurs morts ce monument est offert aux citoyens d’Ypres pour l’ornement de leur cité et en commémoration des jours où l’Armée Britannique l’a défendue contre l’envahisseur

Der oversat til dansk betyder: “Opført af nationerne i det Britiske Imperium til ære for deres døde er dette monument viet til borgerne i Ypres for at pryde deres by og for at mindes de dage, hvor den britiske hær forsvarede den mod angribere.

Reaktionerne på opførelsen af mindesmærket gik fra fordømmelse hos den britiske krigspoet Siegfried Sassoon til hæder fra den østrigske forfatter Stefan Zweig. Sassoon beskrev Menin Gate i sit digt: ‘On Passing the New Menin Gate’ – hvor han sagde, at de døde på fronten ved Ypres ville “håne denne kriminelle grav” . I modsætning hertil hyldede Stefan Zweig den enkelhed, som mindesmærket var opført i, samt fraværet af åbenlys sejrstriumferen og tilføjede, at det var mere imponerende end nogen anden sejrstriumfbue, han tidligere havde set. Blomfield sagde om sit eget værk, at det var et af de tre hovedværker, han ønskede at blive husket for.

Helt op til i dag finder man stadig rester af savnede soldater i landområderne rundt om Ypres. Typisk bliver de fundet i forbindelse med byggerier, udgravninger til veje eller huse. Ethvert menneskeligt fund får en passende begravelse på en af krigskirkegårdene i området. Hvis man kan identificere fundet, vil navnet blive fjernet fra Menin Gate.

Ceremonien “The Last Post”

I forlængelse af, at Menin Gate Mindesmærket åbnede i 1927, ønskede borgerne i Ypres at vise deres taknemlighed overfor de, der havde givet deres liv for Belgiens frihed. Dermed startede en tradition, hvor hornblæsere fra Foreningen Last Post hver aften lukkede vejen under mindesmærket og spillede den lille fanfare “Last Post”. Det tog sin begyndelse 2. juli 1928 og har med undtagelse af den tyske besættelse under 2. verdenskrig fundet sted uafbrudt. Selvsamme aften, som polske styrker befriede byen under 2. verdenskrig, genoptog man ceremonien under Menin Gate og det på trods af, at der stadig foregik heftige kampe andre steder i byen.

Ofte udvides ceremonien til en længere version, hvor individer og grupper mindes de faldne enten ved taler, kransenedlæggelser eller musikindslag. Man kan finde mere information på hjemmesiden for Last Post om udvidede ceremonier. 

Menin Gate i kunsten

I kunsten har adskillige forfattere beskrevet Menin Gate og ceremonien Last Post. Det mest berømte maleri er Menin Gate at Midnight udført af den australske maler Wili Longstaff, der i 1927 malede porten, hvor de døde soldater tonede frem i en form for spøgelsesagtig gravstemning i landskabet på den anden side af porten. Longstaff var gået rundt i Ypres stærkt påvirket af stemningen og set marcherende soldater overalt. Maleriet er en del af den australske mindesamling for 1. verdenskrig. Det er blevet kopieret mere end 2.000 gange, og originalen har gentagne gange været udstillet i britiske byer som Glasgow og Manchester.

Print siden her