Ospedale degli Innocenti (Firenze)
Er en historisk bygning i Firenze i Italien, der betyder Hospitalet for de uskyldige. Det blev designet af Filippo Brunelleschi efter en bestilling fra Arte della Seta – Gildelauget for Silkehandlere. Det var oprindeligt bygget som en institution for spædbørn, som blev givet bort, og det opfattes som et fornemt eksempel på tidlig italiensk renæssance. Hospitalet består af en facade med en loggia med ni buegange ud imod Piazza SS. Annunziata. Arte della Seta var et af byens rigeste gildelaug, og de påtog sig flere filantropiske ansvarsområder.
Facaden består som nævnt af en lang loggia med ni halvrunde buegange, der adskilles af forskellige søjletyper. De halvrunde vinduer gør bygningen mere jordbunden og er en genfødsel af den klassiske stil ved, at den ikke længere er en totalt overdækket buegang.
I brystningerne mellem buegangene er der glaceret terracotta-rundinger med relieffer af små børn udført af Andrea della Robbia, hvilket minder en om bygningens brug. Der er mest fokus på det horisontale, fordi bygningen er længere, end den er høj. Over hver af de halvrunde buegange er der et tabernakelvindue.
Bygningens proportioner er rene og klare. Højden på søjlerne og den ensartede plads mellem dem gør hver af arkaderne til en form for celle. Bygningens simple proportioner indvarslede en ny tidsalder, en tid præget af jordisk lærdom samt en sans for større orden og klarhed. Højden på overlæggeren er halvt så høj som søjlerne, hvilket indvarslede et samfund, der så mere klart på tingene.
Børn blev efterladt af deres forældre i et bassin, der var placeret foran portalen. Dette bassin blev dog fjernet i 1660 og erstattet af et hjul, hvor barnet kunne placeres mere diskret og derefter drejes ind i bygningen. Det fandtes inde bag en dør, således at forældrene diskret kunne gå ind bag døren og tage afsked. Det tillod folk at efterlade deres spædbørn – anonymt – for efterfølgende at lade hospitalsfolkene tage sig af dem. Dette system fungerede, indtil hospitalet ophørte med at eksistere i 1875. I dag huser bygningen et fint lille museum, der fortæller om bygningens historie og fremviser fornem renæssancekunst af bl.a. Luca della Robbia, Sandro Botticelli, Piero di Cosimo og endvidere Domenico Ghirlandaios værk med De hellige tre Konger.
Bygningens Historie
Det nygrundlagte hospital blev bygget i mange faser. Det var kun i den første fase fra 1419-27, at Filippo Brunelleschi var byggeansvarlig. Under dennes ledelse blev fundamentet lagt og de vigtigste ydervægge rejst. Man fik lavet en portal over kælderområder ved klostergangen, og den nedeste del af loggiaen blev færdig. I 1439 blev lofterne lagt, men man udelod de søjler, som Brunelleschi havde anbefalet og udvidede bygningen med et rum mod syd. I 1485 satte man de fornemme terracotta-medaljoner med børn udført af Andrea della Robbia på spændet mellem buegangene. Medaljonerne er meget populære, men altså ikke en ide, der kan føres tilbage til Brunelleschi, som hellere havde set dem tomme. Den hvælvede buegang til venstre for loggiaen blev også først påsat sidenhen. Loggiaen blev opført, før hospitalet åbnede. Dette skete først i 1445.
Design af bygningen
Brunelleschis design var baseret på en blanding af klassisk romersk stil med italiensk romanik og sengotisk arkitektur. Loggiaen var en kendt bygningstype – eksempelvis Loggia dei Lanzi (1376-82). Men brugen af runde søjler med klassisk korrekte capitoler (søjletoppe) var usædvanlig. Derudover er de cirkulære bueforme og adskilte kupler bag dem. De arkitektoniske elementer var velartikulerede i grå sten med en god kontrast mod de hvide vægge. Dette motiv blev kendt som pietra serena – rene sten. Hvad der ydermere var værd at bemærke, var den proportionale logik. Søjlernes højde var ikke tilfældig. Hvis man trak en vandret linje fra søjlernes top, ville der dannes et kvadrat ud af dette. Denne geometriske forudsigelighed skulle blive et vigtigt element for renæssancearkitekturen.
Piazza Santissima Annunziata
Hospitalet fylder den østlige side af Piazza Santissima Annunziata, de to andre facader blev bygget sidenhen og imiterede Brunelleschis loggia. Pladsen blev ikke anlagt af Brunelleschi, som nogle guidebøger har forstået. Den vestlige facade hedder Loggia dei Servi di Maria og blev anlagt af Antonio Sangallo den Ældre i 1520´erne. Den blev bygget for en tiggermunkorden – Servi di Maria – men er i dag et hotel. Den nordlige del af pladsen er defineret af Basilica della Santissima Annunziata. På trods af, at kirken er langt ældre, blev facaden i 1601 udført af Giovanni Battista Caccini. Den imponerende rytterstatue af Storhertug Ferdinand I. af Toscana midt på pladsen blev udført af den anerkendte billedhugger Giambologna – Jean de Boulogne – og opstillet der i 1608, mens fontænen blev tilføjet i 1640.
Hospitalets Historie
Hospitalet var en velgørenhedsinstitution, der var ansvarlig for forældreløse børns velfærd. Den repræsenterede sociale og humanistiske verdenssyn i den tidlige renæssances Firenze. Den kan måske også forklare, hvordan investorer brugte Firenzes velgørenhedsinstitutioner som opsparing: En relation mellem velgørenhed og de italienske bystater kan ses ved at kigge på Innocenti som eksempel. Derudover er hospitalet et udtryk for medfølelse trods dets nuværende forfald.
Hospitalet var ansvarlig for de børn, som forældrene havde givet bort, og det gav dem muligheden for at vende tilbage til samfundet. Det første barn, som blev givet til hospitalet, var 5. februar 1445 – 10 dage efter, at dette var åbnet. De blev modtaget som babyer og blev passet og plejet her. Man hyrede lærere, der kunne lære drengebørnene at læse og skrive. Drengenes lærdom blev givet i forhold til deres evner. Piger blev opfattet som det svagere køn, skrøbelige og følelsesmæssigt ustabile. De blev sendt til guvernanter, hvor de lærte at sy, at lave mad og andre egenskaber, man fandt passende for kvinder. Hospitalet havde stuepiger til at tage sig af pigerne, som fik valget mellem at gifte sig eller blive nonner. I de sene 1520´ere blev der opført en tilbygning på Via de´Fibbiai. Den var tiltænkt de kvinder, der hverken giftede sig eller blev nonner.
I 1552 blev Don Vincenzio Borghini sat til at lede hospitalet som “Spedalingo”. Han var ansat direkte af storhertugen af Toscana, Cosimo I. de Medici. Borghini var selv blevet uddannet som benedektinermunk og lagde linjen for mange generationer mht. opdragelse på hospitalet. Borghini afskaffede ammer, som han mente var korrupte. Han mente, at man i samfundet decideret spekulerede i at aflevere sine børn. Nogle kvinder gav børn mælk fra køer eller geder, og i andre tilfælde havde de droppet at amme deres egne børn for at kunne amme på hospitalet. Det var en god forretning at være amme, og det blev udnyttet.
1500-tallet var derudover præget af tre større tilfælde af hungersnød: 1556-57, 1567 og 1569-70. Det skyldtes primært en ubalance mellem befolkning og landbrugsmæssig kapacitet. Befolkningstallet var steget kraftigt, hvilket gjorde, at antallet af indbragte børn steg samtidig med, at kornpriserne også steg.
Hospitalet var derfor ofte i økonomiske problemer. Det største problem var en ubalance mellem indtægter og udgifter, og at man primært var sponsoreret af velgørenhed. Det betød, at Medicierne igen og igen overførte penge, som man var blevet tryglet om at aflevere. Dermed var det store underskud, som institutionen konstant havde, en måde for investorer at komme af med penge på.
Konsekvenserne af dette var, at man begyndte at afvise drenge og piger. Borghini stillede spørgsmål ved at begynde at give børn til noble familier. Drenge blev lukket ud som 18-årige, og piger blev givet bort som ammer eller bortgiftet i samme alder. Kvinder, der ikke gik denne vej, blev trænet til arbejde.