Otto I. af Bayern
Otto I. af Bayern var konge af Bayern fra den 14. juni 1886 og til sin død 11. oktober 1916. Da han var evnesvag, var han ikke i stand til at varetage en konges pligter, hvilket gjorde, at hans onkel Luitpold fra 1886 til 1912 varetog disse pligter for ham. I perioden fra 1912-13 varetog hans fætter Ludwig – siden Ludwig III. af Bayern – statsforretningerne ligeledes som prinseregent. Den 5. november 1913 steg Ludwig imidlertid selv på tronen, hvilket gjorde, at Kongeriget Bayern i flere år havde to konger.
Otto Wilhelm Luitpold Adalbert Waldemar von Wittelsbach blev født 27. april 1848 i München og døde 11. oktober 1916 på Schloss Fürstenried.
Ottos barndom og ungdom
Prins Otto blev født 27. april 1848 to måneder for tidligt på Münchner Residenz. Hans forældre var Kong Maximillian II. af Bayern og Marie Friederike von Preussen. Hans gudfader var hans onkel, Kong Otto I. af Grækenland.
Ottos ældre bror var Kronprins Ludwig. Han tilbragte det meste af sin barndom sammen med sin bror på Schloss Hohenschwangau i omegnen af sin opdrager. Deres sommerferier tilbragte de begge i årene 1853 til 1863 på deres faders kongelige villa i Berchtesgaden.
Den 27. april 1863 blev Prins Otto udnævnt til underløjtnant og startede den 1. marts 1864 med sin militære uddannelse i Kadetkorpset. Den 26. maj 1864 fulgte hans udnævnelse til overløjtnant. Efter sin faders død 10. marts 1864 besteg hans ældre bror Ludwig II. tronen. I tiden mellem den 18. juni og 15. juli 1864 modtog hans broder såvel det østrigske som russiske kejserpar. Kun et år derefter begyndte Otto at vise de første tegn på sine psykiske forstyrrelser.
Pingback: Ludwig II. af Bayern | Historiskerejser.dk
Pingback: Schloss Nymphenburg | Historiskerejser.dk
Pingback: Maximillian II. Joseph af Bayern | Historiskerejser.dk
Pingback: Neues Schloss Herrenchiemsee | Historiskerejser.dk