Rejsen er arrangeret som et samarbejde mellem Historiske Rejser og vinekspert Kenny Jess Brandt. Kenny er indehaver af Løve’s Bog- og Vincafé samt Vincaféen i Århus og er importør på en lang række unikke vine fra hele Europa.
På rejsen vil der udover de fantastiske vine fra Alsace i Frankrig være fokus på de store italienske vine; Barolo, Brunello, Amarone, Supertoscaner m.fl.
Efter opsamling i Århus, København og Kolding serveres rundstykker og kaffe i bussen. Vi kører sydpå via Hamburg og Kassel med overnatning ved Frankfurt. Undervejs gør vi holdt og afholder en vinsmagning med dertil hørende picnic. Aftensmaden indtages på overnatningshotellet ved Frankfurt.
Efter morgenmad fortsættes mod Strasbourg, hvor vi kører en lille orienterende byrundtur med fokus på Europaparlamentet, hovedsædet for den europæiske menneskerettighedsdomstol samt Strasbourgs berømte katedral. Vi forlader Strasbourg sidst på formiddagen og kører hen til vinproducenten Robert Muhlberger i Wolxheim, Alsace, hvor han og konen Astrid står klar med en dejlig vinsmagning med tilhørende lokale madretter. Efter smagningen kører vi ind i Schweiz via Basel og fortsætter ind i Italien, hvor vi passerer Milano og ankommer til vores centralt beliggende hotel i Alba midt på aftenen.
Efter morgenmaden kører vi igennem det naturskønne Piemonte, hvor vi mødes med en jæger, der tager os med på jagt efter trøfler, som er en af Piemontes store specialiteter. Efter trøffeljagten bliver der et kortere ophold i den charmerende by Barolo, hvorpå vi tager til vinsmagning, hvor vi bl.a. skal smage kongernes vin og vinens konge Barolo. Sidst på eftermiddagen kommer vi tilbage til Alba, hvor resten af dagen og aftenen kan nydes på egen hånd.
Efter morgenmaden forlader vi Alba og kører langs den italienske riviera, forbi Genoa og ned til La Spezia. Herfra sejler vi ud i det Liguriske Hav og oplever de 5 afsondrede kystbyer, kendt som Cinque Terre. Her tilbringes eftermiddagen og alle udstyres med en billet til togstrækningen, der kører mellem de 5 byer. Man kan eventuelt bruge tiden på at gå kærlighedsstien mellem de 5 byer, Via Amore.
Sidst på eftermiddagen tager vi samlet mod La Spezia og kører til Toscana, forbi byer som Lucca og Firenze og hen til vores centralt beliggende hotel i Poggibonsi i Chiantiområdet.
Efter morgenmaden kører vi mod den smukke og specielle sydtoscanske by Siena. Vi går rundt i den kuperede bymidte, hvor vi blandt følger i fodsporene på Italiens skytshelgeninde Katarina af Siena, kommer til byens imponerende og farverige domkirke og ender på den centrale plads Campoen, hvor det kendte hestevæddeløb Palio afholdes og hvor rådhuset har dannet skole for byggeri verden over. Man får tid på egen hånd til at spise frokost og udforske byen, og midt på eftermiddagen forlader vi Siena og kører mod vingården Fattoria Di Corsignano i Chianti, hvor vi skal deltage i et 4-retters madlavningskursus. Maden nydes med dertil hørende vinsmagning, og vi er tilbage i Poggibonsi sidst på aftenen, hvor vi spiser aftensmad.
Vi holder en fridag, så der også bliver mulighed for at rekreere i det skønne Toscana. Man kan bruge dagen på at slentre rundt i Poggibonsi, tage på en egen udflugt eller slappe af ved swimmingpoolen.
Efter morgenmaden kører vi til det sydlige Toscana og igennem det underskønne landskab Val d´Orcia med den karakteristiske toscanske sammensmeltning af kultur og natur i form af bløde runde bakker, kun afbrudt af cypresalleer. Vi gør et ophold i vinbyen Montalcino og fortsætter videre til vinsmagning hos Tenuta Fanti lige udenfor byen. På vej tilbage gøres der ophold i Pienza, der bl.a. kendes for dens runde oste Pecorino. Vi er tilbage sidst på eftermiddagen, hvor sidste aften i Toscana kan nydes på egen hånd.
Efter en tidlig morgenmad køres der nordpå via Firenze, Bologna og Verona, hvor vi til frokost kører ind til det kendte vinområde Valpolicella nord for Verona og får en sidste italiensk kvalitets-vinsmagning hos Le Calendre med bl.a. Amarone, Ripasso og Valpolicella. Derefter fortsætter vi nordpå, via Brenner ind i Østrig og videre ind i Tyskland, hvor vi overnatter i den lille charmerende by Greding, der ligger syd for Nürnberg.
Efter en tidlig morgenmad kører vi tilbage mod Danmark, hvor der er forventet ankomst til København og Århus sidst på aftenen.
Tilmelding sker på mail@historiskerejser.dk eller på mobil 20 93 17 14. Din tilmelding træder i kraft ved indbetaling af depositum på 3.000 kr. til følgende konto 0860 – 81 59 40 19 29
Husk at skrive dit navn ved indbetalingen. Det resterende beløb 5.499 kr. indbetales senest 15. februar.
Tilmelding foregår efter ”først til mølle-princippet”, da der er et begrænset antal pladser.
Ønskes enkeltværelse kan dette fås mod et tillæg på 1.250,- kr.
Afgang fra et af de to afgangssteder lørdag 23. april 2016.:
Man er forpligtiget til at møde et kvarter før afgang, da bussen skal pakkes. Vi når Kolding Banegård klokken 8.00.
Turen arrangeres under dække af Rejsegarantifonden (nr. 2592). Afbestillingsforsikring kan bestilles for 350,- d.kr ved tilmelding til rejsen. Den giver alle pengene tilbage ved afbestilling mod dokumentation på alvorlig sygdom eller dødsfald i familien.
Rejseforsikring tegnes personligt (evt. hos Europæiske for under 200 kr.)
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.