Nürnberg
Nürnberg (på lokal dialekt “Närmberch”) er en amtsfri storby i regionen Mittelfranken i den tyske delstat Freistaat Bayern. Den er med sine 509.975 indbyggere (31.12.2015) den næststørste by i Bayern efter München. Den hører til blandt de 15 største byer i Tyskland. Alene i 2015 voksede byen med 10.000 indbyggere.
I sammenhæng med nabobyerne Fürth, Erlangen og Schwabach lever der omkring 1,2 millioner mennesker i, hvad der kaldes “byområde Nürnberg”. Frankens økonomiske og kulturelle centrum udgøres af metropolregionen Nürnberg, hvor der i alt lever omkring 3,5 millioner indbyggere. Nürnberg er kendt for sin Gamle By /Altstadt, sin historiske mil med et utal af fredede bygningen, den middelalderlige borg, det berømte julemarked “Christkindlesmarkt“, det Germanske Nationalmuseum og mange andre museer samt Nürnbergs legetøjsmesse. Økonomisk er servicesektoren den vigtigste i byen.
LÆS OM SEVÆRDIGHEDER I NÜRNBERG
Byens navn og byvåben
Navnet på byen stammer fra den stenklippe, der knejser over byen, og som lød navnet nor og, hvor borgen kom til at ligge: Nor-burg – Norem-burg. Da der opstod bebyggelse neden for bjerget, lod man denne opkalde efter bjerget.
Derudover er der en tese om, at navnet skulle komme af personnavnet Noro. Tidligere har teser også været Nero-berg (det sorte bjerg), Nur-ein-Berg eller Neuberg, men dog alle falske.
Det var humanisterne, der i øvrigt stod stærkt i byen, der begyndte at se Noris. Helius Eobanus Hessus betegnede byen noris amoena (skønne Noris). Hessus lænede sig op ad den latinske betegnelse af byens navn fra grundlæggelsesårene “Noricum” eller “Norimberg”. Lægen Johann Helwig personificerede dette i et digt i 1650 med den mytiske nymfe Noris, der siden hyppigt har dannet den kunstneriske allegori for byen.
Dette våben blev allerede sat på segl i 1220 og danner et sindbillede på selvopfattelsen i byen som rigsstad. Til tider har ansigtet været fremstillet som et kvindeansigt. Det store våbenskjold bliver kun brugt ved særlige lejligheder i dag.
Delingen af våbenskjoldet kender man helt tilbage fra 1260. Rigsørnen blev tilføjet i 1320. Det har været benyttet af Nürnbergs repræsentanter i hele verden siden 1513. I dag ser man dette våben brugt i byflaget som det oftest brugte.
Geografi
Nürnberg ligger på begge sider af floden Pegnitz, der har sit udspring små 80 kilometer nordøst for byen, og som gennemløber byen i en længde af 14 kilometer i en øst-vest-gående retning. I Altstadt/den gamle by er floden kanaliseret og løber i flere forskellige grene. I nabobyen Fürth, sammenløber Pegnitz med floden Rednitz, som tilsammen danner floden Regnitz. De tre floder er nemme at blande sammen grundet deres nærtbeslægtede navne. I nord og nordvest er Nürnberg i særdeleshed præget af aflejringer fra Pegnitz. Nord for Nürnberg og Fürth og syd for Erlangen ligger et særdeles vigtigt område for grøntsagsdyrkning, som hedder Knoblauchsland (Hvidløgsområdet). Byen omkranses af Nürnberger Reichswald i byens sydlige, østlige og nordlige ring.
Undergrunden består af blød sandsten, der er opstået i muslingekalk. Nordøstlig for Nürnberg ligger det Frankiske Schweiz, der er skønt naturområde med kuperede toppe på op til 600 m.o.h.
Byen breder sig over et område på 186,38 km². I vest er den bymæssige bebyggelse vokset sammen med Fürth og i syd med byen Stein. Som nævnt afgrænses byen i nord af det frugtbare Knoblauchsland, der afgrænser byen mod nordvest af lufthavnen i Nürnberg. Nordøst er grænsen Sebalder Reichswald.
Den gamle by, Altstadt, afgrænses af borgen i Nürnberg nord, samt af bymuren, der kan følges stort set hele vejen rundt, og endelig af floden Pegnitz i sin kanaliserede form.
Siden 1968 har byen været inddelt i 10 bydele, som er administrative og forvaltningstekniske indretninger, der ikke har ført til at, man føler et tilhørsforhold til disse i befolkningen.
Byen grænser til følgende byer og områder nævnt i urets rækkefølge startende fra nord: Erlangen (amtsfri by), Neunhofer Forst, Kraftshofer Forst, Erlenstegener Forst, Schwaig bei Nürnberg, Laufamholzer Forst, Zerzabelshofer Forst, Forsthof, Fischbach (amtsfri by), Feuchter Forst, Feucht, Wendelstein, Forst Kleinschwarzenlohe, Schwabach, Rohr, Stein, Oberasbach og Fürth.
Derudover hører også eksklaven Brunn til Nürnberg. Den grænser op til det kommunefri område Brunn samt Winkelhaid og Fischbach.
I 1808 boede der 25.176 mennesker i bye, og tallet var vokset til 77.600 i 1867. I 1881 rundede byen 100.000 personer, hvilket havde sin baggrund i den tiltagende industrialisering. Befolkningstallet var i år 1900 vokset til næsten 250.000, og 1972 nåede man op på 515.000, hvilket er byens højeste indbyggertal hidtil. I 1985 var det faldet til 465.000, men i 2015 igen steget til 509.000.
Byen opnåede i 2010 at være den 25. bedste by i verden at leve i, hvilket var den 6. bedste tyske by. Disse kriterier baserer sig på sociale og økonomiske vilkår samt miljø, kultur, uddannelse, infrastruktur og sundhed.
Byen er sammensat af 58% tyskere uden migrationsbaggrund, 23% tyskere med migrationsbaggrund, 9% udlændinge fra EU og 11% udlændinge uden for EU.
Dialekten i Nürnberg gælder som del af den østfrankiske dialektgruppe, men der er dog meget mærkbare ligheder med den nordbayerske dialekt, og den må siges at befinde sig i overgangen mellem begge dialekter. Forskningen peger på, at dialekten i middelalderen hørte til blandt de bayerske, men i de seneste 200 år har den flyttet sig til at være en del af den østfrankiske. Det menes at skyldes en stor tilstrømning i årene under industrialiseringen fra området Oberpfalz. Man adskiller sig også fra nabobyen Fürth på pluralendelserne og formindskelsesformerne. Der findes flere forfattere, som skriver på den lokale dialekt såsom Fitzgerald Kusz og Klaus Schamberger. I den yngre del af befolkningen er den lokale dialekt stærkt udvisket, og mange frygter, at den vil forsvinde.
Religionsmæssigt fordeler man sig således i byen, at 29,1% er evangeliske, hvilken religion historisk har været den dominerende; 25,9% er katolikker, der særligt udgør de, som er vandret til byen fra oplandet, og 45% er enten konfessionsløse, jøder og muslimer samt mindre kirkeretninger.
Nürnberg var oprindelig delt mellem to bispedømmer: Eichstätt for de, der lå syd for Pegnitz og Bispedømmet Bamberg for de, der lå nord for floden. I 1525 indførte byen Reformationen og førte Martin Luthers bekendelser til byen. Denne var protestantisk i hundredevis af år. Byen havde dog eksterritoriale områder, der var givet til Den Tyske Orden og disse forblev katolske.
Siden 1808, da byen blev indlemmet i Bayern, har det været accepteret af Kongeriget Bayern, at byen bevarede sit protestantiske udgangspunkt. Men det katolske er blevet mere tydeligt i form af tilvandrere til byen.
Jødedommen har haft en lang repræsentation i byen siden den tidlige middelalder. Det menes, at de første jøder kom til i forbindelse med, at de blev jaget ud af Rhinlandet efter det 2. korstog i 1146. I Nürnberg er de flere gange blevet fordrevet såvel i 1298-99 som i 1349, hvor de fik skylden for pesten samt under mere rolige former i 1498. I midten af det 19. århundrede vendte de tilbage, men da Nürnberg blev ramme om det nazistiske partis identitetsdannelse, blev de fordrevet og udryddet nok en gang under nazismen. I dag bor der små 2000 jøder i byen. Læs om Jødedommen i Nürnberg.
Historie
Man kan læse nærmere om byens historie i denne stort opsatte artikel Nürnbergs Historie.
Nürnbergs historie strækker sig så langt tilbage, at den første gang nævnes skriftligt i år 1050. I middelalderen steg byen i indflydelse og rang under indflydelse af adelsfamilierne Stauferne og Luxembourgerne til en af de vigtigste rigsstæder i det Hellige Tysk-Romerske Rige. I det 15. og 16.århundrede blev Nürnberg takket være sin blomstrende fjernhandel og håndværk, et af de vigtigste kulturelle centre nord for Alperne, hvor såvel Renæssancen, Humanismen og Reformationen slog igennem.
Efter Trediveårskrigen (1618-48) tabte byen sin forrangsstilling , da den politiske magtbalance ændrede sig i riget. Byen forblev dog selvstændig og kunne igen profitere af sin handels- og håndværkskundskaber. Da det Hellige Tysk-Romerske Rige blev opløst i 1806, blev Nürnberg del af det nygrundlagte Kongerige Bayern. Industrialiseringen tog kraftigt til i byen. Tilhængere af Romantikken og Historismen fandt i det senmiddelalderlige bybillede deres ideal virkeliggjort.
Fra og med 1927 begyndte det nazistiske NSDAP at afholde sine rigspartidage i Nürnberg. Nazisterne brugte byens mytologiske betydning i propagandamæssige tiltag. I den sydøstlige del af byen etablerede de det 17 km² store Reichsparteigelände. Byen blev kraftigt ødelagt under 2. verdenskrigs bombardementer.
Efter 2. verdenskrig foregik krigsforbryderprocessen mod topnazisterne i byen såvel af pragmatiske som af symbolske grunde. Genopbygningen er foregået på imponerende vis siden ud fra devisen om at genetablere. Økonomien og infrastrukturen blev reetableret, hvilket skete i efterkrigstidens Wirtschaftswunder.
I dag hører Nürnberg til blandt de vigtigste storbyer i Tyskland og gælder som Frankens kulturelle såvel som erhvervsmæssige centrum.
Bygningsværker og seværdigheder
Læs om byens seværdigheder fra A-Z
Indtil 2. verdenskrig var Nürnberg den eneste storby i Tyskland, der havde bevaret sit historiske udgangspunkt med befæstningsanlæg og bymur. Med denne bevidsthed om en aldeles fremragende kultur- og kunsthistorisk betydning blev der allerede taget tiltag til originaltro genopbygning af de vigtigste bygninger. Da krigen sluttede, var kun 10% af bygningerne uberørte af bombardementerne. I modsætning til de fleste andre tyske byer besluttede Nürnberg, at byen skulle genetableres ud fra de oprindelige bygninger, hvilket man har arbejdet på siden, hvilket i altovervejende grad også er lykkedes.
Altstadt/ Den Gamle By er dermed ikke bare et vigtigt tidsvidne for middelalderen og overgangen til renæssancen og humanismen, men også for genopbygningen efter 2. verdenskrig.
Byen har grundet sin centrale placering under nationalsocialismen kraftigt forpligtiget sig til at udbrede ideen om fred og menneskerettigheder. I byen er der blandt andet en gade viet til menneskerettighederne (se Strasse der Menschenrechte). Dertil er der på det tidligere nazistiske partiområde et meget tilbundsgående dokumentationscentrum og museum for nazismen og dens forbrydelser. Byen fik i år 2000 en pris af UNESCO for sit enestående arbejde for menneskerettighederne. Det skal desuden tilføjes, at en af de dele af byen, der er på verdenskulturarvslisten hos UNESCO, er Saal 600 i Justitspalæet, hvor Nürnbergprocesserne foregik i 1945-46.
Erhverv
De mest udbredte erhverv i Nürnberg er kommunikationsteknik, markedsforskning, trykkerivirksomhed, energisektoren, effektelektronik samt trafik og logistik. Servicesektoren står for 75% af den økonomiske aktivitet i byen. Byens handelsomsætning er Tysklands tredjestørste kun overgået af München og Düsseldorf.
I oplandet har man i det såkaldte Knoblauchsland fremragende jord til grøntsagsdyrkning og aspargesdyrkning. I området ved Worzeldorf er der forekomster af en meget fornem slags sandsten, som har haft enorm kunsthistorisk betydning. De mange skove rundt om byen har bevirket, at træ både har været brugt i byen og er blevet eksporteret i store mængder.
Industrielt gælder Nürnberg sammen med Hamborg som Tysklands vigtigste centre for trykkerivirksomhed. I den nordlige del af byen ligger det optiske firma Alcatel-Lucent med det største forskningcenter udenfor USA.
Andre industrier har mistet en del arbejdspladser indenfor de sidste 25 år. MAN i den sydlige del af byen har gjort sin virksomhed i byen meget lille, Triumph-Adler, der laver kontormaskiner, er blevet formindsket, Grundig-AG er forsvundet og det samme gælder AEG.
Indenfor feltet marketingsanalyse er byen førende i Tyskland. Forsikringsgrupper og konsumforskning er store. Nye medier har deres hovedkontor i byen, det gælder hotel.de og Immowelt.
Messe Nürnberg er et af Tysklands vigtigste kongres og messesteder og er under alle omstændigheder på top-20 listen i verden. Særligt kendte messer er Legetøjsmessen og BIOFACH for økologiske varer.
Medier
De store aviseri byen hedder Nürnberger Nachrichten, Nürnberger Zeitung, og Springerforlaget trykker Bild-Zeitung. Magasinet Nürnberg Heute samt det berømte sportsmagasin Kicker kommer også fra byen.
Radiokanalen Studio Franken er en lokalafdeling af Bayerische Rundfunk.
Som tidligere nævnt er Nürnberg en af de vigtigste tyske trykkerbyer. I år 2002 beskæftigede 43 forskellige trykkerier mere end 6000 personer. De største trykkerier er Prinovis, Schlott Gruppe AG samt de førnævnte Kicker og Nürnberger Nachrichten på Olympia-Verlag.
Infrastruktur
Flere af de større højhastighedstog har stop i byen. Dette gælder Bremen – Hannover – München samt Hamburg – Berlin – München, Ruhr – Nürnberg – Wien. Dertil IC-toget Karlsruhe-Stuttgart-Nürnberg. Nürnberg – Dresden og Nürnberg – Prag.
I nærområdet er man forbundet med tog til Amberg, Ansbach Forchheim, Kitzingen, Neumarkt in der Oberpfalz, Pegnitz og Treuchtlingen.
I selve byen er der 3 U-bahn-linjer, 4 S-bahn-linjer, 51 buslinjer samt flere sporvognslinjer.
Hele 4 motorveje krydser ved Nürnberg, dette gælder A3, A6, A9 og A73. A3 går fra Düsseldorf til Passau. A6 går fra Saarbrücken til Waidhaus tæt på den tjekkiske grænse, A9 går mellem München og Berlin, og A73 begynder ved Nürnberg og går til Suhl i Thüringer Wald.
Lufthavnen ved Nürnberg ligger nord for byen og binder byen op til den internationale luftfartstrafik.
I den vestlige rand af byen løber Main-Donau-Kanalen, hvilket gør, at Sydtysklands største havneområde og største godscentral har hjemme her. Derudover er byen også en af de vigtigste hjemsteder for flodkrydstogterne på Donau og Rhinen, og pladserne til flodkrydstogtsbådene blev kraftigt udvidet i 2014 og kan nu huse 10 krydstogtsbåde.
Nürnbergs universitet begyndte som gymnasium i 1526, derefter blev det i 1575 til akademi og i 1622 til universitet.
Byens bibliotek er det ældste bybliotek i den tysksprogede verden og går tilbage til 1370. Det har talrige skrifter, der afdækker vigtige elementer i den tyske historie
Sport
Der har været dyrket sportskonkurrencer så langt tilbage som 1434 i Nürnberg, hvor der på Hallerwiese blev afholdt konkurrencer i skydning med armbryst, der er Tysklands ældste fest- og skytteplads. I 1628 indrettede man fægtehus på Insel Schütt.
I 1846 blev den første spejderbevægelse etableret i byen. Siden udviklede Nürnberg sig til sydtysk centrum for arbejdernes sportbevægelse. I årene 1920-36 vandt 1. FC Nürnberg det tyske mesterskab hele 6 gange, og med 9 titler i alt er 1. FC Nürnberg den dag i dag et af det mest vindende tyske fodboldhold gennem tiderne (Bayern München er overlegent det mest vindende). Men det var også i kampsport og cykelsport, at man fejrede store triumfer. Byen var den første i Bayern til at anlægge en galopbane.
I efterkrigstiden var det særlig indenfor cykelsport og atletik, at byen høstede medaljer. Deres kvindehåndboldhold dominerede håndboldsporten, og i 1969 vandt 1. FC Nürnberg sin sidste titel.
Regionale Specialiteter
Allerede i årene 1302-10 forbød byrådet brygning af øl uden gær. I mange år har der været en undergæret øl med kraftig brug af humle ved navn Rotbier. Den er i dag forsvundet. Bryggerikunsten var tidligere meget udbredt i byen. Så sent som i 1880 var Nürnberg den førende indenfor bayersk eksport af øl. Det er siden gået kraftigt tilbage. Spalter Bier eller Spalt-øl produceres dog stadigvæk.
Den mest kendte pølsespecialitet er Nürnberger Rostbratwurst. I 1497 kom byrådet med beskrivelsen af dennes størrelse og form. Den måtte kun være 7-9 centimeter lang og var meget dyr i middelalderens Nürnberg. Den bliver serveret med brød og sennep eller med kogt Sauerkraut.
Berømte og vigtige personer fra Nürnberg
Fra Nürnberg stammer en del berømte personer såsom humanisten og maleren Albrecht Dürer, Martin Behaim, der opfandt den første globus, digteren Hans Sachs, Peter Henlein, som skulle have opfundet det første lommeur, filosoffen Johann Benjamin Erhard, bogtrykkeren Anton Koberger, billedhuggeren og billedskæreren Veit Stoß, billedhuggeren Adam Kraft, digteren Georg Philipp Harsdörffer, komponisten Johann Pachelbel, historikeren Karl Hegel, opfinder og industrimand Sigmund Schuckert, firmagrundlæggerne Theodor von Cramer-Klett og Max Grundig, komponisten Hugo Distler, erhvervsmanden Theo Schöller, typografen Hermann Zapf, politikerne Günther Beckstein og Markus Söder, og derudover levede de to vigtige filosoffer Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Ludwig Feuerbach dele af deres liv i byen.
Sagn, Legender og Anekdoter
Mange steder i byen er forbundet med sagn, eksempelvis bymuren, hvorom det siges, at Eppelein von Gailingen skulle være sprunget over denne med sin hest. Byens skytshelgen Sankt Sebaldus skulle ikke alene have udvirket utallige mirakler, men også have strejfet om i byen i de mange år, der gik fra hans død til opførelsen af Sebalduskirken. Kunigunde von Orlamünde har myrdet begge sine børn baseret på en misforståelse fra de borggrever, hun skattede højt, og for at gøre bod grundlagde hun Kloster Himmelthron udenfor bymuren i bydelen Großgründlach. Efter sin død har Kunigunde flakket rundt i byen og på klosteret som en hvid dame, hvilket er et symbol for uheld. Kaspar Hauser, der i sine leveår var et stort offentligt mysterium og et hittebarn, som professor Johann Anselm Feuerbach lærte at tale, døde under mystiske omstændigheder, hvilket stadig påkalder sig offentlighedens meninger om et politisk motiveret drab. Den middelalderlige Till Eulenspiegel menes også at have været i byen. Nürnbergtragten er en ofte brugt metafor for mekanisk læring, hvor man bare fylder viden i hovedet på børn/studerende, og at de deraf automatisk må kunne huske.
Vær at vide om Nürnberg
I den sidste serie D-Mark-sedler, som blev trykt, var der en stribe af seværdighederne fra Nürnberg. Man kunne se kejserborgen med tårn og de kejserlige stalde, Sebalduskirken, Frauenkirken, Albrecht-Dürers hus, Fembohaus, Nassauer Haus, Weinstadel, Heilig-Geist-Spital, Mauthalle, Lorenzkirken og bymuren.
Nürnberg besidder flere litterære og musikalske værker, der har byen som omdrejningspunkt.. Mest kendt er Richard Wagners Mestersangerne fra Nürnberg, Adolphe Adams opera La poupée de Nuremberg (Dukken fra Nürnberg), samt Alexandre Dumas fortælling Histoire d’un casse-noisette (Historien om en Nøddeknækker), der siden blev en berømt ballet til tonerne af Tjajkovskijs musik.
Pingback: Armbrustschützenbrunnen | Historiskerejser.dk
Pingback: Banegård – Dresden Neustadt | Historiskerejser.dk
Pingback: Byens Grundlæggelse under Salierne | Historiskerejser.dk
Pingback: Camp Ashcan | Historiskerejser.dk
Pingback: Christoph Scheurl | Historiskerejser.dk
Pingback: Geografisk A-Z i berejste lande | Historiskerejser.dk
Pingback: Gottfried II. von Raabs | Historiskerejser.dk
Pingback: Hallerwiese | Historiskerejser.dk
Pingback: Historisk Kunstbunker (Nürnberg) | Historiskerejser.dk
Pingback: Jødedommen i Nürnberg | Historiskerejser.dk
Pingback: Justitspalæet (Nürnberg) | Historiskerejser.dk
Pingback: Lucas Cranach den Ældre | Historiskerejser.dk
Pingback: Lucas Cranachs værker | Historiskerejser.dk
Pingback: Luftbombardementet af Dresden 13.-15. februar 1945 | Historiskerejser.dk
Pingback: Martin Luthers 95 teser | Historiskerejser.dk
Pingback: Mindesmærke for Synagoge (Nürnberg) | Historiskerejser.dk
Pingback: Nürnbergs Historie | Historiskerejser.dk
Pingback: Nürnbergs seværdigheder A-Z | Historiskerejser.dk
Pingback: Schöner Brunnen (Nürnberg) | Historiskerejser.dk
Pingback: Sebaldus fra Nürnberg | Historiskerejser.dk
Pingback: Slotskirken i Wittenberg | Historiskerejser.dk
Pingback: Spor af tidligere bebyggelser i området ved Nürnberg | Historiskerejser.dk
Pingback: Strasse der Menschenrechte | Historiskerejser.dk
Pingback: Tyskland Geografisk A-Z | Historiskerejser.dk