Velkommen hos Historiske Rejser!
I weekenden 20.-21.januar 2024 byder vi indenfor, hvor I kan høre om hvor rejserne i 2024 går hen. Der er mange foredrag begge dage om årets planlagte rejser og måske også blive lanceret nye rejser undervejs.
Der vil være morgenmad samt let frokost for de der bliver hele dagen samt både kaffe og appelsinjuice til.
Det hele foregår i Forsamlingshuset i Kirkeby på Sydfyn i weekenden 20.-21.januar 2024. Lørdagen byder på en lang række af små korte præsentationer af alle årets rejser om formiddagen og starten af eftermiddagen, med små pauser undervejs
Weekendens program kort:
20.januar:
10.00 – Dørene åbner
10.30 – Rejsesæson 2024 præsenteres (Rejserne til Flandern, Rügen, Irland, Normandiet, Sydtyrol og Wien vil blive omtalt)
14.30 – Foredrag af Jacques Borggild om Paris (rejse 21,-27.april)
21.januar:
10.00 – Dørene åbner
10.30 – Rejseforedrag om England med Englands historie og rejse til Sydengland 5.-13.juni.
13.30 – Rejseforedrag om Berlin med Berlins historie og årets 2 rejser til Berlin (29.april til 3.maj og Rejse om Jubilæum Murens Fald 3.-10.november)
begge dage serveres der rundstykker til morgen og for de interesserede også frokost.
Lørdag 20.januar: Årets rejsesæson præsenteres om formiddagen – Paris-rejse om eftermiddagen ved Jacques Borggild
Dørene åbner klokken 10.00, hvor jeg – Anders Bager Eriksen, ejer, rejseleder og planlægger af turene hos Historiske Rejser – byder velkommen. Der er kaffe på kanden og mulighed for et smurt rundstykke under foredragene.
Når klokken er 10.30 så begynder en præsentation af alle årets rejser med billeder til. Gennemgangen af rejserne vil være overordnede og ikke så detaljeret som i rejseforedragene. Der vil være billeder og mulighed for at stille spørgsmål.
Før – under og efter foredragene kan man tilmelde sig rejserne.
Foredrag om Forårsrejse til Paris ved Jacques Borggild
Klokken 14.30 er der foredrag om årets tur til Paris (SE LINK TIL REJSE)
Jacques Borggild har livet igennem besøgt Paris utallige gange og boet i byen som ung studerende. Det har givet ham et indgående kendskab til byen og Frankrig generelt. Vi skal høre om dels Paris, fransk historie og naturligvis om den skønne forårsrejse til byen i dagene 21.-27.april.
Søndag 21.januar 2024: Foredrag om England med udgangspunkt i rejsen til Sydengland 5.-13.juni 2024
Dørene åbner klokken 10.00 – hvor alle bydes velkommen til endnu en dag hos Historiske Rejser. Der er kaffe på kanden og mulighed for et rundstykke inden foredraget starter.
Rejseforedrag om England klokken 10.30 med udgangspunkt i rejsen 5.-13.juni 2024
Det skønne sydlige England opleves smukkest i foråret. Rejsen der foregår samtidig med at man i Normandiet markerer 80-året for landgangen sætter også fokus på dette ved at besøge udsejlingsområderne på den britiske sydkyst. Vi sejler fra Dunkirk til Dover og ankommer til The White Cliffs besøger Hastings samt de vidunderlige Seven Sisters. Rejsen bringer os helt ud vestpå til Devon og Dorset og til det yderste i Cornwall. Vi skal her høre om pirater, trekantshandel og den storslåede britiske flåde, når vi besøger Plymouth. Vi kommer omkring britisk religionshistorie ved besøg i Salisbury, hvor vi også hører om Magna Carta og endelig er vi i Cotswolds bløde runde bakker kommet til kernen af det romerske Britannia. Vi skal nedad den litterære vej når vi besøger Stratford-upon-Avon og vi skal høre om Shakespeare til den politiske historie har vi valgt at besøge Winston Churchills fødehjem og høre om en af historiens største statsmænd på Blenheim Palace. Anden Verdenskrig får mere opmærksomhed, når vi besøger Bletchley Park og hører om Enigma og kodebrydning også det andet store britiske våben Royal Air Force, hvor der bliver tid i det fremragende museum ved Duxford og ved mindesmærket over Battle of the Britain ved Dover, men også den mørke side af bombardementerne er i fokus, når vi besøger Coventry, hvor vi også vil høre om britisk transport gennem tiderne. Der bliver også tid til at gå lidt i kriminalkommissær Barnabys fodspor – bare rolig folk bliver talt både før og efter den smukke køretur i Chiltern Hills. Kom og hør foredraget og lad dig friste til rejsen 5.-13.juni 2024.
Frokostpause frem til klokken 13.30
I frokostpausen tilbyder vi en bid brød til de der er til begge foredrag og naturligvis mulighed for at skrive sig op til nogle af årets rejser.
Rejseforedrag om Berlins historie og årets 2 rejser til Berlin. Start klokken 13.30 21.januar
Foredraget er en lækkerbisken for historieinteresserede, da Berlin er et mikrokosmos på nyere tids historie. Her finder man Anden Verdenskrigs endeligt, Hitlers magtovertagelse, Weimarrepublikkens kaos, den Kolde krigs verdensopdeling med Berlinmuren og naturligvis den fantastiske historie om Murens Fald i 1989 og den Tyske Genforening i 1990. Hvilket er temaet for rejsen i november, når vi skal fejre 35-årsjubilæet for Murens Fald på en rejse der vil få omtale.
Berlin var også hovedstad da Bismarck samlede Tyskland i 1871 samt for Preussens opstigen til stormagt. Er man interesseret i at opleve Berlin i færre dage, men med fuld fart på så har vi også en forårsrejse til byen i dagene 29.april til 3.maj.
Anders Bager Eriksen, der driver Historiske Rejser og holder alle foredragene har dog særligt indblik i Berlin, da han skrev sit speciale i byen og med dens historie som speciale. Han har været i byen mere end 100 gange og flere har måske fulgt med i hans Berlin Historie i 24 afsnit, der har været bragt som julekalender de seneste år. I kan godt glæde jer til en fremragende eftermiddag med meget historie.
Ønsker om nye rejser
Det er meget interessant at høre om hvilke rejser man kunne tænke sig at tilmelde sig, da Historiske Rejser er et lille rejsebureau, der er drevet af at Anders Bager Eriksen, stort set er rejseleder på alle turene, kan alle destinationer ikke udbydes på en gang. Men det er altid godt at vide hvilke ønsker der rumsterer.
Skriv jer på nyhedsbrev
I Historiske Rejsers nyhedsbrev er man en lille smule foran dem der kun ser på hjemmeside og via Facebook. Her fortæller jeg ofte om rejser der er i støbeskeen, om hvor mange tilmeldinger de forskellige rejser har opnået og hvor mange der skal til før rejserne kan garanteres at de bliver gennemført og mange andre ting. Så tøv ikke med at give jeres mailadresse – I vil dog ikke blive bombarderet med mails 3 gange om ugen som man ser andre steder. Der går normalt cirka 1-2 måneder imellem nyhedsbrevene.
Praktisk info:
Hvor: Kirkeby Forsamlingshus, Vævervej 6 Kirkeby, 5771 Stenstrup (2 kilometer fra motorvejsafkørsel på Svendborgmotorvejen – 600 meter fra togstation Stenstrup-Syd.
Hvornår: Weekenden 20.-21.januar 2024. Åbner klokken 10 til cirka 17.00 begge dage
Parkering: Der er en del parkeringsmuligheder ved forsamlingshuset
Frokost: Der er indkøbt rundstykker til om morgenen og for de der bliver hele dagen, så er der frokostmulighed.
Tilmelding: Der er åbent hus og dermed også for spontane besøg, men ved du at I kommer, så hører vi også gerne fra jer.
Vi glæder os meget til at se jer alle og inspirere jer til nye rejser – eller blot til at lære Historiske Rejser at kende!
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.