Spanien og Portugal i 25 dage med halvpension og luksusbus, hvor vi oplever et væld af store europæiske seværdigheder. På vej til Sydspanien oplever vi fantastiske landskaber, charmerende byer som Saint-Jean de Luz, Aachen og Rouen – vi har to nætter i Porto med efterfølgende kørsel på Algarvekysten samt Christoffer Columbus´ by Huelva. Herefter er vi klar til 12 nætter på luksushotel på Costa Tropical med afslapning, men også flere spændende udflugter som Gibraltar og Granada. Hjemrejsen er også en hel kultur-, og naturrejse i sig selv, der fører os over store kulturbyer som Gaudis Barcelona, Pavernes Avignon, charmerende Colmar og Salvador Dali´s Figueres og de romerske pragtbyggerier i Orange og Pont du Gard.
Rejselederparret er det erfarne par Annalise Bager og Jacques Borggild, der begge har mange års erfaring som rejseledere. De har boet 5 år som præstepar i Sydspanien og tager jer med til deres gamle sogn Kirken Øst for Malaga og har et indgående kendskab til såvel Spanien som Frankrig.
REJSEN KORT FORTALT
Historiske Rejser har Annalise Bager – mangeårig præst og rejseleder – samt hendes mand Jacques Borggild – mangeårig rejseleder som rejseledepar på denne rejse – begge har boet 5 år som præstepar i Sydspanien og kender området indgående.
Vi kører rejsen i 4**** luksusbus.
Vi bruger 8 nætter på at nå Sydspanien med 2 nætter i Christoffer Columbus by Huelva – 2 nætter i den smukke portugisiske by Porto samt 1 nat i den charmerende by Saint Jean-de Luz ved Biscayen samt ved Le Mans og i tyske Aachen. (1. kulturrejse) .
Hjemrejsen er på 5 nætter i byerne, Castellon de la Plana (med havudsigt til Middelhavet), Figueres kendt for Salvador Dali, i den romerske by Orange, centralt i charmerende by Colmar og endelig i Göttingen. (2.kulturrejse).
Vi er 12 nætter direkte ved vandet på Costa Tropical i byen Almuñecar. Et perfekt sted til at slappe af og nyde livet.
Vi bor på gode 3***/ og 4**** hoteller på hele rejsen og der er inkluderet halvpension på hele rejsen!
Rejsen starter ud på Sydfyn, men der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen med flere muligheder for langtidsparkering undervejs.
Rejsens pris er 23.495,- DKR som indeholder følgende ydelser :
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris og at det anbefales at have tegnet en sådan hos et eksternt forsikringsselskab.
Opsamling foregår langs ruten Kirkeby ved Svendborg (parkeringsmulighed), Odense Parkering Syd (overvåget parkering), Bramdrupdam ved Kolding, Den Gamle Grænsekro – med parkeringsmulighed og ned langs den sønderjyske motorvej. Tider for afgang meldes først ud tættere på afgang.
Tilmelding foregår til Historiske Rejser på mail@historiskerejser eller 20 93 17 14 ved opkald eller mail, hvorefter tilmelding noteres og herpå betales depositum på 5000 DKR
DAG 1. – Opstart – morgenmad – erfarent rejselederpar – Aachen
Turen starter ud med opsamling på Sydfyn ved Kirkeby, hvor der er mulighed for langtidsparkering. Herefter følger vi ruten over Odense, Trekantsområdet og ned igennem Sønderjylland, med opsamlingssteder med gode muligheder for parkering. Efter alle er samlet så får vi morgenmad i bussen i form af frisksmurte rundstykker og pålægsbakker med ost og salami. Førstedagen vil gå med at præsentere programmet og hilse på rejselederparret. Annalise Bager og Jacques Borggild, der begge har mange års erfaring som rejseledere og som har boet 5 år i Spanien, hvor Annalise virkede som præst. Deres store erfaring og viden vil vi nyde undervejs.
Dagens rute går forbi Bremen, Osnabrück, Münster hvor vi hører om religionskrigene og videre forbi Ruhr til overnatning centralt i Aachen, en af Tysklands ældste byer, der er kendt for at kroningen af de tysk-romerske kejsere – heriblandt Karl den Store foregik i Kaiserdom, som man stadig kan opleve. Går dagen vel trafikalt satser vi på at vi når at komme i Kaiserdom inden vi spiser aftensmad på hotellet.
DAG 2. Rouen – Normandiets hovedstad
Efter morgenmaden på vores hotel i Aachen, da pakker vi bussen og passerer hurtigt grænsen ind til Belgien, hvor turen går forbi Liége og Charleroi inden vi passerer ind i Frankrig ved Valenciennes. Turen går via Cambrai og Somme-dalen, hvor vi hører om Første Verdenskrigs hårde kampe og via Amiens til Rouen.
I Normandiets hovedstad Rouen holder vi frokostpause. Der bliver tid til at gå en tur i gågaden og se de dejlige bindingsværkshuse og naturligvis til at besøge byens berømte gotiske katedral. Katedralen er kendt for at Rollo – grundlæggeren af Normandiet og vikingen – er gravlagt i kirken. Vi ser naturligvis også det kors, der markerer hvor Frankrigs nationalheltinde Jeanne d´Arc blev brændt på bålet i 1431. Efter god tid i byen fortsætter vi i den vestlige del af Frankrig mod Le Mans, der er kendt for sit berømte 24-timers-løb. Vi overnatter decentralt og spiser aftensmad på hotellet.
SE IBIS HOTEL LE MANS EST PONTLIEUE
Dag 3. Loire, Poitiers, Bordeaux og St. Jean de Luz – en nat ved Biscayen
Efter morgenmad fortsætter vi med udsigt til en flot køretur igennem Frankrig. Vi slutter dagen i den charmerende by St. Jean de Luz der ligger ved grænsen ind til Spanien. Dagen går med en flot tur med en masse historie undervejs. Vi krydser Loirefloden ved Tours, der er kendt for dens fornemme romerske levn og kongeslot og sidenhen Poitiers, der er kendt for sit universitet hvor navne som Rene Descartes og Michel Foucault har læst. Det var også her at de muslimske hære blev stoppet i år 732 af Karl Martell. De satte sig dog på magten i Spanien i lange perioder herefter.
Området vi kører forbi om eftermiddagen er særdeles interessant, da vi kommer tæt på La Rochelle, der var højborgen for Huguenotterne, de franske protestanter, der var mange i antal, men som under Ludvig 14. blev endegyldigt landsforvist. Vi kan se frem til smukke vinområder når vi passerer forbi Bordeaux. Det sidste kørestykke er igennem Gascogne og kendt som “Les Landes” idet at det naturlige deltaområde er blevet inddæmmet.
Saint-Jean-de-Luz. Beliggende tæt på grænsen til Spanien i Baskerlandet og ved en charmerende bugt ved Biscayen. Foto fra Brittany Ferries.
Vi kan se frem til en overnatning i den charmerende havneby helt ud til Biscayen. Det var her at solkongen Ludvig 14. boede i perioden op til han skulle giftes med den spanske prinsesse Maria Theresia i 1660.
Vi bor centralt i byen på Grand Hotel de la Poste og spiser fælles på en af byens lækre restauranter. Vi kan se frem til en hyggelig aften i den charmerende by.
Dag 4: Baskerlandet – Bilbao og Guggenheim – Portugal.
Efter at have nydt morgenmad i St. Jean de Luz pakkes bussen. Vi fortsætter ind i Spanien, hvor vi passerer fra fransk Baskerland til den spanske del. Baskerlandet har stort set altid været i opposition til centralregeringen i Madrid, hvor der har været en stærk baskisk selvstændighedstrang. Man har gået efter løsrivelse fra det øvrige Spanien. De voldelige tider er dog ovre, men stoltheden over det baskiske er der stadig.
Vi kører forbi San Sebastian til den store havneby Bilbao. I Bilbao skal vi se det imponerende museum GUGGENHEIM. Selve museet er ekstraordinært og uden sammenligning med andre museer. Stilarten er futuristisk og nævnes ofte, som et af de vigtigste arkitektoniske værker i moderne tid, bygget i titanium, glas og sandsten. Arkitekten til dette fantastiske byggeri er den Canadisk-Amerikanske arkitekt Frank Gehry. Museet er ejet af Solomon Guggenheim-stiftelsen og har løbende udstillinger af moderne- og samtidskunst. Det har været med til at forbinde Bilbao og Baskerlandet med andet end konflikt. Vi ser museet, hvis udstillinger er moderne samtidskunst. Der bliver tid til frokost, inden vi fortsætter vores tur mod Porto.
Guggenheim-museet i Bilbao er en meget speciel arkitektonisk oplevelse. Foto fra Pixabay
Køreturen den resterende del af dagen går sydpå over Højsletten og de smukke bjergegne. Vinområderne ved Burgos ligger smukt ved byen, der fungerede som Franco-styrets hovedstad under den Spanske Borgerkrig. Turen går forbi León og ind i Portugal.
Portugals placering længst mod vest på den Iberiske halvø har altid sikret – lillebroderen til Spanien – en utrolig fordelagtig placering direkte mod Atlanterhavet. Herigennem lå man først for til sejladser ud i verden, og kunne ikke spærres inde. Landet har været en rig søfartsnation, koloni-nation og ikke mindst har landet været i stand til at holde sig ude af stort set alle de store europæiske krige.
Vi kan se frem til to nætter helt centralt i Porto, der ligger charmerende ved floden Douro´s udløb i Atlanterhavet.
Porto ligger smukt i mange kuperede lag ved floden Douro. Foto fra Pixapay
Dag 5. Sejltur på Duoro floden og besøg på et af de berømte portvinshuse.
Vi tilbringer denne dag i den dejlige Atlanterhavsby, som byder på historiske bygninger med facader beklædt med blåhvide azulejos-kakler og snoede brostensstræder. Porto er en rigtig spændende by og vi kører naturligvis en byrundtur i bussen, hvor vi passerer mange af byens store seværdigheder. Porto er bygget på bølgende bakker og ligger ved floden Douro, der munder ud i Atlanten.
Dourofloden løber igennem Porto. Vi kan se frem til en sejlads på floden. Foto fra Pixabay
Der vil være mulighed for på egen hånd, at benytte Portos gamle sporvogne, som kan bringe dig til byens kulturskatte. Der arrangeres en sejltur på floden Douro, hvor vi bl.a ser byens berømte bro Ponte Dom Luis I, konstrueret af Eiffel (som også konstruerede Eifeltårnet) fra vandsiden. I de gamle bydele Baixa og Ribeira kan man gå rundt i de smalle gader blandt farverige huse med smedejernsbalkoner, og i Palácio da Bolsa kan man se det arabiske værelse med vægge dækket af guld. I den pragfulde katedral Sé do Porto findes vægflader dækket af kakler, søjlegange og rosette vinduer. Porto er jo også berømt for sin portvin. Vi besøger et af vinhusene, hvor vi hører om portvinens historie og prøvesmager de ædle druer.
Dag 6. Portugal via Lissabon og Algarvekysten til Huelva i Spanien.
Vi forlader Porto og kører via Portugals hovedstad Lissabon, som er én af Europas ældste byer, grundlagt af Fønikierne omkring år 1200 før Kristus fødsel, og som havde sin storhedstid i det 15. og 16. århundrede, da Vasco da Gama opdagede sejlruterne til Indien, hvilket blev startskuddet på en meget rig periode for byen. Byens storhedstid endte på mange måder med det katastrofale jordskælv i 1755 hvor en 20 meter høj tsunami-bølge dræbte op imod 70.000 mennesker.
Lissabon er Portugals hovedstad. Vi passerer byen på vores vej. Foto fra Pixabay
Vi kører videre igennem Algarve-kystområdet i det sydlige Portugal, et berømt turistområde ved Atlanterhavet med et dejligt klima og mange flotte golfbaner og videre ind i Spanien og frem til byen Huelva, hvor vi har 2 nætter på det dejlige 4* hotel NH Luz de Huelva, som ligger lige ved gågaden. Huelva er kendt som Europas jordbærby no. 1, og kendt som byen, hvorfra COLOMBUS sejlede ud for at opdage Amerika. Han troede faktisk, at han havde opdaget Indien, deraf navnet på de lokale beboere (indianere) i Amerika.
Christoffer Colombus opdagede Amerika i 1492 og stævnede ud fra Huelva. Foto fra Pixabay
Dag 7. Sejltur rundt i det berømte marskområde ”Marismas del Odiel” og besøg på ”Lugares Columbinos” i Palos de la Frontera samt kopierne af Columbus´ skibe i havnen.
Efter morgenmad på hotellet møder vi vores lokalguide, som tager os med på en rundtur i Huelva hvor vi ser smukke seværdigheder som byens katedral, klosteret og det enorme kors der er rejst for Columbus, vi afslutter med at komme ned på havnen, hvor vi stiger ombord på et skib, som sejler os en tur rundt i det berømte marskområde – Marismas del Odiel – som Huelva er så kendt for. Under sejlturen smager vi på lokale rejer og drikker lokal vin til. Vi får måske også mulighed for at se berømte fuglearter i Marismas del Odiel, f.eks flamingoer. Efter sejlturen besøger vi klosteret ”Saint Mary” i Palos de la Frontera. Her boede Colombus inden sin rejse over Atlanten. Efter det spændede besøg på klosteret, kører vi ned til havnen i Palos for at se kopierne af Columbus’ skibe og de mindesmærker, som findes i området.
Klosteret på Palos de Frontera hvor Christoffer Colombus boede inden sejladsen over Atlanten. Foto fra Pixabay
Dag 8. Via Anadalusiens hovedstad Sevilla til den gamle by Antequera med besøg på Dolme-museet.
Vi vinker farvel til den spændende by Huelva og kører mod den andalusiske hovedstad Sevilla. Sevilla er en rigtig storby med ca. 700.000 indb. I tidligere tider var Sevilla en af verdens vigtigste byer – at sammenligne med New York i dag. Byen ligger ved floden Rio Guadalquivir og har en af Spaniens største flodhavne. I flere århundreder havde den monopol på handelen med de spanske kolonier, hvilket bragte store rigdomme til byen. Expo ´92 foregik i Sevilla. I den forbindelse blev der bygget et stort moderne udstillingsområde på en ø i floden. Der går højhastighedstog fra Sevilla til Madrid. Sevillas katedral Maria de la Sede er verdens tredjestørste katedral og verdens største gotiske bygning. Den blev påbegyndt i 1401, som en ombygning af byens moské – den stod færdig i 1506.
Plaza de Espana – prægtig plads i centrum af Sevilla. Foto fra Pixabay
Fra Sevilla går turen sydpå til den gamle by Antequera. Byen ligger på den gamle handelsrute fra Middelhavet og ind i landet. En position, der bragte rigdom til byen. Den arabiske borgruin Alcazaba hæver sig over byen. Byen rummer et gammelt præsteseminar, som ligger lige neden for borgen Colegiate de Santa Maria la Mayor. Byen er også kendt for sine oldtidsgrave – de 4.500 år gamle Dolmen, som kan sammenlignes med de danske stendysser, altså specielle gravpladser for høvdinge. Vi besøger museet med de store gravkamre og ser filmen om opbygningen af de gamle grave.
Alcazaba – imponerende borg. Foto fra Pixabay
Turen går videre til Costa del Sol, hvor vi skal bo 12 nætter med halvpension på det dejlige 4-stjernede hotel Helios i byen Almuñecar på den del af kysten, der hedder Costa Tropical. Navnet henviser til det meget milde klima på kysten, som giver gode vækstbetingelser for forskellige tropiske frugter.
Gennemsnitstemperaturen under de 12 dage på Costa Tropical vil være 18-22 grader.
SE HOTEL HELIOS COSTA TROPICAL
Dag 9-20. Ophold på ****hotel Helios, som ligger direkte på stranden i Almuñecar på Costa Tropical.
Vores hotel er et virkelig dejligt hotel med fine værelser, en dejlig morgenmadsbuffet og 3-retters menû hver aften. Hotellet ligger meget tæt på centrum i Almuñecar med masser af restauranter og indkøbsmuligheder samt et spændende marked hver fredag.
Almuñecar har ca. 30.000 indb. Og er beliggende i provincen Granada. Byen er en af de vigtigste turistbyer i provinsen. Byen blev grundlagt af fønikierne ca. 800 år f.kr. under navnet Sexi. 100 år før vores tidsregning blev den imidlertid overtaget af romerne under den 2. puniske krig. Senere år 755 e.kr. og frem til 1492 var byen under muslimsk herredømme. Rundt om i byen finder man stadig reminiscenser fra de tidligere herskere.
Almunecar er vores skønne base i 11 nætter i træk. Vi bor på det dejlige hotel Helios i byen. Fotos fra Pixabay
Udflugter under opholdet
Under opholdet i Almuñecar arrangerer vi forskellige udflugter.
Gibraltar (heldagsudflugt)
Malaga (halvdagsudflugt)
Vi besøger Solkystens hovedstad, kendt for det berømte Picasso-museum, statuen af H.C Andersen, som besøgte byen i 1862, Maurernes gamle fæstning Al Kazaba, byens storslåede katedral ” La Manguita ” samt byens mondæne hovedstrøg. Vi har Dansktalende lokalguide med på denne udflugt.
Alcazaba den imponerende middelalderlige borg ved Malaga. Foto fra Pixabay
En anden udflugt går til Granada ved foden af Sierra Nevada, hvor man om vinteren kan stå på ski. Byen var i middelalderen hjemsted for adelen, militær, det højere borgerskab, købmænd og vigtige håndværkere, som f.eks. våbensmede. Siden 1984 har borgen Alhambra, som er en virkelig perle og Spaniens største turistattraktion, stået på UNESCO´s verdenskulturarvsliste. I byen kan man opleve det spændende mauriske kvartér Albaicín. Sigøjnerkvarteret Sakromonte, hvor sigøjnerne har boet i huler i århundreder og i kvarteret Alcaicería har de kristne konger rejst kolossale monumenter over den kristne generobring.
En dag besøger Nerja med de berømte drypstens-huler, Cueva de Nerja, som for mange tusind år siden var beboet. Hulerne blev fundet af 4 drenge i 1959 og blev derefter åbnet for offentligheden. I en af salene ”Sala de Cascada” er der indrettet en koncertsal, hvor der sommeren igennem afholdes klassiske koncerter, opera og ballet. Efter hulebesøget kører vi ind til byen Nerja med den fantastiske ”Balcón de Europa”, hvor den berømte statue af kong Alfonso XII står som fotostop for byens mange turister. Kongen besøgte Nerja efter et stort jordskælv i byen i 1884 og blev så imponeret over udsigten, at han kaldte stedet ”Balcón de Europa”, og stedet har virkelig en fantastisk udsigt over Middelhavet.
Hvis der er stemning for det på rejsen, vil der også blive arrangeret et flamenco-show i Almunecar, hvor vi bor. Desuden vil der være mulighed for at deltage i en gudstjeneste i ”Den danske kirke øst for Málaga”, hvor vores guidepar har været præstepar fra 2018-2023. Der kan også arrangeres en vandretur i området med lokale danskere.
Dag 20. Køretur via Almeria, Murcia og Valencia til Castello de la Plana.
Vi forlader vores hotel i Almuñecar og kører østpå mod Almeria, der er kendt for dens mauriske borg Alcazar. Almeria er også kendt som Europas største område for grøntsagsproduktion, et kæmpeområde med et hav af hvide plastik-drivhuse. Nord for Almeria kører vi igennem ørkenlandskabet Tabernas. Det er Europas eneste ørken og Hollywood har sit helt eget filmstudie i området. Bl.a er flere af de westerns, som Clint Eastwood har medvirket i, optaget her. Vi passerer byen Murcia, der er kendt for tidligere tiders silkeproduktion, som gav byen stor velstand og dermed mulighed for at bygge den fantastiske barokfacade på byens katedral.
Senere passerer vi Valencia, spaniens 3. største by og hovedstad i relionen Valencia. Byen er kendt for sit fantastiske messeområde Ciudad de las Artes y las Ciencias. Også kendt for at være spanske mestre i af fremstille den berømte Paella. Valencianerne er meget stolte af at være Valencianere og taler en dialekt af Catalan, som er sproget i Catalonien (Barcelona). Sidst på dagen når vi frem til vores overnatningsby Castellon de la Plana, som ligger ud til Middelhavet på den del af kysten, der hedder Costa del Tarongers. Vi spiser aftensmad på en restaurant i byen.
DAG 21. Kørsel via Barcelona med en lille byrundtur og frokoststop og videre til Figueras med besøg på Salvador Dali-museet.
Turen går i dag via Barcelona, Cataloniens hovedstad. Her vil vi køre en lille byrundtur, hvor vi bl.a. passerer forbi La Sagrada Famiglia, den ikoniske basilika, designet af Antoni Gaudi, men endnu ikke færdigbygget. Vi kører af den berømte Rambla, som går ned imod havnen med kopi af Columbus´ største skib Santa Maria, som vi jo også så i Huelva. Der bliver frokostpause i Barcelona.
Vi kører videre mod vores overnatningsbyen Figueras. Her skal vi besøge en af Spaniens største attraktioner ”Salvador Dali-museet”, som kunstneren Salvador Dali skænkede til sin elskede hjemby Figueras. Dali er én af Europas mest kendte kunstnere, kendt for sin surrealisme, sin atominteresse og sin store forskertrang. Museet rummer langt størstedelen af hans kendteste værker. Vi spiser aftensmad og overnatter i Figueras.
DAG 22. Det sydlige Frankrig med besøg ved det imponerende bygningsværk Pont du Gare og Pavebyen Avignon til Orange.
I dag kører vi ind i Frankrig, forbi Montpellier og Nimes og frem imod Pont Du Gard, som er en mere end 2000 år gammel akvadukt, der i romertiden leverede drikkevand til byen Nimes, som indeholdt en stor Romersk garnision. Pont du Gard er én af Frankrigs største turistattraktioner. Turen går videre imod Avignon, kendt som hjemsted for de katolske paver i ca. 100 år fra 1309-1377. Vi besøger pladsen med paveslottet, som er verdens største gotiske palads og kører derefter ca. 25 kilometer mod nord for at overnatte i byen Oranges, som er en gammel Romersk by med et meget berømt Romersk amfiteater, som stadigvæk bruges til koncerter og operaforestillinger. Byen har også en berømt triumfbue fra romertiden, som Napoleons soldater marcherede igennem på vej til et af de store krigsslag. Før vi ankommer til hotellet ser vi såvel Triumfbue som Amfiteater. Vi spiser aftensmad på hotellet.
SE HOTEL IBIS ORANGE CENTRE ÉCHANGEUR
DAG 23. Gennem Rhônedalen og france comté til byen Colmar i Alsace.
I dag kører vi op igennem Rhônedalen, forbi Lyon og videre mod Alsace og frem til overnatning i Colmar, som er vin-hovedbyen i Alsace. Vi passerer forbi Belfort, med den store, gamle fæstning og ind i Alsace, frem mod Mulhouse og den meget smukke by Colmar, som er den administrative hovedby i departemente Haut-Rhin i Frankrig. Byen har adskillige gange i historien skiftet nationalitet. Fra 1871 til 1918 var en del af det tyske kejserrige, under navnet Kolmar. Colmar er også hovedby for den berømte hvidvinsproduktion i Alsace. Denne spændende franske region har sin egen charme, sin egen kultur, sin egen arkitektur, netop fordi Alsace har tilhørt henholdsvis Frankrig og Tyskland. Colmar er utrolig charmerende med sin gamle bydel, de mange blomster, det gode køkken og frem for alt de berømte 7 søstre, som Alsacevinene ofte kaldes. Vi bor centralt i byen på Ibis og spiser denne aften en rigtig typisk Alsace-middag på en restaurant i byen. Selvfølgelig vil vi gå en tur igennem det charmerende Petit Venice med dens smukke kanalstemning med bindingsværk denne aften.
DAG 24. I dag går turen via den berømte ”Route de Vin d’Alsace” til én af EU-hovedstæderne Strassburg til overnatning i Göttingen
Vi kører nordpå ad den smukke Alsace-vinrute til Strasbourg, som er hovedbyen i Alsace-området. Byen blev grundlagt af kejser Augustus under navnet Argentoratum. Byens vartegn er den gotiske domkirke. Hele byens historiske bykerne, der er præget af velholdte bindingsværkshuse i typisk fire etager og idylliske kanaler til Rhinen og er UNESCO verdenskulturarv. Strasbourg huser derudover også Europaparlamentet, det Europæiske Råd og flere andre institutioner.
Herefter går turen over floden Rhinen og ind i Tyskland. Vi kører via Frankfurt – igennem kasselbakkerne – imod Göttingen, hvor vi spiser aftensmad og overnatter i området, som er berømt for sit universitet hvor Brødrene Grimm og Bismarck har læst.
SE HOTEL RENNSCHUH i GÖTTINGEN
DAG 25. Hjemkomstdag.
Vi kører via Hamburg og passerer grænsen ved Padborg. Derfra går turen videre til de enkelte aflæsningsbyer. Vi skal (desværre) tage afsked med de nye venner, som vi har fået på denne dejlige 25-dages rejse gennem Europa til Portugal – Spanien og hjem til Danmark
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.