Paris – Byernes by 23.-29.april i det skønne forår 2025. Vi har æren af at byde på en rejse hvor vi både har et centralt beliggende hotel på Montmartre i Paris og skønne hoteller ud-, og hjem i Gent i Flandern og Harlingen i Holland. Vi skal opleve Paris´ verdensberømte begivenheder som Montmartre med Sacre Coeur med malernes plads; Bastillepladsen, Concordepladsen, Champs Elysée, Triumfbuen og Notre Dame – der står til at genåbne i oktober 2024. Vi kommer til Montparnasse-tårnet, Eiffeltårnet og Invalidekirken. Derudover venter et væld af oplevelser, hvor der er mulighed for at komme til showet på Moulin Rouge, sejltur på Seinen, lystur igennem Paris og en flot udflugt til Versailles-slottet. Til at fortælle om alt dette har vi fået Jacques Borggild til at deltage på turen til at fortælle og bruge sin mangeårige erfaring som rejseleder i byen og med franske aner hvor han også har boet i byen. Den generelle rejseleder på turen er Anders Bager Eriksen, hvor de to vil supplere hinanden fra detaljeret viden til mere overordnet fortælling. Der er oplevelser både ud og hjem i form en skøn aften i Gent på udturen og den fantastiske tulipanpark Keukenhof på hjemturen samt den smukke overnatning i Harlingen og Oldenburg. Vi glæder os til at byde dig velkommen på en ganske unik tur til Byernes By.
Prisen er 8999,- DKR (Enkeltværelsestillæg: 2175 DKR)
Opsamling på turen vil gå fra Kirkeby ved Svendborg via Odense, Fredericia, Kolding og motorvej ved Haderslev, Åbenrå og Padborg. Der er mulighed for langtidsparkering ved de fleste af stederne og derudover forsøger vi at tage hensyn til togforbindelser, hvis man ankommer med tog.
Det anbefales på det kraftigste at man tegner rejseforsikring samt afbestillingsforsikring inden rejsen.
Tilmelding til rejsen foregår ved at henvendelse til Historiske Rejser på 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk – her giver man navn, adresse, telefon og mail og får efterfølgende sendt faktura på depositum på 2000 DKR.
1.dag: Opsamling Danmark – Gent i Flandern
Vores rejse starter med opsamling fra det sydlige Fyn med opsamling langs ruten Kirkeby, Ringe, Odense, Fredericia, Kolding og med opsamlingssteder langs den sønderjyske motorvej. I bussen får vi frisksmurte rundstykker med lækre pålægsbakker med ost og spegepølse samt frisk juice og friskbrygget kaffe dertil. Vi hører om turens program og hvad vi passerer forbi på vejen forbi Hamborg, Bremen og videre igennem Holland, hvor turens generelle rejseleder Anders Bager Eriksen fortæller om Holland og Belgiens historie. Vi er fremme til aften og indkvarterer os centralt i den smukke kanalby Gent, hvor vi bor nabo til byens store seværdighed Katedralen. Vi spiser på en naborestaurant til hotellet, hvor der bydes på en ægte flamsk specialitet. Efter maden er det oplagt at gå de få hundrede meter ned til floden Leie med den fantastisk smukke aftenstemning.
2.dag: Køretur med historie og byrundtur i Paris
Vi spiser tidlig morgenmad og pakker bussen hvorpå det går sydpå mod den franske grænse. Vi passerer igennem nogle af de mest martrede slagmarksområder under Første Verdenskrig i form af Ypres, Somme-dalen, Arras og Compiegne, hvilket Anders vil fortælle om. Vi krydser grænsen ved Roubaix og Lille, der historisk har tilhørt Flandern.
Som vi nærmer os Paris tager Jacques Borggild over. Vi vil nyde godt af hans utroligt store viden fra et livslangt bekendtskab med Paris både privat og på utallige ture som rejseleder. Vi har medbragte baguettes/sandwich til frokost, der indtages i bussen. Vi kører direkte ud i Paris og tager hul på præsentationen af Byernes By, den starter og slutter på Montmartre hvor vi bor på Hotel Ibis Paris 17 Clichy Batignolles i 4 nætter. Centralt og godt.
SE HOTEL IBIS PARIS 17 CLICHY BATIGNOLLES
På byrundturen passerer vi steder som den smukke og højt beliggende kirke Sacre Coeur, vi kommer og Place La Republique, Bastillepladsen hvor vi relaterer til den Franske Revolution, den nye Opera, Petit Sct. Emilion, vi passerer floden Seinen flere gange og selvfølgelig på øen Ile de La Cité Notre Dame, der ifølge planen netop skulle genåbne i oktober 2024.
Turen fører os videre rundt forbi Justitspalæet hvor Marie Antoinette sad fængslet under revolutionen, Paris rådhus; Rue Rivoli med Place Vendome med Napoleonssøjlen, Concorde-pladsen, Champs Elýsee til tonerne af Joe Dassin, Triumfbuen og naturligvis symbolet på Paris det 300 meter høje Eiffeltårn.
For de interesserede er der mulighed for at tilmelde sig spisning på hotellet den første aften.
3.dag: Byrundtur – Montparnasse-tårnet – Sejltur på Seinen
I dag kører vi byrundturen færdig og ser bl.a. Ecole Militaire, Marsmarken samt Invalidekirken med Napoleon Bonapartes grav og hører om denne verdenshistoriske korporal. Ved siden af ligger det fremragende militærmuseum, hvor den franske konfliktfyldte historie fortælles fremragende.
Vi slutter turen af med at køre en tur til Tour de Montparnasse der giver os en fantastisk udsigt over byen med cirka 10 millioner indbyggere fra cirka 225 meters højde.
Vi er hjemme således at frokosten indtages på egen hånd, måske på en af de mange hyggelige fortovsrestauranter.
Om aftenen byder vi på mulighed for at deltage i fællesspisning på en hyggelig udvalgt restaurant, som Jacques kender fra sine mange ophold. Efter restaurantbesøget tilbyder vi mulighed for at tage med på en fantastisk aftensejltur på Seinen og opleve “Paris by night and light”. Sejladsen bringer os både forbi Notre Dame og Eiffeltårnet med lys på.
Efter sejlturen køres der en lystur rundt i Paris, så vi også oplever de mange smukke historiske bygninger oplyst før vi kommer retur til hotellet.
4.dag: Versailles – Ludvig-kongernes enorme lystslot – La Defense – det moderne Paris og Moulin Rouge – scenekunst i verdensklasse
Efter at vi har haft tid til at nyde morgenmaden, så kører vi i bus til Paris vestlige udkant hvor vi skal besøge verdens største kongeslot – Versailles. Slottet blev udvidet til sin nuværende form af den franske solkonge Ludvig 14 (XIV) efter at hans forgænger Ludvig 13. havde opført et noget mindre slot på stedet. Solkongen flyttede hoffet hertil i 1682 og frem til den Franske Revolution i 1789 holdt de franske konger til på slottet, hvor Marie Antoinette uforstående overfor de revolutionære foreslog at dulme deres utilfredshed og sult ved at give dem kager.
Der afsættes god tid til at opleve slottet på egen hånd, hvor man bl.a. ser de kongelige gemakker, slotskirken og spejlsalen. Sidstnævnte er både symbol på de stolteste stunder i fransk historie, men samtidig også det sted hvor Kejserriget Tyskland blev udråbt som konsekvens af den franske ydmygelse under den fransk-tyske krig i 1870-71.
I den enorme slotspark finder man mange imponerende bygninger, eksempelvis Trianon – der også har været ramme om væsentlig verdenshistorie da freden efter 1.verdenskrig i sommeren 1919 blev tegnet, hvilket gjorde at store imperier som det Østrig-Ungarske, det tyske Kejserrige og det Osmanniske Rige ophørte med at eksistere.
På vej hjem til Paris kører vi igennem de franske kongers jagtområde Boulogne-skoven der idag fungerer som Parisernes friluftsområde til picnic og motion og meget andet. Såfremt tiden tillader det, kører vi kører igennem det moderne Paris i La Defense, som vi danskere bedst kender for Von Spreckelsens Triumfbue.
Den resterende del af eftermiddagen kan bruges på egen hånd.
Om aftenen er der mulighed for at deltage i en rigtig fransk middag på Montmartre med løgsuppe, and og is samt vin inkluderet.
I forlængelse af middagen byder vi på muligheden for at komme ind at se det verdensberømte show “Moulin Rouge” – hvilket man simpelthen skal opleve, hvis man efterfølgende vil kunne fortælle vennerne man har oplevet Paris. Efter at vi har oplevet den sene forestilling på Moulin Rouge, der kører bussen os hjem til hotellet.
5.dag – fridag i Paris
Dagen er afsat til fritid i Paris – efter et hidtidig oplevelsesmættet program – er dagen afsat til på egen hånd at kunne gå mere i dybden med nogle af Paris utallige seværdigheder, om det er en tur i Eiffeltårnet, på Louvre eller på Invalidemuseet eller måske blot at nyde det parisiske folkeliv.
6.dag – Belgien – Sydholland og Tulipanparken Keukenhof
Vi spiser tidlig morgenmad og pakker derpå bussen hvorpå vi siger farvel til Paris. Herefter går det nordpå mod Belgien, hvor vi krydser grænsen ind til Holland ved Antwerpen. Vi passerer Rotterdam, Haag og syd for Amsterdam ligger den ene fantastiske tulipanmark efter den anden, der udgør et sandt farveorgie.
Vi besøger Keukenhof – verdens største blomsterpark, hvor man udover et fantastisk system af forskellige blomster, der er kunstnerisk lavet, så er der mulighed for at komme i dyrepark, hollandske møller og kanalrundfart rundt i parken. Vi afsætter god tid til besøget i parken og forlader sidst på eftermiddagen parken. Her går turen vest om Amsterdam og over Afsluitdijk – der inddæmmede den historiske Zuidersee, der derefter blev til Ijsselmeer. Lige nord for det historiske dige bor vi ved vandet i Harlingen ud til vandet på Hotellet t´Heerenlogement med aftensmad på hotellet, der ikke har elevator.
7.dag: Hjemkørsel – frokost i Oldenburg – hjem
Efter at have nydt morgenmad på vores hyggelige hotel, så pakker vi bussen og sætter kurs mod nordøst hvor vi passerer Groningen og kører igennem det frisiske Holland og siden det østlige Frisland i det tyske. Vi gør et holdt i den fine by Oldenburg, hvor de danske konger kom fra i perioden 1448 til 1863. Byen har både slot og universitet, der minder om tiden hvor man var knyttet til det danske kongehus samt smukke parker og kanaler at gå ture langs med.
Turen går herefter forbi Bremen og Hamborg mod den danske grænse, hvorefter vi kører igennem Sønderjylland, Trekantsområdet og Fyn mod det sydfynske med afsætning, hvoraf mange steder byder på parkeringsmulighed eller videre transport med offentlig transport.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.