Skøn rejse i sommeren 2025. 10 dages rejse i dagene 12.-21.august 2025. Er du til historie, skønne haver, smuk natur med betagende kyster og kørsel på småveje så er denne rejse sagen.
På denne rejse i 10 dage har vi fire overnatninger ved vandet – 2 i Cornwall og 1 i Hastings og 1 i Torquay – samt 3 nætter i det skønne Cotswolds. Vi besøger en perlerække af interessante steder med relation til storslåede britiske historie.
Vi har stort set fokus på Anden Verdenskrig med besøg på Churchills fødehjem i form af slottet Blenheim, men også ved at besøge museet for D-Dag i Portsmouth. Vi besøger derudover Bletchley Park hvor man brød Enigma-koden samt Coventry, hvor der er fokus på de hårde bombardementer af Storbritannien og i dette tilfælde på en smuk kulturby der ydermere var centrum for britiske motorindustri. Vi skal se storslået natur både i form af The White Cliffs of Dover, når vi sejler fra Dunkirk samt ved de helt fantastiske kyststrækninger Seven Sisters i Sussex og Lands End i Cornwall. Vores 4 nætter direkte ved kysten er i den grad noget vi ser frem til – de to i Cornwall på Falmouth Hotel i en tidslomme, hvor vi føler os hensat til tiden fra en Jane Austen roman og derudover direkte ved den engelske sydkyst i Hastings samt i Torquay.
Den fantastiske have Lost Garden of Heligan i Cornwall er et sammensurium af jungleplanter og engelske haver, hvor snart sagt alt kan vokse grundet golfstrømmens indvirken på klimaet. Vi kan godt glæde os. Derudover har vi en lang række af små charmerende byer hvor vi gør holdt, det gælder Dorchester med den romerske arv, Marazion i Cornwall hvor man smukt kan se klosterøen Mount Saint Michael ud for kysten samt byer som Bibury og Stow-on-the-Wold i Cotswolds bløde runde bakker.
Endelig kan man se frem til historiske byer som Cambridge, en af Englands smukkeste universitetsbyer og Shakespeares by Stratford-upon-Avon og Plymouth med dens historier om Trekantshandel og Pirateri på det fremragende museum the Box. Generelt byder turen på utallige veje igennem de smukkeste naturområde som Dorset, Cornwall, Kent, Sussex, Devon, Cotswolds og Wessex.
Der bliver også mulighed for besøg på flymuseet i Duxford, Evensong i den smukke katedral i Salisbury og smuk overnatning i den flamske by Gent, hvor vi vil nyde en smuk aften på turens første dag. Rejselederen kender den britiske historie gennemgående og vil nyde at give jer indblik i historien og samfundet undervejs, mens vi nyder de mange smukke steder.
Tilmelding: Skriv på mail@historiskerejser.dk eller ring på 20 93 17 14.
Historiske Rejser har Cand.mag i Historie Anders Bager Eriksen og ejer af Historiske Rejser som rejseleder på turen.
Vi kører rejsen i 4**** luksusbus og har indlagt 1 overnatning på udturen – den charmerende kanalby Gent – 2 nætter på sydkysten i kystbyerne Hastings og Torquay med udsigt over vandet samt to fantastiske nætter direkte ved vandet i Cornwall og 3 nætter i Cotswolds i sølandskab og endelig på færgen Harwich – Hoek van Holland sidste nat hjem.
Vi bor på gode 3***/ og 4**** hoteller der alle har fantastisk beliggenhed med glimrende udsigt. Vi har halvpension på hele rejsen, hvoraf vi 4 gange spiser på restauranter i byerne vi besøger.
Rejsen tager sit udgangspunkt fra Sydfyn, over Odense, Kolding og ned igennem Sønderjylland hvor der er mulighed for langtidsparkering, der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen.
Rejsens pris er 15.995 DKR (Enkeltværelsestillæg 2975,- DKR) som indeholder følgende ydelser :
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris.
Tilmelding foregår til Historiske Rejser på mail@historiskerejser.dk eller 20 93 17 14. Her spørges om navn, adresse, mail og telefonnummer. Herefter sendes der faktura med opkrævning på depositum på 3000,- DKR
Opsamling vil være på følgende steder:
Byvænget 1, Kirkeby, 5771 Stenstrup (Hos Historiske Rejser) – langtidsparkering mulig – og henvisning til nærliggende overnatning er også mulig.
Parkering Odense Syd, 5260 Odense S – langtidsparkering mulig og med letbanestop.
Q8 Bramdrupdam, Vejlevej 355, 6000 Kolding
Den Gamle Grænsekro, Christiansfeld (langtidsparkering mulig) og flere andre opsamlingssteder langs motorvejen igennem Sønderjylland. Forvent afgang fra Kolding før klokken 7.00. Fredericia Station kan komme på tale som opsamling, hvis man kommer med tog – dog garanteres der ikke at der ventes på forsinkede tog.
1.dag: Kørsel til Flandern og den smukke kanalby Gent
Vi starter med opsamling meget tidligt på Svendborg, Fredericia, Kolding og ned langs motorvejen. Efter alle er kommet ombord er der friske rundstykker og morgenmadsbakker med pålæg sammen med frisklavet kaffe. I vores firstjernede bus bruger vi tiden igennem Tyskland, Holland og Belgien til dels at høre om de steder vi passerer igennem men også til at gennemgå programmet for de mange interessante steder der venter os undervejs. Ruten går over Hamborg og Bremen hvorefter vi spiser frokost på en landevejskro og herefter fortsætter ind i Holland inden vi kommer ind i Belgien og runder storbyen Antwerpen med en af Europas største havne.
Vi bor meget centralt i den smukke kanal-, og hanseby Gent. Vores hotel ligger nabo til byens største seværdigheder som domkirken, hvor brødrene Van Eycks malerier på altertavlen “tilbedelsen af det mystiske lam” er kendt som starten på den flamske renæssance i malerkunsten. Vi spiser på en restaurant der ligger nabo til hotellet hvor der venter os en ægte flamsk specialitet samt mulighed for gode belgiske trappist-øl. Efter turen vil det være oplagt at nyde aftenen ved at gå de få hundrede meter til det livlige miljø ved floderne Leie og Schelde.
2.dag: Redningen over den engelske kanal fra Dunkirk til Dover samt den engelske sydkyst.
Vi forlader Gent efter tidlig morgenmad og kører ned igennem Flandern og Ypres hvor vi hører om de nære bånd mellem Flandern og England hvor de fælles bånd er knyttet sammen i utallige krige, men Første Verdenskrig i særdeleshed. I Dunkirk – der ligger i fransk Flandern – hører vi om evakueringen fra strandene i maj og juni 1940. Vi sejler samme strækning som de cirka 338.000 soldater der blev reddet i Operation Dynamo – vi dog langt mere komfortabelt med færge og frokost ombord. På vej ind til Dover ser vi de smukke White Cliffs of Dover ved indsejlingen til England som mange vil kende fra Vera Lynns sang fra 1942 af samme navn, men som færre forbinder med koordineringen af redningsaktionen i 1940.
Efter vi er kommet i land der kører vi rundt om det smukke Dover Castle, hvor der bliver tid til et fotostop. Herfra fortsætter vi vestpå igennem Kent, der udover at være Englands skønne smukke have med dens fløjlsbløde bakker igennem Downs også var ramme om Battle of the Britain i 1940-41. Kort tid efter evakueringen fra Dunkerque og den franske overgivelse der planlagde tyskerne en erobring af England. De ville dog mørne englænderne ved at sætte deres stærkeste våben ud af kraft, nemlig Royal Air Force. Det startede allerede i slutningen af juni 1940 og varede til foråret 1941. Kampene foregik dog mest intensivt i luftrummet over Kent og over den Engelske kanal i sensommeren 1940. Vi gør holdt ved det smukke nationale mindesmærke for kampene og ser det lille museum tilknyttet hertil.
Turen fortsætter videre mod vest igennem deltaområdet kaldt Romney Marshes og byerne kendt som Cinque Ports, der havde udvidet frihedsrettigheder, så længe de var hjemhavne for den kongelige flåde. Området er præget af befæstninger fra Napoleonstiden og Royal Canal der ligeledes skulle forsvare mod angreb udefra i det generelt uvejsomme terræn.
Ved Hastings bor vi for natten, det var her hvor Vilhelm Erobreren i 1066 berømmeligt snublede på stranden, da han landede i England med sin flåde. Der blev helt stille blandt hans følgere, der straks anså dette som et dårligt tegn. Vilhelm vendte imidlertid begivenheden på hovedet og udtalte ordene “England, jeg tager dig i min favn!”. Vi hører om Normannernes enorme betydning og om landgangen i 1066.
Vi indkvarterer os på hotellet Royal Victoria Hotel der ligger direkte ud til Marinaen for 1 nat. Vi spiser på hotellet om aftenen og det er oplagt, at bruge aftenen på at gå en tur langs marinaen mod sydkysten.
ROYAL VICTORIA HOTEL – HASTINGS
3.dag: Seven Sisters – D-Dag i Portsmouth og smuk kystrute mod Torquay
Efter at have nydt morgenmad på vores skønne hotel i Hastings pakker vi bussen og fortsætter langs kysten igennem Eastbourne, hvor bakkerne vest for byen udgør det imponerende naturfænomen “Seven Sisters”. Her gør vi holdt og nyder den storslåede natur hvor bakker og kyst glider sammen i et fantastisk vue.
Vi fortsætter herfra mod Portsmouth, der siden romertiden har været en væsentlig havn på Englands sydkyst, der ligger på øen Portsea Island og naturligt beskyttet med øen Isle of Wight i den engelske kanal ud for byen. Byen blev hjemsted for den engelske flåde allerede i 1400-tallet og byen har en lang stolt historie for skibsbyggeri til Royal Navy. I byens historiske havn finder man flere af de vigtigste historiske skibe i byens historie. Mest berømt er naturligvis Lord Nelsons berømte skib “HMS Victory” der siden slutningen af 1700-tallet har været indskrevet i den engelske flåde. Måske kan vi være heldig at se dette fra havnen.
Hovedattraktionen denne formiddag i Portsmouth er museet D-Day Story, der fortæller om D-dag fra en britisk vinkel. Forinden har rejseleder Anders Bager Eriksen givet en detaljeret gennemgang, således at man er klar til besøget. Det omhandler de enorme forberedelser der foregik flere år op til 6.juni 1944 med i smug at opføre skibe, kunstige havne, træningsanlæg for soldater og meget andet. I forbindelse med museet ser vi rigtige landgangsbåde og mange fine plancher om verdenshistoriens hidtil største logistiske operation. Museets hovedattraktion er en pendant til Bayeux-Tapetet, her er temaet ikke Wilhelm Erobrerens indtog i det sydlige England men derimod D-Dag i Normandiet. Vi sætter tid af til museet der ligger i de smukkeste omgivelser direkte ud til vandet i Portsmouth.
Vi forlader Portsmouth over middag og har her spist frokost. Turen går vestpå forbi Southampton og Bournemouth, hvor resten af dagen følger en rute langs sydkysten, hvor vi passerer Portland, den amerikanske udskibningshavn op til D-Dag og starten på den utrolige Dinosaurkyst der præger kysterne i Dorset. Vi gør holdt i den charmerende Burton Bradstock, hvor der bliver tid til at gå en tur i den lille by eller ned til vandet.
Turen fortsætter forbi Lyme Regis og ind i Devon, hvor vi ved kysten ankommer til vores hotel i Torquay – Imperial Hotel Torquay (SE HOTELLET)
4.dag: Plymouth og Lost Garden of Heligan
Vi har god tid til morgenmad hvorefter vi pakker bussen og sætter kurs yderligere mod vest. Vejen går mod Plymouth, der er hovedbyen i Devon.
Byen har spillet en central rolle i Englands dominans på verdenshavene. På det prisvindende museum The Box får man historien om Sir Francis Drake, en af de væsentligste skikkelser i britisk søfartshistorie – han lærte sin metier som sømand som slavehandler af sin fætter Richard Hawkins, der også virkede fra Plymouth og ses som grundlæggeren af trekantshandelen. Drake blev siden kendt som den første brite til at lave en jordomsejling og siden som den der satte det afgørende angreb ind på den Spanske Armada i 1588, hvilket bragte den spanske flåde ud af kurs og siden til ødelæggelse. Selvom Drake fylder meget dækker museet fantastiske afdelinger om den britiske flåde helt op i tiden, om dinosaurer på Jurakysten og om maleren Joshua Reynolds. Er man til mere verdenshistorie kan man søge den korte afstand ned til den historiske havn Sutton, hvor man finder de berømte Mayflower-steps. Da det var herfra at de puritanske englændere stævnede ud fra i 1620 for i Massachusetts at lave en af de første amerikanske kolonier, der skulle få en definerende rolle for amerikansk identitet. Der findes et fint mindre museum ved siden af der også kan anbefales. Det er oplagt at finde frokost i området.
Midt på eftermiddagen kører vi over floden Tamar og ind i Cornwall, der venter os en smuk køretur og et fantastisk stop i Lost Garden of Heligan. Haven er en perfekt udnyttelse af de ideelle klimatiske forhold i Cornwall, hvor golfstrømmen tillader snart sagt alt beplantning. Der er både almindelige haveblomster som vi kender fra Danmark, og så er der en jungle hvor man finder tropisk beplantning af den skønneste slags. Haven eksisterede i århundreder før 1.verdenskrig, men da alle gartnere blev indkaldt til krigen og ikke kom hjem igen. Da forfaldt den op igennem det 20.århundrede. Den blev så sat i stand i forbindelse med at nogle journalister kørte en tv-serie om at genskabe dens originale pragt i 1990´erne.
Efter det smukke ophold fortsætter vi det sidste stykke vej fra det nordlige Cornwall til kysten med vores fantastisk smukt beliggende hotel Falmouth direkte ud til vandet i det betagende Cornwall. Vi har to nætter i Cornwall at glæde os til.
Vi spiser med direkte havudsigt på hotellet begge aftener på et sted så smukt, hvor tiden forekommer at have stået stille.
5.dag: Lands End og Marazion
Der bliver god tid til at nyde morgenmaden inden vi midt på formiddagen kører udflugt til det vestligste punkt på hovedøen Britannia i England: Det legendariske og smukke Land´s End. Her bliver der god tid til at nyde gåturene langs klipperne, hvor man fornemmer den skønne og storslåede natur der er når man kommer ud på de yderste steder.
Efter at have oplevet den betagende natur ved Lands End, der kører vi forbi Piratbyen Penzance og til den charmerende og smukke by Marazion. Byen ligger ud for den pittoreske Mount Saint Michael – klosterøen der historisk er forbundet til Mont Saint Michel i Normandiet som den også minder om. Klosterøen kan man kun komme ud på når tidevandet tillader det, til gengæld kan vi nyde frokost i Marazion med dens mange restauranter og små charmerende butikker.
6.dag: Dorchester – Salisbury med Magna Carta
Vi nyder morgenmad med den fremragende udsigt mod Falmouth Bay. Herefter sættes kurs igen mod nordøst efter vores smukke dage i Cornwall. Vi har en lang køretur i vente, hvor vi passerer forbi Dartmoor og Exeter. Herfra går det imod den spændende romerske by Dorchester, der ligger midt i Dorsets smukke natur. Byen er også kendt for dens mange museer om områdets mange dinosaurspor, men også om romertiden. Mest kendt er dog “Tolpuddle Martyrs” der i 1834 demonstrerede over de dårlige arbejdsforhold. De blev dømt og sendt til Australien i 1836. Historien blev først stor, da de efterfølgende blev benådet og vendte hjem. Det var et nybrud at man gav indrømmelser til demonstrerende. Vi hører om dette og finder os sikkert noget godt at spise i byen.
Vi fortsætter mod Salisbury der først og fremmest er kendt grundet deres smukke katedral, der er en af de mest rendyrkede gotiske katedraler der har det højeste spir i England med 123 meter. Katedralen huser en originaludgave af Magna Carta. Det store dokument fra 1215 begrænsede de engelske kongers magt over adelen og omtales ofte som englændernes første skridt på vej mod parlamentarisme. Vi ser katedralen med museet for Magna Carta og der bliver tid i den charmerende by.
Vi spiser tidlig aftensmad på en charmerende kro i byen inden vi fortsætter på en smuk køretur igennem North Wessex Downs med små landsbyer og runde bakker. Vi kommer igennem byen Marlborough og lidt nord for Swindon finder vi vores hotel for de næste 3 nætter. De Vere Cotswolds Waterpark, der ligger smukt ud til en række søer og med en høj værelsesstandard.
SE HOTEL DE VERE COTSWOLDS WATERPARK
7.dag: Bibury – Churchills Blenheim – Shakespeares Stratford-upon-Avon og aftensmad i Cotswolds
Vi nyder en dejlig morgenmad på vores nye hotel med udsigt til søerne. Vores udflugt starter med at vi kommer ind i det skønne Cotswolds med deres karakteristiske stenhuse. Området har siden romertiden været kendt for at være rige englænderes eftertragtede weekendkoloni. Området er som taget ud af en britisk krimiserie. Vi gør holdt i Bibury hvis husrække Arlington Row er en af de mest fotograferede i landet. Der bliver tid til at gå en tur langs floden og slappe af i byen.
Turen fortsætter igennem Cotswolds charmerende landskab og i Oxfordshire ligger Churchill-Spencer familiens stamslot Blenheim. Her blev Winston Churchill født i 1874 og trods at han ikke voksede op på stedet, så var han livet igennem forbundet til slottet. Under vores ophold er der tid til at se de historiske bygninger fra 1700-tallet, der viser hvordan John Churchill vandt hæder til familien i slaget ved Blenheim i 1704 og derpå fik slotsgrunden foræret sammen med titlen Earl of Marlborough. Vi ser hvor Churchill blev født og derudover udstillingen om Winston Churchill, der følger ham fra helt ung og videre hans deltagelse i krige i såvel Sydafrika og Afghanistan samt under Første Verdenskrig til hans politiske karriere hvor særligt tiden i og omkring 2.verdenskrig fik afgørende betydning for hele verden.
Efter besøget fortsætter vi igennem flotte landområder vestpå til byen Stratford-upon-Avon. Her blev en af de mest betydningsfulde engelske forfattere – William Shapespeare – født i 1564. I byen kan man finde fine museer for såvel Shakespeares fødehjem samt hvor den berømte digter boede, hvor der også findes en meget fin have til. Centrum af byen byder på klassisk engelsk arkitektur i bindingsværk med mange butikker og skæve byggerier, mon ikke der bliver tid til at nyde noget på en lokal pub.
Efter opholdet i Stratford-upon-Avon fortsætter vi ind i Cotswolds igen, hvor vi stopper i den smukke og livlige by Stow-on-the-Wold. Her skal vi spise på en lokal kro midt i byen, hvor der bliver mulighed for at snuse god stemning til sig mens vi nyder den gode mad. Før og efter maden kan man gå tur i den charmerende by og måske se den specielle kirkedør, der består af to store levende træer.
Efter maden kører vi den smukke vej igennem Cotswolds tilbage til vores hotel.
8.dag: Bletchley Park og Coventry
Vi nyder morgenmaden på vores skønne hotel i Cotswolds og sætter kursen mod Milton Keynes der ligger stik nord for London. Her kører vi til et af de mest hemmelige men vigtigste steder for den allierede og britiske krigsførsel nemlig Bletchley Park, hvor nogle af de mest intelligente og alternative hjerner sad og dechifrerede de fjendtlige kodesystemer. Det mest berømte er hvorledes at den tyske Enigma-kode blev brudt. Vi får en rundvisning på det smukke sted, hvor vi prøver at blive sat ind i nogle af de dilemmaer der lå i at have kendskab til de tyske forbrydelser, men ikke kunne afsløre overfor tyskerne at man kendte til det. Efter rundvisningen bliver der god tid til at se de mange interessante udstillinger der er på hele området.
Efter at have spist frokost på Bletchley Park fortsætter vi mod slottet Althorp, der har været i familien Spencers eje i århundreder. Vi ser slottet indvendigt og får tid til at tage et besøg i haven, hvor Prinsesse Diana ligger begravet og er æret med et smukt mausoleum. Vi hører naturligvis om Diana Spencers historie inden vi fortsætter videre tilbage mod hotellet og aftensmad.
9.dag: Coventry og Cambridge – 2.verdenskrigs bombardement og Royal Air Force i Duxford
Efter vi har nydt morgenmad på vores skønne hotel, da pakker vi bussen og sætter kurs mod nord. Turen går en sidste gang igennem Cotswolds smukke landskab og mod nord til Coventry. Byen rummer en lang række af historisk væsentlige begivenheder i den britiske historie. Dens historie går langt tilbage og i middelalderen er den særligt koblet til historien om Lady Godiva, der red nøgen igennem og dermed reddede byens borgere fra hendes mands brandbeskatning. Byens smukke katedral var i mange år et samlingspunkt for nær og fjern. I 1868 blev den første cykelproduktion lavet i byen – og da denne blev drevet frem af en symaskinefabrik, så man snart at cyklerne fik motor. Den første motorcykel blev udviklet i Coventry i 1885 under mærket Rover. I 1890´erne stod Coventry for størstedelen af verdens produktion af cykler. I 1896 åbnede den første britiske serieproduktion af biler i byen, snart skød utallige andre fabrikker op rundt i det engelske. Byen var heraf et helt naturligt hjemsted for produktion af motoriserede køretøjer, blot for at nævne nogle af de store firmaer der har haft til huse i byen: Jaguar, Rover, Swift og Humber. Det var helt naturligt at det enorme produktionsapparat også blev brugt til at lave krigsmateriel under verdenskrigene.
Coventry blev heraf et helt naturligt mål for tyske bombefly. Det gjorde at byen natten mellem 14. og 15.november 1940 blev udsat for et totalt ødelæggende bombeangreb, der samtidig lagde den smukke historiske by i ruiner. Ødelæggelserne omfattede også byens smukke katedral. Angrebet blev set som en ydmygelse af England på et tidspunkt, hvor man ellers synes at være igennem det værste af Blitzen. Angrebet fik en enorm symbolsk betydning, da Arthur Harris – arkitekten bag den strategiske områdebombning – havde familie i byen og ofte sammenkædes med den britiske ændring i at tyske byer skulle opleve samme type af ødelæggelse. Efter krigen blev Coventry sammenkædet med international forsoning i form af Sømkorset fra Coventry, som man finder på steder som Rotterdam, Berlin, Dresden, Warszawa og Stalingrad.
I de timer vi er i Coventry kan man vælge såvel at besøge den smukke genopførte katedral, med de fantastiske mosaikker og Coventry Transport Museum der ligger meget tæt på. Museet fortæller om udviklingen indenfor motoriserede køretøjer i byen i form af talrige modeller af såvel cykler, motorcykler og bilmodeller.
Efter at have spist frokost i Coventry fortsætter vi videre mod Cambridge. Byen der ofte nævnes samtidig med man nævner byens Universitet. Det er også byens historie og den smukke by er præget af floden Cam, hvor man ser studerende tilbyde sejladser og byen består af storslåede Colleges, hver med deres egen tradition. For de interesserede vil vi gå til det smukkeste – King´s College – hvis gotiske pragt er på linje med de store kirker. Derudover er der tid til at nyde opholdet i byen, hvor vi sidst på eftermiddagen spiser fælles aftensmad på en charmerende restaurant.
For de interesserede kører bussen få kilometer syd for Cambridge til den militære lufthavn Duxford. Her findes en af de største flysamlinger fra Royal Air Force, hvor man finder Spitfire og Hurricane og med lidt held måske en flyopvisning.
Bussen forlader Cambridge sidst på eftermiddagen og afhenter folkene i Duxford og fortsætter herfra videre mod Colchester, der er Englands ældste by. Her spiser vi på en hyggelig kro – Old Siege House inden vi fortsætter mod Harwich, hvor vi skal sejle med den sene færge fra Harwich til Hoek van Holland.
Efter vi er igennem kontrollen i færgehavnen finder vi vores kahyt ombord og går til køjs. Overfarten tager 8 timer.
9.dag: Hoek van Holland og hjemkørsel
Vi spiser morgenmad ombord på færgen. I Holland går vi af borde og møder bussen i land, herefter venter en køretur hjem igennem Holland og Tyskland. Vi forventer at krydse grænsen først på aftenen.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.