Palazzo Pfanner
Er et af de fornemste eksempler på en barok renæssancehave i Lucca. Paladset blev anlagt i 1660 af familien Moriconi, og haven blev anlagt i starten af 1700-tallet under familien Contronis ejerskab, der også sponsorerede udsmykningen af paladset. I 1692 besøgte den danske kronprins Frederik (4.) paladset i 3 nætter, og han forelskede sig i en lokal adelskvinde. Dets nuværende navn har det fra den østrigsk-bayerske bryggerfamilie Pfanner, der overtog paladset fra og med 1846 og drev et meget kendt bryggeri indtil 1929. Paladset med have er åbent for offentligheden og er beliggende opad Luccas bastante bymure.
Det smukke Palazzo Pfanner i Lucca. Kilde: Wikipedia
Palazzo Pfanner
I 1660 lod familien Moriconi opføre et bypalads. Moriconi tilhørte den rige handelsadelsstand i byen, men blev i årene op til 1680 ramt af en pludselig økonomisk deroute, hvilket betød, at familien Controni købte paladset i 1680. Familien Controni havde opnået en adelstitel få år forinden og havde primært tjent sine penge på handel med silke. De ønskede at markere deres nyvundne titel ved at udbygge deres nye bolig.
Familien menes at have taget kontakt til den lokale arkitekt Domenico Martinelli (1650-1718) til at udføre den imponerende udvendige trappe. Martinelli har også virket i Prag og Wien. Havearkitekten var Filippo Juvarra (1678-1736) fra sicilianske Messina (se afsnittet under haven).
Den store udvendige trappe er udført i sandsten og forskønnet med overhængende hvælvinger. Disse er udsmykket med malerier af Bartolomeo de Santi og Lorenzo Castelletti. Trappen fører til indgangshallen til Paladset.
Den åbne udvendige trappe med fornemme overdækkede freskoer. Kilde: Wikipedia
I indgangshallen kan man nyde de værdifulde freskoer, som Pietro Paolo Scorsini menes at have udført omkring 1720. De er udført i en stil kendt som Quadraturist. Denne var fremherskende i Lucca fra 1690 og fremad og forsøgte at give en ide om et større fysisk rum.Den arbejdede med dybde samt samklang med de arkitektoniske former.
Ved siden af indgangshallen finder man en stue, et køkken, et soveværelse og en dagligstue. Her er forskellige møbler udstillet. Det var i disse rum, at der i 1692 udspillede sig en kærlighedsaffære mellem den danske kronprins Frederik (kong Frederik IV, 1699-1730) og den lokale lucchesiske adelsdame Maria Maddalena di Trenta. (se nærmere i det særskilte afsnit).
Paladset vedblev at være i familien Contronis ejerskab indtil midten af det 19. århundrede. Økonomisk nedgang gjorde, at familien udlejede dele af bygningen til skole og til retsbygning for taksering.
I 1846 overtog den østrigsk-bayerske brygger Felix Pfanner fra Hörbranz ved Bodensøen dele af paladset. Året forinden havde hertugen af Lucca Carlo Lodovico di Borbone/Bourbon ytret ønske om, at Lucca inviterede en tysk brygger til byen, for at der kunne brygges tysk øl til glæde for folket og for ham selv. I overensstemmelse mellem familien Controni overtog Feliz Pfanner dele af paladset og indrettede det første bryggeri i hertugdømmet Lucca som et af de første i Italien og uden sammenligning det mest charmerende. Bryggeriet blev en stor succes, og Felix Pfanner overtog snart hele paladset. Det blev hovedsæde for Pfanner Bryg. Bryggeriet blev et vigtigt mødested for såvel lokale som udlændinge.
Navnet Pfanner kommer fra den bayerske ølproduktion i årene 1846-1929. Kilde : Wikipedia
Doktor Pietro Pfanner var kirurg, filantrop og borgmester i Lucca i årene 1920-22. Hans samling af medicinske redskaber og oldtidstekster om medicin er en fast udstilling i paladset.
Paladset er stadig i familiens ejerskab og har siden 1995 været åben for offentligheden.
Juvarras barokke renæssancehave
Palazzo Pfanners barokke have er et af havearkitekten Filippo Juvarras (1678-1736) hovedværker. Den menes at være anlagt i de første år af 1700-tallet. Haven strækker sig fra de udvendige trapper og til det elegante citronhus, der rækker ud mod Luccas bastante bymur. Citronhuset flankeres af to bambuslunde, der igennem århundreder har sikret haven en stor variation af farverige planter samt palme- og pinjetræer. Ovenpå citronhuset ses en basilisk med to løver, der holder familien Contronis våbenskjold.
Haven ligger opad Luccas berømte bymur. Kilde: Wikipedia
Farverne ændrer sig i takt med årstiden i en have, der byder på hække af laurbær, der blandes med takstræer, magnolier, pæoner og buske af hortensia, antikke kameliatræer, pelargonier, begonier og roser. Hundredvis af antikke vaser udsmykker endvidere haven. En del af disse vaser er tilplantet med citronplanter.
Netop, hvor to stier mødes, er den formelle haves midtpunkt i form af et oktagonalt vandbassin. Rundt om bassinet våger antikke græske gudefigurer over vandets rolige rislen.
I perioden 1846-1929 var haven lokalitet for produktionen af Pfanner Bryg. Tæt på indgangsporten under en pergola kom mennesker fra nær og fjern og smagte den gode ale, som et af Italiens første bryggerier stod for, og som ydermere tilbød en charmerende åben humlehave at nyde den i. Det gamle kølehus såvel som gæringskarrene eksisterer stadig gemt bag laurbærhækkene.
Haven har endvidere været ramme om flere filmiske scener. Det gælder de italienske film Arrivano i Bersaglieri fra 1980 og Il Marchese del Grillo fra 1981 med Alberto Sordi i hovedrollen samt Portrait of a Lady fra 1996 med Nicole Kidman i hovedrollen.
Kærlighedsaffæren i maj 1692 med den danske kronprins Frederik i centrum
I 1692 havde Lucca fornemt dansk besøg i form af den danske kronprins Frederik (1671-1730). Familien Controni bød Frederik indenfor til 3 overnatninger. Frederik var ved at afslutte en længere dannelsesrejse i det italienske og ønskede at gøre ophold i Lucca. I forbindelse med opholdet blev der afholdt store maskeballer og banketter, hvortil byens adelsstand blev inviteret i stor stil. Den lokale adelskvinde Maria Maddalena di Trenta deltog også. Frederik og Maria forelskede sig prompte i hinanden. Romantikken, der blomstrede mellem de to, var fra starten dømt svære vilkår. De tilhørte to forskellige religiøse retninger. Frederik var luthersk prins, og Maria var katolsk af overbevisning. Frederik skulle i øvrigt vende hjem for at varetage sin rolle som kronprins og dermed fremtidig konge af Danmark og Norge. Deres veje skiltes da også efter de 3 dage, men ikke for evigt. I 1699 blev Frederik udnævnt til konge og giftede sig med Luisa af Mecklenburg-Güstrow. Maria besluttede sig for at blive karmelitternonne ved i klosteret Santa Maria Maddalena de´ Pazzi i Firenze. Trods disse forskellige livsretninger, mødtes de igen i 1709.
Soveværelset hvor Kronprins Frederik (4.) og Maria Maddalena di Trenta menes at have mødt. Kilde: Wikipedia
Kong Frederik IV vendte tilbage til Italien for at begive sigpå en ny tur til det land, han havde tabt sit hjerte til. I Firenze blev han modtaget ved storhertug Cosimo III´s hof. Frederik anmodede om at få lov til at se sin tidligere elskerinde. Det var imidlertid ikke en nem sag og kom kun vanskeligt i stand efter samtykke fra den daværende ærkebiskop, der ikke brød sig om, at en lutheraner trådte ind i klosteret. Det lykkedes dog, og mødet foregik under intensiv samtale.
Ingen ved præcis, hvad der blev vekslet af ord, men kongen kom ud fra mødet med tydelige tårer i sine øjne, gik ind i sin vogn og ville længe have lov at være alene.
Frederik IV ønskede at se søster Maria Maddalena yderligere fire gange, før han tog hjem til Danmark.
Frederik IV – Konge af Danmark-Norge 1699-1730. Kilde: Wikipedia
Religiøs fremstilling af Maria Maddalena di Trenta. Kilde: Wikipedia
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler:
– På en varm dag i Lucca, som der er mange af, er den ypperlige have en oase af ro og skønhed. Den ligger 5-10 minutters gang fra det kendte Piazza Anfiteatro. Indgangen er ikke nem at finde, men ligger på Via degli Asili. Det er værd at gå efter. Der er sjældent overrendt af folk.
– For yderligere interesse i kærlighedsaffæren mellem Maria Maddalena di Trenta og kronprins Frederik (4.) anbefales at læse Peter H. Foghdals bog “LYSTREJSEN” fra 2002. Her tager han i et historisk fiktionsunivers udgangspunkt i kærlighedsaffæren.
– Endelig kan man besøge Luccas afdeling af nationalmuseet, hvor de også behandler kærlighedsaffæren i afdelingen i Palazzo Mansi på Via Galli Tassi.
– Læs endvidere mere på Palazzo Pfanners hjemmeside
