Pløn
Pløn (tysk: Plön eller plattysk: Plöön) er amtsby i amtet Plön i delstaten Slesvig-Holsten med omkring 8900 indbyggere. Byens vartegn er Slottet i Pløn der blev opført i det 17.århundrede.
Pløn har et Gymnasium med en over 300 år lang historie; er hjemsted for Marinens Underofficers-skole samt Max-Planck-Instituttet for Evolutionsbiologi.
Pløns Geografi
Pløn ligger direkte ved den største sø i Slesvig-Holsten – Grossen Plöner See – og er omkranset i det bakkede sølandskab der præger det Holstenske Schweiz. Det er kun 7,8 km² af byens areal der ligger på land. Resten af byarealet fordeler sig på 11 forskellige søer, der alle helt tilhører byen og 5 yderligere søer, der delvis hører med til byen. I byområdet befinder der sig følgende vandarealer: Behler See, Edebergsee, Höftsee, Grosser Madebrökensee, Kleiner Madebrökensee, Schöhsee, Stadtsee, Suhrer See og Trentsee. Derudover der hører såvel Grosser-, og Kleine Plöner See samt Trammer See delvis med til byen Pløn.
Bydele
På den vestlige landarm af byen Pløn ligger på landevej B430 bydelen Koppelsberg direkte på grænsen til nabobyen Dörnick. Øst for hovebyen på landevej B76 befinder sig bydelene Fegetasche, Ruhleben og Stadtheide. Sidstnævnte opstod altovervejende på det tidligere kaserneområde Fünf-Seen-Kaserne, hvor der indtil 1996 var en pionerbataljon der havde hjemsted og som siden år 2000 er blevet omdannet til beboelseskvarter. Derudover ligger området Ölmühle i byområdet.
Nabokommuner
Pløn grænser op til følgende kommuner: Rathjensdorf, Grebin, Malente, Bösdorf, Bosau, Nehmten, Ascheberg (Holstein), Dörnick, Wittmoldt. Indtil Malente og Bosau (Amt Ostholstein) hører til nabokommuner i amtet Pløn.
Pløns Historie
I løbet af folkevandringstiden lykkedes for de slaviske Abodritter at etablere sig efter at den germanske urbefolkning i det tidlige 8.århundrede var blevet fortrængt. På det store landområde der etablerede man et omfangrigt fæstningsområde kaldt Olsborg. De kaldte deres bebyggelse for Plune der betyder noget i retning af “isfrit vand”. I 1075 berettede kronikøren Helmold von Bosau om at den Wagriske fyrste og abodrittiske hersker Kruto belejrede og besejrede Nakoniden Budivoj. I 1139 ødelagde Holstenerne fæstningen – hvilket var imod deres greve Adolf II. af Schauenburgs vilje. Dette afsluttede den wagriske magt i området.
Pingback: Pløn slot | Historiskerejser.dk