Rigsforfatningskampagnen 1849
Rigsforfatningskampagnen blev ført an af de radikale politikere i den demokratiske lejr under den Tyske Revolution 1848/49. Den udmundede i majopstandene – en form for borgerkrigslignende kampe i flere tyske stater. Kampene tog deres begyndelse i maj 1849 og foregik med forskellig styrke og længde på de steder, hvor de blev ført, alt efter hvor stærkt de bestående systemer slog ned på dem. Nogle fortsatte til juli 1849. Da de ebbede ud, markerede det afslutningen på den borgerligt-nationalstatslige martsrevolution, der var startet et lille år forinden i marts 1848.
Rigsforfatningskampagnen havde som mål at få anerkendt forfatningen fra Paulskirche, der var blevet udarbejdet og vedtaget i det første heltyske og demokratisk valgte parlament – Frankfurterparlamentet. Kampagnen startede, da den prøjsiske konge Friedrich Wilhelm IV. afslog at blive udnævnt til fællestysk kejser – kejserdeputation – og at han samtidig opløste nationalforsamlingen 3. april 1849. De nu afsatte parlamentarikere valfartede til Stuttgart, hovedstad i Kongeriget Württemberg, hvor de samledes i det såkaldte Rumpparlament, der dog hurtigt blev voldeligt opløst af tropper fra kongeriget. Opråbet til en kampagne blev underskrevet af Georg Friedrich Kolb, Heinrich Herrmann Riemann og flere andre.
I forlængelsen af disse opråb kom det til republikansk motiverede opstande som i Kongeriget Sachsen – majopstanden i Dresden, i det daværende bayerske Pfalz – Opstanden i Pfalz, og i den prøjsiske provins Westfalen – opstanden i Iserlohn 1849, i Rhinlandet – stormen på Tøjhuset i Prüm og opstanden i Elberfeld maj 1849 samt den mest markante: opstanden i Storhertugdømmet Baden – revolutionen i Baden – der for en kort tid var udråbt som republik.
Den militære nedkæmpning af de sidste rester af revolutionære var afslutningen på martsrevolutionen 1848/49, hvor først og fremmest preussiske tropper ledte an i kampen, der sluttede med overgivelsen af Forbundsfæstningen i Rastatt – den sidste bastion for oprørerne i Baden – den 23. juli 1849.
Pingback: Opstanden i Dresden Maj 1849 | Historiskerejser.dk
Pingback: Baden Storhertugdømme | Historiskerejser.dk