Slaget ved Clontarf 23.april 1014
Dette anses for det afgørende slag, der stækkede vikingernes magt i det irske, men mindst ligeså afgørende var det, at de sejrende gæliske klaner under Brian Boru blev så svækkede, at det efterfølgende blev en umulighed at samle Irland under én fælles højkonge. Dermed blev slaget udslagsgivende for, at Irland fortsatte som delt i mange kongedømmer frem til den anglonormanniske invasion i 1169.
Slaget der markerede såvel gælernes som vikingernes bristede illusioner om et samlet Irland
I 997 mødtes de to gæliske høvdinger Brian Boru Mac Kennetig (Kennedy) og Mael Sechnaill Mac Domnaill i Clonfert tæt på Galway. Her enedes de om at dele Irland imellem sig. Kort efter mødets afslutning indledte Brian Boru en stribe angreb på Sechnaill´s områder.
I 1002 havde han erobret dennes områder og var efterfølgende blevet udråbt som højkonge af Irland. En titel, der dog skulle tages med en del forbehold, da store dele af Irland stadig bestod af uafhængige kongedømmer.
I 1012 gjorde kongen af Leinster, Máel Morda Mac Murchada, opstand mod Brian Borus status som højkonge ved at alliere sig med vikingekongen fra Dublin, Sigtrygg Silkeskæg. Brian Boru forsøgte at undgå en konflikt ved at lade sin datter gifte med Sigtrygg og selv gifte sig med Sigtryggs moder og med Murchadas søster Gormlaith. Dette udskød opstanden til 1013.
I 1013 erklærede Sigtrygg sig igen rede til at støtte Murchada i et oprør. Brian lod sig straks skille fra Gormlaith og angreb Dublin. Vikingerne i Dublin søgte hjælp hos vikingekongen Sigurd Lodvesson på Orkney Øerne. De fik ikke bare hjælp herfra, men også fra den danske vikingekonge Brodir på Isle of Man. De to vikingekonger deltog med den bagtanke at dræbe hinanden efter slaget og selv blive indsat som højkonger. Brian Boru havde i alt cirka 7.000 mænd, hvoraf godt 1.000 var vikinger lejet ind som soldater. 22. april 1014 observerede Brian Boru, at en hel vikingeflåde forlod Dublin med kurs mod Isle of Man. Det opildnede ham til at angribe Dublin, der dengang kun var en by placeret syd for Liffey. Imidlertid var dette en afledningsmanøvre, idet skibene lagde til kaj ved Clontarf nord for Liffey, hvor de dagen efter mødte Brians tropper. Indledningsvis havde vikingerne et klart overtag, men da Brians bror Ulf den Problematiske fældede Brodir, der måtte flygte, skabte det kaos hos vikingerne. Senere blev Sigurd Lodvesson dræbt, da han ifølge sagnet tog den magiske standard op, der var blevet fældet. De fleste vikinger var til sidst omringet og forsøgte at nå deres skibe, men druknede på vej mod disse. Ifølge sagnene bad den sejrende Brian Boru og takkede gud for sejren, da den danske vikingekonge Brodir fandt ham ubevæbnet i et telt og dræbte ham kynisk (meget urealistisk). Brodir blev selv dræbt efterfølgende af Brians bror Ulf den Problematiske.
Resultatet af slaget blev, at vikingerne ikke længere forsøgte at tilstræbe sig overherredømme i Irland, men omvendt blev vikingernes magt i Dublin styrket, da Sigtrygg var kommet uskadt igennem slaget. Der var heller ingen gæliske konger, der efterfølgende havde styrken til at forsøge en samling. Så resultatet var, at Irland forblev splittet frem til den anglonormanniske invasion i 1169.
