Solln (München)
Solln er den sydligste bydel i München. Indtil 1938 var bydelen en selvstændig kommune og er idag del af bydel 19 i München Thalkirchen-Obersendling-Forstenried-Solln. Bybilledet er præget af den historiske bykerne; to oprindelige villakolonier; den delvise Prinz-Ludwigs-Höhe i Solln samt Villenkolonie Solln, Parkstadt Solln et større beboelsesområde fra 1960´erne.
Grundet høje grundpriser har bydelen gradvist mistet sit villakarakter. Generelt ligger priserne på boliger i området blandt de højeste i München og det er overvejende akademikere og den højere middelklasse.
Geografisk beliggenhed
Solln ligger på Münchens Schotterslette i den sydlige rand af München; omkring 2-3 kilometer fra floden Isars dalforløb og har et areal på 550 hektar. Mod sydvest grænser bydelen til Forstenrieder Park. Landskabet er i den sydlige del let kuperet og her befinder sig Münchens højeste punkt Warnberg ( 580,5 m.o.h).
Sollns bydele
Den tidligere landsbykerne i Solln ligger omkring en Nord-Syd-linje der ligger omkring en linje med Alte Sollner Kirche og Wilhelm-Leibl-Platz. Syd for dette ligger området Warnberg med Waldfriedhof Solln (skovkirkegården Solln) og et tidligere gods. Nordøst for landsbykernen ligger Villakolonien Solln. Mellem landsbykernen og Villakolonien befinder sig en skole og den katolske sognekirke.
Mod vest og nordvest findes overgangen til Parkstadt Solln og hvor der ydermere findes et mindre centrum omkring Drygalski-Allee mellem Gulbransonstrasse og Stockmannstrasse overfor DEBA-højhuset. En del af Villakolonien Prinz-Ludwigs-Höhe ligger i Solln.
Sollns historie
Der er fundet en gruppe af grave i dagens Solln i den tidligere Bronzealder der stammer fra det 17 og 16.århundrede før vor tidsregning. Ligene – en mand og en kone – er begravet i fosterstilling og er udsmykket med bronzestykker, en nål og to armringe som gravgaver. Tidligere fund har været stenstøtter fra den yngre stenalder langs Isars bredder og en grav fra klokkebægerkulturen (2200-1800 f.v.t) i Sendling
Der er bevaret en gravhøj fra Hallstatttiden (750-500 f.v.t). Den ligger på en privatgrund øst for banelinjen mellem Solln og Beuerberger Strasse. Der findes yderligere 3 gravhøje. Der er ikke fundet nogle efterladenskaber der tyder på at Laténe, Romer og Bajuvarertiden har haft nogen indflydelse i området. I det 8.århundrede er Grev Warin indirekte sat i forbindelse med Solln, da han via sit giftermål med familien omkring den bayerske Hertug Odilo fik en medgift, hvoraf flere erklæringer mener at navnet Warnberg kommer heraf.
Solln blev første gang nævnt i en skrivelse af Kloster Benediktbeuern med navnet Solon, der betød “Suhle” der er en form for hule hvor særligt grise finder ly, der henviste til de vandnære områder hvor særligt vildsvin fandt ly.
Alte Sollner Kirche. Foto fra wikipedia
I Trediveårskrigen blev Solln kraftigt hærget af svenske tropper efter den svenske konge Gustav Adolphs indmarch i München. Kirken overlevede uden væsentlige skader, trods det at tropperne brugte kirken som hestestald. Ved Mordnatten i Sendling 25.december 1705 gjorde oprørerne et stop i Solln, hvor de modtog beskeden om at de var blevet dømt som forrædere. I 1715 anlagde den bayerske Kurfyrste Max Emanuel den storslåede Hirschjagdpark, hvoraf den vestlige del lå i Solln og som bestod indtil 1745.
I 1818 blev byen Solln og hussamlingen Warnberg grundlagt efter det såkaldte 2.gemeineedikt.
Indtil den sidste del af det 19.århundrede steg befolkningstallet kun langsomt. Siden 1691 har der været en privat landskole der frem til 1835 blev drevet. Siden 1802-03 var der almen skolepligt. Af ukendte årsager blev skolen lukket og istedet måtte børnene gå i skole på Thalkirchner Schule, hvilket var cirka 2 timer hver vej.
Pingback: München - Historiskerejser.dk