Statssikkerhed (Stasi) 1949-61
I 1950 blev Ministeriet for Statssikkerhed (MfS) grundlagt. Det benævnes ofte blot StaSi. Dets parole var ”Partiets Skjold og Sværd” og skulle sikre partiet SED magten. Wilhelm Zaisser blev ministeriets første minister og Erich Mielke dets første statssekretær. MfS spillede sammen med den Centrale Partikontrolkommission en central rolle i den politiske udrensning, der foregik indenfor SED efter grundlæggelsen af DDR. I perioden 1950/51 blev mere end 150.000 medlemmer udelukket, overvejende socialdemokrater, der var blevet tvangsindlemmet i forbindelse med sammenlægningen af SPD og KPD i 1946.
Skueprocesser skulle retfærdiggøre Stasis mange domme.
I forbindelse med den såkaldte Field-Affære – en amerikansk kommunistisk diplomat, der blev syndebuk for en stalinistisk udrensning i starten af 1950´erne i Prag – gik man efterfølgende mod højtrangerende kommunister: generaldirektøren for Reichsbahn Willi Kreikemeyer blev anklaget for højforræder, – han omkom i Stasis fangenskab i 1950. Chefredaktøren for Deutschlandsender (Tysklandssenderen) Leo Bauer blev fængslet og dødsdømt ved en skueproces. Anklagen lød på spionage og højforræderi – en dom, der siden blev ændret til en fængselsstraf på 25 år. Ministeren for Landbrug Paul Merker blev i 1952 fængslet som ”zionistisk agent” og idømt 8 års tugthus. Denne proces havde på samme måde som Slánsky-processen i Tjekkoslovakiet antisemitiske undertoner. Partisprøjten Neues Deutschland offentliggjorde i denne tid bidende angreb på angivelige ”demoraliserede borgerlige jødiske nationalister”. Baggrunden for sidstnævnte kampagne var en tilsvarende kampagne i Sovjetunionen mod ”rodløse kosmopolitter”, og skyldtes Stalins idé om en sammensværgelse af jødiske læger mod hans person.
I forlængelse af protesterne 17. juni 1953 blev mange af de udkast, der skulle forøge magten hos MfS droppet. MfS blev omformet til et Statssekretariat for Statssikkerhed og gjort til en del af indenrigsministeriet. Wilhelm Zaisser blev syndebuk for denne udvikling og først ekskluderet fra Centralkomiteen og siden fra SED. I 1955 fik MfS igen rang af ministerium omend underlagt Hovedforvaltningen for Uddannelse, hvilket efterretningstjenesten i udlandet blev kaldt.
Igennem 1950´erne blev der gennemført talrige udrensninger af såvel partimedlemmer i SED og i samfundet generelt. En anden betragtelig gruppe, der blev set på med stor skepsis, var personer, der i den nazistiske tid havde opholdt sig i eksil i vestlige lande.
Borgere, der boede i umiddelbar nærhed af den “indre tyske grænse og blev betegnet som ”upålidelige”, blev i 1952 tvunget til at genbosætte sig andre steder. På den østlige side af grænsen etablerede DDR i 1954 en 5 kilometer bred spærrezone, indenfor hvilken der var en 500 meter bred beskyttelseszone, der ydermere rummede en 10 meter bred kontrolzone afspærret med pigtråd. At befinde sig i disse områder var forbundet med den største risiko.
