Stift Melk
Klosteret Stift Melk er et Benedektinerkloster der ligger i den østrigske delstat Niederösterreich i den øverste del af Melk der ligger på den højre bred af floden Donau. Dagens barokke byggeri blev opført i årene 1702-46 af arkitekten Jakob Prandtauer. Klosteret er symbol på Wachau og er på UNESCO´s Verdenskulturarvsliste. Klosterbygningen er beskrevet som et sindbillede på barokken. Idag huser klosteret Stiftsgymnasium Melk, der er Østrigs ældst eksisterende skole. Klosteret blev grundlagt i år 1089.
Klosterets historie
På klosterklipperne befandt der sig ifølge flere romerske forfattere et Kastell Melk, omend at der ikke er et arkæologisk bevis for dette. Fra starten af det 11.århundrede var Melk et magtcentrum for Babenbergerne i Mark Ostarrichi. Melk var Babenbergernes foretrukne gravsted for Babenbergerne og siden den 13.oktober 1014 begravelsessted for den hellige Koloman. Håndskrifterne i Stiftsbiblioteket tyder på at der allerede under Markgreve Leopold I. var et præstefællesskab under en form for kollegiatstift på stedet.
Da Mark Ostarrichi blev udvidet mod nord og øst opstod der nye centre. Melks betydning blev formindsket men forblev gravplads for slægten Babenberg. I Investiturstriden tillod Markgrev Leopold II at Passau-bispen Altmann von Passau fik asyl på stedet. De var blevet fordrevet fra Passau grundet deres troskab til paven. Altmann formodes at have haft stor andel i Leopolds beslutning om at anlægge et kloster ovenfor byen og Donau. Den 21.marts 1089 drog Benedektinermunke for Stiftet Lambach og med abbeden Sigibold på det nybyggede kloster.