Titanic Belfast
Titanic Belfast er et besøgscenter og monument, der fokuserer på den maritime arv i Belfast. Det ligger, hvor det tidligere skibsværft Harland & Wolff lå. Det er i byens Titanic Kvarter, hvor RMS Titanic blev bygget. Der fortælles om den hårde skæbne, som blev RMS Titanic og dets to søsterskibe, RMS Olympic og HMHS Britannic, til del. Bygningen er mere end 12.000 kvadratmeter stort i gulvareal, hvoraf de fleste er okkuperet af en stribe gallerier samt private funktionelle rum.
Historie
Retten til at udvikle de 185 acre blev købt af selskabet Harcourt Developments for en sum af 46 millioner pund, og derudover blev yderligere 23 acre aftegnet til at skulle være sted for en videnskabspark. Planen om at ansigtsløfte området inkluderede huse, hoteller og rekreative områder, samt et museum, der ville fokusere på byens maritime arv. I 2005 lancerede man ideen om at bygge et museum om Titanic for at tiltrække turister til området. Målet var at færdiggøre et sådant til 2012, hvor det ville hundredåret for Titanics jomfrurejse.
Den arkitektoniske udformning stod mellem flere valg. En af ideerne var at genskabe den massive stålkran, hvor Titanic og Olympic var blevet bygget, eller at bygge en oplyst trådkran, hvor Titanic blev lukket ud. I juni 2008 annonceredes detaljer fra et projekt kaldet “Titanic Underskrivningsprojekt“. Den nordirske turistminister Arlene Foster annoncerede, at den nordirske stat ville understøtte projektet med 50 % af de finansielle midler, mens de øvrige 50% skulle komme fra den private sektor. Titanic Foundation støttede med midler. Den er en godgørende institution, der “sigter efter at oplyse folk om byens arv indenfor det historiske, sociale, industrielle og maritime ved at fortælle om Titanic”.
Bygningen – i dag kendt som Titanic Belfast – var forventet at ville tiltrække op til 425.000 besøgende årligt, af hvem 130.000-165.000 ville komme udenfor Nordirland. Man sammenlignede med den funktion, Guggenheim-museet har haft i spanske Bilbao, hvor Frank Gehrys museum har været frontspids i retableringen af byen.
Det er en del af Titanic Kvarteret, hvor bygninger med kulturhistorisk arv ligger. Dette gælder bl.a. hovedkvarteret, og tegnestuen er kontorer fra nu lukkede Harland & Wolff. Det sidste overlevende White Star Line skib SS Nomadic, Titanic Dok & Pumpehus og tørdokken til Titanic og Olympic.
Første år med besøgende oversteg de mest positive forventninger med 807.340 besøgende. 471.000 kom udenfor Nordirland. Derudover nåede bygningen i det første år at lægge hus til 350 konferencer.
Design og Konstruktion
Arkitekterne Eric Kuhne and Associates blev givet opgaven at udvikle konceptet til bygningen. Dennes design sigter efter at fremstille Belfast historie for skibsbygning og dens industrielle arv båret af Harland & Wolff. Dens kantede former skal genkalde formen af skibets bov med hovedboven i en vinkel, der peger mod den tørdok, hvor Titanic og Olympic blev bygget ved flodudmundingen for Lagan. (Alternativt er det blevet påpeget, at bygningen ligner et et isbjerg, og lokale har allerede givet den øgenavnet “Isbjerget”). Det meste af bygningens facade består af sølvbeklædt aluminium påsat skår. Bygningen er 38 meter høj, det samme som Titanics skrog.
Indvendig består den 8-etager høje bygning af 12.000 kvadratmeter. Centralt i bygningen finder man en række fortolkende gallerier, der udforsker aspekter ved bygningens design, Titanic´s forlis og Titanics kulturhistoriske betydning. På den øverste etage findes Belfast største konferenceområde med reception samt Titanic Suiten, hvor man finder banketfaciliteter med plads til 750 personer. Konferencecenteret besidder en rekonstruktion af de oprindelige trapper på Titanic, der blev skabt i forbindelse med James Camerons berømte film “Titanic” fra 1997. Bygningen har endvidere lokaler, der kan benyttes til uddannelsesformål, restauranter samt et lokalcenter.
Planlægningen kostede 24 millioner pund, og efterfølgende kostede selve byggeriet 77 millioner pund.
Foran bygningen står Titanica, en skulptur skabt af Rowan Gillespie, der skildrer en dykkende kvindefigur gjort i bronze. Den står på en messingplade, hvor man fremkalder figurhoveder på skibsboven, og det er meningen, at den skal repræsentere håb og positivitet. Figuren blev givet af repræsentanter fra de forskellige kirkesamfund: anglikanerne, katolikkerne, metodisterne og presbyterianerne den 27. marts 2012 få dage før centeret åbnede.
Titanic Belfast’s udstilling blev skabt af de londonbaserede designere Event Communications (Begivenheds kommunikation) og består af 9 fortolkende og interaktive gallerier med følgende temaer:
- Boomende Belfast –byen ved starten af det 20. århundrede
Det første galleri genskaber motiver fra Belfast i tiden, hvor Titanic blev bygget i tidsrummet 1909-11. Det viser byens største industriforetagender, imens det leder den besøgende igennem en original port fra Harland & Wolff skibsværft hen til et interaktivt gulv, der præsenterer konstruktionsplanerne for Titanic ved siden af originale tegninger og skalamodeller af det berømte skib.
- Skibsværftet – en tur ombord i en minibil og rundt på en replika af Titanics ror
Det andet galleri er domineret af et 20 meter højt stillads, der vækker minder om Arrol Gangbro, som var bygget til at understøtte konstruktionen af Titanic og Olympic. En elevator bringer besøgende til toppen af stilladset, hvor motiver fra skibsbyggeri ses på videoer og billeder. Besøget fortsætter i en sekssædet bil, der tager den besøgende på en tur igennem opførelsen af skibsværftet, og til en rekonstruktion af Titanics enorme ror.
- Lanceringen – Hvordan Titanic blev lanceret 31. maj 1911
Galleri-lanceringen portrætterer scener fra den forårsdag, hvor Titanic stævnede ud i Belfast Lough, hvilket blev overværet af 100.000 personer. Galleriet hæver sig over beddingen, hvorfra Titanic blev lanceret, og hvor et vindue tillader besøgende at se beddinger og tørdokke, som de ser ud i dag.
- Udseendet – Hvordan Titanic tog sig ud fra det blev lanceret til april 1912
Det fjerde galleri repræsenterer en storskala-model af Titanic, der illustrerer, hvordan skibet tog sig ud for passagerer og besætning. Det beskriver alle tre kabinetyper. Et centralt element i galleriet repræsenterer en computergenereret tur rundt i Titanic, igennem alle etager i skibet, fra maskinrum til spisesal og passagerbro.
- Jomfrurejsen – Rejsen fra Belfast til Southampton og derfra til Cherbourg, Queenstown (i dag Cobh i County Cork, Irland) og derefter vestpå
Skibets katastrofale jomfrurejse er skildret i det femte galleri, som beskriver skibets båddæk. Besøgende kan gå på tværs af trædækket, sidde på bænke eller kigge ud tværs over tørdokken og havnen. Galleriet fremstiller endvidere fotografier af skibet taget af den jesuitiske fotograf Fader Francis Browne, der var ombord på Titanic mellem Southampton og Queenstown i det sydlige Irland.
- Forliset – katastrofen 14. og 15. april 1912
Det sjette galleri portrætterer Titanics forlis akkompagneret af en baggrundslyd af morsekoder med SOS beskeder, der sendes til andre skibe. Et væld af billeder ses, hvor den forvirrede presse rapporterer fra forliset, og dette kombineres med lydoptagelser fra overlevende, der fortæller deres historier. Isbjerget er skabt som et kunstværk af 400 rekonstruerede redningsveste, hvori man ser det synkende skib
- I kølvandet – Læren af forliset
Kølvandet på forliset er dokumenteret i det syvende galleri, der domineres af en fuldstørrelses rekonstruktion af en redningsbåd, der blev brugt til at evakuere passagerer fra skibet. De amerikanske og britiske undersøgelsesrapporter af forliset er fremstillet på hver side af redningsbådene ved videoer og informationspaneler. Besøgende kan bruge de interaktive skærme til at søge igennem passager- og besætningslister for at finde frem til, om de havde familiemedlemmer om bord. Dette galleri fortæller også historien om Harland & Wolff og Titanics søsterskibe.
- Myter og Legender – Fakta bag nogle af de fortællinger, vi kender om Titanic
Ulykken gav mulighed for talrige legender og myter, der er blevet genfortalt i film, teaterforestillinger, bøger og digte. Med Celine Dion´s berømte sang “My Heart Will Go On” som baggrundsmusik er besøgende i stand til at fordybe sig i de aspekter af populærkulturen, der er inspireret af Titanic. Interaktive skærme gør det endvidere muligt for besøgende at udforske myterne om skibet.
- Titanic nedenunder – om Titanics vrag og dets bjærgning
Det sidste galleri præsenterer Titanic som hun er nu, 3.700 meter under Atlanterhavets overflade i Nordatlanten. Sammenholdt med præsentationen er opdageren af skibsvraget på havets bund, Doktor Robert Ballard. der illustrerer hans ekspedition igennem optagelser, lydoptagelser og billeder. Et fiskeøje, der kigger på vraget, kan ses under glasgulvet. Under gulvet er der endvidere Det Oceaniske Udforskningscenter, Titanic Belfasts primære uddannelsesfaciliteter, der viser marinebiologi og udforskningen af vandet ud for de nordirske kyster såvel som Ballards ekspeditioner rundt om i verden.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Titanic blev bygget i Belfast på skibsværftet Harland og Wolff, hvis to enorme gule værftskraner fylder i billedet når man kører ind til Belfast og skimtes overalt i byen. I 1912 da Titanic sejlede udover Belfast Lough, var hele bugten fyldt med mennesker – primært protestanter – der stolt følte at byen havde præsteret noget ekstraordinært. Skibet var nu på vej til England, hvor det i Southampton nogle dage senere ville stævne ud. Det lagde også til i irske Cork inden det styrede henover Atlanten, som et vidunder og en mastodont. Menneskeheden solede sig i dets tekniske evne, til at overkomme naturen. Derudover var der et naturligt “Rule Britannia, Britannia Rule the Wawes” over det at briterne havde bygget en pragt. De protestantiske Nordirere synes ikke at kunne give bedre svar til beslutningen i det britiske parlament: I kan ikke give selvstyre til Irland med katolsk flertal, når I har så loyale kongetro protestanter i Nord. Så ramte man isbjerget og alt ændrede sig. Omkring 1200 personer døde natten mellem 14.-15.april 1912, særligt var det et billede på klassesamfundets ofre, da de nederste etager i vanlig britisk stil ikke blev regnet for meget. Troen på fremskridtet og teknologiens velsignelser havde fået et knæk, et knæk der skulle indvarsle 1.verdenskrig. Briterne med irerne, såvel i nord som i syd røg ind i 1.verdenskrig, og irerne skulle igennem hele 3 blodige krige henover de næste 11 år, før at man fik dagens deling i nord og syd, som alligevel ikke rigtig tilfredsstillede nogle. Titanic lå på havets bund. Katastrofen vedblev at stå som symbol på det store århundrede i vente, der istedet blev præget af katastrofer. I 2012 – 100 år efter at Titanic sank – der stod der et fantastisk museum færdig i det gamle Dok-område i Belfast. Arkitekturen kan både ligne forstavnen til et skib eller et isbjerg. Indvendigt vender man alle elementer af historien omkring Titanic og museet har næsten 1 million besøgende årligt.
Pingback: Belfast A-Z | Historiskerejser.dk