Tjekkiets Geografi
Hvis vi prøver at dvæle lidt nærmere ved egnens egentlige historie, så er geografien altid vigtig at have in mente. Landet er meget bjergrigt med Erzgebirge i nordvest, Bøhmerwald i sydvest, Sudeterne i nord, den centrale del af landet udgøres af Böhmische Mittelgebirge og Böhmisch-Mährische-Höhe og endelig ved grænsen til Slovakiet, Beskiderne og de Hvide Karpatere. I de fladere egne specielt øst for Prag findes der god landbrugsjord.
Det er vigtigt at forstå, at området har været præget af bjergfolk, hvilket bl.a. forklarer de mange tyskere, der søgte til området med deres kundskaber indenfor dette felt, og senere forklarer det også områdets status som det habsburgiske riges industrikedel i 1800-tallet. De mange bjerge har også virket befordrende for opførelsen af uindtagelige borge i uvejsomt terræn, men også klostre, hvor munke har kunnet dyrke religiøse forestillinger, der ikke altid passede ind i den gængse katolske forestilling. Munkenes anden fortjeneste var at dyrke en af Tjekkiets mest solgte varer gennem tiderne – øl.
