Vor Frue Kirke / Marienkirche (Flensborg)
Kirke hvis spir hører til blandt byens vartegn. Den ligger på Nørretorvet i Flensborg.
Den nuværende kirke kendes første gang fra 1284 i et afladsbrev fra den århusianske bisp Tycho. Den afløste en tidligere kirke i romansk stil, der menes at være grundlagt i år 1182, som kong Knud VI blev indsat som konge af Danmark. Kirken fra 1284 var en treskibet hallekirke. Kapellerne i kirken var opført til mange af byens kendte gilder og laug, det vigtigste af disse var Knudsgildets med eget alter.
I 1595 opstod Skrangerne på Nørretorvet, hvor byens slagtere og bagere havde til huse, og hvor snart man udstillede straffede forbrydere. I dag har kirkens Menighedshus hjemme der.
Hinrich Ringerinck har udført to af de største indre kunstindretninger af kirken, dets altertavle og orgelets pulpitur. Indvendigt skal også en barok måneskinsmadonna fremhæves.
I 1731 fik kirken dets tårn, der dengang havde et barokt kuppelspir og først i 1878 da Flensborg var blevet tysk kom det neogotiske spir vi kender i dag på toppen af kirkens tårn. Berta Katharina Lassen, der fandt meget af sin inspiration fra Skagensmalerne Ancher og Krøyer, har udført de farverige mosaikvinduer i kirken i tiden lige efter 2.verdenskrig.
Det nuværende orgel stod færdig i 1983. Det berømte kor, Flensburger Bach-Chor har kirken som deres primære tilholdssted.