St-Pauli (Hamborg)
St. Pauli er en bydel i den centrale del af Hamborg. Bydelen er særligt kendt for fornøjelseskvarteret Reeperbahn og fodboldklubben FC. St. Pauli, hvilket er kendt langt udover Hamborgs grænse.
St. Paulis byvåben. Kilde: wikipedia
Navnet St.-Pauli
Bydelen er opkaldt efter kirken St.-Pauli-Kirche, der er opkaldt efter Apostlen Paulus. Omdøbningen fra den tidligere Hamborgensiske forstad Hamburger Berg til St.-Pauli skete i 1833. Det erindrer en indskrift ved kirkegården til Antonistrasse om. I den nationalsocialistiske tid ændrede man de oprindelige bydelsgrænser, således at St.-Paulikirken der har givet navn til området idag ligger i Altona.
St. Paulis geografiske beliggenhed
Bydelen grænser østligt op mod Neustadt. Grænsen forløber sig langs det tidligere Hamborgs Voldanlæg, der begynder den i nord ved Dag-Hammarskjöld-Platz (lige syd for Dammtor-Bahnhof) der følger den vejforløbet fra Marseiller Strasse/Bei den Kirchhöfen/Holstenglacis/Glacischaussee/Helgoländer Allee. Mod syd danner danner den grænse til Elben. Den vestlige grænse er den tidligere selvstændige by Altona i form af dagens bydel Altona-Altstadt, mens den nordlige grænse forløber over Bernstorffstrasse/Kleine Freiheit/Pepermölenbek/Trommelstrasse/Antonistrasse indtil og med Elben.
Indtil 1938 forløb grænsen til Altona anderledes: Tidligere hørte disse veje med til Altona: Schulterblatt, Beim Grünen Jäger samt Kleine som Grosse Freiheit. Omvendt tilhørte følgende områder tidligere St.-Pauli men efter 1938 til Altona: Lange Strasse/Hein-Köllisch-Platz/Pinnasberg ved siden af den nyanlagte Antonipark der idag også hører til Altona. Det samme gælder den klassicistiske kirke St.-Pauli-Kirche der blev bygget i 1819 på Pinnasberg samt St.-Pauli-Fischmarkt.
Mod nord danner banedæmningen fra Dammtor til Sternschanzen-bahnhof grænsen til Rotherbaum i Bezirk Eimsbüttel og til bydelen Sternschanze (Bezirk Altona), der i 2008 blev dannet af et område der overvejende hørte med til St.-Pauli. Den videre grænse forløber over Schanzenstrasse/Lagerstrasse/Sternstrasse/Neuer Kamp og til Stresemannstrasse indtil hjørnet af Bernstorffstrasse.
Grænsesten mellem Altona og St.-Pauli fra 1896. Den findes i Brigittenstrasse. Foto fra wikipedia
Historien for Hamburger Berg
Den tidligste bosættelse i området fandt sted tæt på dagens Fischmarkt ved udmundingen af bækken Pepermölenbek i Elben hvor der blev grundlagt et Cistercienserinde-kloster i 1247. Det lå på dette sted frem til 1293 hvorefter det blev forlagt til dagens Harvestehude – se dagens Kloster St. Johannis. Det var også i denne tid at området vest for Hamborgs indre kerne og til Pepermölenbek blev tildelt Landherskabet Hamburger Berg. Enhver form for bosættelse i området var frem til 1306 ikke tilladt. Trods dette forbud mod beboelse opstod der mange bebyggelser særligt ned mod Elben, der særligt fra og med 1550 tilhørte rigmænd fra Hamborgs bedre borgerskab.
Efter udbrud af en pestepidemi i år 1604 blev der i årene 1605-07 indrettet det såkaldte “Pesthof” i dagens Annenstrasse. Det bestod indtil det blev ødelagt i forbindelse med Napoleons tropper besatte bydelen i vinteren 1813-14. Pesthof kunne klare mere end 1000 indlagte med såvel fysiske som psykiske sygdomme. Fra og med 1679 blev eksempelvis de “sindssyge” lagt i trækister, hvor det ikke var usædvanligt at “kisterne” kunne låses.
Pesthof – der også fungerede som Sindssygehospital. Kolereret kobberstik af Philip Andreas Kilian fra 1750
I begyndelsen af det 17.århundrede – mellem 1616 og 1625 – blev store dele af den østlige del af Hamburger Bergs bebyggelse nedrevet for at skaffe jord til de nye og uhørt høje forsvarsvolde rundt om Hamborg, samt skabe luft mellem voldene og bebyggelse på den anden side – området kendes som Glacis – ud for den daværende Millerntor. Dermed blev en del af det daværende Landherskab Neustadt indlemmet i Hamborgs bybefæstning. Dengang begyndte man at bruge udtrykket om den resterende del af bosættelsen som “auf St. Pauli” hvilket henviste til kirken St.-Pauli, der var den tilbageværende del af området.
Foran voldene var det forbudt med enhver form for beboelse, men allerede i det 17.århundrede rykkede erhverv der var forbudt i byen Hamborg grundet dårligt ry, vandforurening eller larm til bydelen. Rebslagerne drog til området fra og med 1633, da de ikke havde den nødvendige plads indenfor voldene i Hamborg – hvilket sidenhen gav navn til den lange øst-vest-gående vej igennem – Reeperbahn. I selvsamme år nævnes en Oliemølle og et glasværk i det nordlige Heiligenfestfeld. Det var også i de år at de første forlystelsestilbud med kræmmerboder, dansesteder, udskænkningssteder ved Spielbudenplatz samt årlige markeder hvor handelsfolk kom til fra nær og fjern. Efter afslutningen på Trediveårskrigen – som Hamborg kom ubeskadiget igennem – da blev bebyggelsen på Hamburger Berg fra Pepermölenbek fra øst til Reeperbahn. Efter 1649-50 blev Tranbrænderierne forlagt til Elbens bredder. I dette område lå også flere skibsværfter. Nord for dette område – ved grænsen til Geesten – opstod ved Pinnasberg ny bebyggelse. Grænsen til Altona var en flydende grænse ved Nobistor. Der var ydermere en passage over broen ved Pepermölenbek
Fornøjelse på Hamburger Berg (St. Pauli) på et litografi cirka år 1840 udført af Gebrüder Suhr
I starten af det 19.århundrede lod Napoleons bykommandant Louis-Nicolas Davout al bebyggelse fuldstændig nedrive for at skabe fri beskydning fra Hamborgs voldanlæg i tilfælde af angreb på byen. I forlængelse af at franskmændene trak sig tilbage blev forstaden hurtigt genopført; allerede omkring år 1820 var byen genetableret. I 1804 blev Johann Georg Kerner “Barak-lægen” indsat for at forbedre vilkårene i slummen i området.
Pingback: Hamborg - Historiskerejser.dk