Den store Nordkaprejse, hvor I oplever store dele af Norge, Finland og derudover den Stockholmske Skærgård. I hele 15 dage bevæger vi os igennem det ene fantastiske landskab efter det andet. De mange historier der gemmer sig langs ruten vil blive gengivet af den erfarne og historiekyndige rejseleder Carl Arne Jensen, der har været rejseleder utallige gange på ture rundt i Skandinavien. Turen gennemføres i en højkvalitetsbus med særdeles erfaren chauffør. Turen har opsamling i såvel Jylland, Fyn og på Sjælland og bevæger sig op igennem Sverige, hvor første dag byder på en smuk skærgårdssejlads når vi sejler fra Stockholm til Helsinki. I den finske hovedstad får vi en rundvisning og derefter venter tre nætter op igennem Finland med besøg hos de finske Samer, fokus på Alvar Aaltos arkitektur, Andreas Alvariestos kunst, samt masser af søer, skov og natur samt et besøg hos julemanden. Vi ankommer til Norge nord for Polarcirklen og har 2 nætter i Honningsvåg, et perfekt udgangspunkt for at opleve Nordkap og at komme på den flotteste fuglesafari med båd i midnatssolens land. Når vi begynder at bevæge os sydpå oplevere vi hele Norge. I Alta skal vi se nogle af de største helleristningsfelter i Skandinavien. Vi får serveret masser af historie, blandt andet om de voldsomme kampe ved Narvik med General Fleischer og nedbrændingen af det polare område. Vi har 2 nætter på Lofoten, hvor vi bor i Svolvær. Vi kan se frem til at opleve og høre om den rige kultur på Lofoten skabt af gunstigt fiskeri, hvilket strækker sig tilbage til vikingetiden. En sejltur kan opleves ind i Trollfjorden, hvor vandfaldene daler ned tæt opad båden – en enestående oplevelse. Lige syd for Bodø opleves en af verdens kraftigste malstrøm ved Saltstraumen. Vi bor virkelig godt undervejs på gode kvalitetshoteller, ofte ud til vandet og i Mosjøen bor vi også til vandet på Fru Haugans Hotel. Vi får præsenteret Norges religionshistorie ved Stiklestad, hvor vi besøger den Hellige Olavs Kapel, der ligger lige nord for Trondheim hvor vi naturligvis besøger Nidaros Domkirke. Der venter os også unikke naturoplevelser i det sydlige Norge, når vi kommer op over Dovrefjell til tonerne af Griegs Peer Gynt. Turen igennem Gudbrandsdalen er en sjælden smuk panoramarute inden vi slutter turen af med en rundtur i Oslo.

Rejsens pris er 24.495 DKR (Enkeltværelsestillæg 5950 DKR) og inkluderer:
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris. Det anbefales stærkt at
Ved bestilling af rejsen kontakt Historiske Rejser på 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk – her bedes om navn, adresse, telefon og mail – hvorpå der sendes faktura på depositum (4500 DKR) der gælder for ens tilmelding.
Opsamling med parkeringsmuligheder flere steder: Faarup, Tilst, Skanderborg, Horsens, Vejle, Bramdrupdam, Den Gamle Grænsekro, Fredericia, Middelfart, Odense, Nyborg, Slagelse, Køge Nord og Kastrup. Flere af stederne kan man langtidsparkere – spørg gerne.
Dag 1 : Opsamling Jylland – Fyn – Sjælland op til Stockholm og skærgårdssejlads
Rejsen starter ud med meget tidlig opsamling i Faarup nord for Randers, hvor der er mulighed for at langtidsparkere bilen. Herefter går det ned igennem Østjylland med mulighed for opsamling undervejs. Der vil også være mulighed for opsamling ved Den Gamle Grænsekro ved Christiansfeld, hvor man ligeledes kan langtidsparkere. Herefter går turen henover Fyn og Sjælland med sidste opsamlingspunkt i Kastrup Lufthavn. Der er morgenmad i bussen i form af frisksmurte rundstykker og pålægsbakker, frisk juice og kaffe. Herefter går turen igennem gammel dansk land i form af Skåne og herefter videre igennem Småland og op langs den store svenske sø Vättern. Vi holder frokostpause inden vi når Stockholm.

Den Stockholmske Skærgård rummere mere end 100.000 skær og vi får hele udsejlingen fra det centrale Stockholm med natsejladsen til Helsinki. Foto fra Pixabay
Fra den svenske hovedstad tager vi færgen mod Helsinki, hvor der venter os en eventyrlig smuk sejlads ud igennem den Stockholmske Skærgård.

Vi sejler med Viking Line ud af Skærgården med fuld forplejning og kahyt ombord. Foto fra pixabay
Dag 2: Helsinki – Jyväskyla
Efter den lange første dag har vi haft god tid til at sove og slappe af ombord på færgen. Vi nyder morgenmaden ombord på færgen og anløber den finske hovedstad Helsinki /Helsingfors midt på formiddagen. Indsejlingen byder på en flot skærgård og blandt andet også det store øfort Suomenlinna. Efter vi kommer i land i Helsinki venter der os en kortere byrundtur, hvor vi hører om Domkirken, Tempelriddernes Kirke, Uspenskijkatedralen og om den store nationalkomponist Sibelius og monumentet for ham. Det var den Russiske Zar Alexander der besluttede at gøre Helsinki til hovedstad i storfyrstendømmet Finland.

Helsinki Domkirke – der oprindeligt blev bygget som en hyldest til den russiske tsar Nikolaj 1. Efter selvstændigheden i 1917 skiftede den navn til Storkirken. Den ses langvejs fra ved indsejlingen. Foto fra pixabay
Mange institutioner flyttede fra den gamle svensk-finske hovedstad Turku/Åbo til dagens finske hovedstad. I dag fremstår Helsinki som en blanding af dels russisk præget og dels vestlig inspireret arkitektur.

Uspenskijkatedralen er den største ortodokse kirke i Nordeuropa og er bygget i tydelig russisk inspiration i de år hvor Finland hørte under Rusland i 1800-tallet. Foto fra Pixabay
Efter rundturen i Helsinki fortsætter vi rejsen igennem det sydlige Finland. Til frokostpause når vi Lahti hvor der bliver tid til at besøge byens Historiske Museum, hvor man får et indblik i egnens historie. Sidste del af dagens går gennem det Finske søhøjland til universitetsbyen Jyväskyla. Her indkvarterer vi os for natten på Hotel Sokos Alexandra, hvor vi spiser aftensmad på hotellet.
SE HOTEL SOKOS ALEXANDRA JYVÄSKYLA
Dag 3: Jyväskyla – Rovaniemi.
Efter at have nydt morgenmad, da starter vi dagen med at besøge bysbarnet Alvar Altos museum i Jyväskyla. Alvar Alto var Finlands mest berømte arkitekt i tiden efter 2.verdenskrig. Han arbejdede inden for Nordisk Modernisme og satte et enormt aftryk på et utal af bygninger over hele Finland i en periode hvor Finland skulle genopføres efter bombardementer og krigshandlinger havde ødelagt meget.

Alvar Aalto og hans designmuseum i Jyvæskyla. Foto fra tripadvisor
Vi kører herpå gennem det centrale Finland ud til kysten. I den smukke kystby Oulu holder vi frokostpause ved byens gamle markedshal. Sidste del af dagens etape går via byen Kemi hvorpå vi kører op langs Finlands længste flod Kemijoki og til Rovaniemi. Her indkvarterer vi os på Hotel Scandic Pohjanhovi og spiser aftensmad på hotellet.
Efter at have nydt aftensmad går vi en aftentur og ser på byens meget specielle arkitektur. 90 % af alle bygninger er opført efter anden verdens krig hvor Tyskerne brændte byen af.
Dag 4: Rovaniemi- Saariselkä.
Efter at have nydt morgenmad på hotellet, da starter vi dagen med besøg i Alvar Altos smukke bibliotek. Herefter besøger vi Artikum som rummer et museum bygget op omkring Laplands natur og kulturhistorie, hvor vi hører om Samernes grænseoverskridende historie i det nordlige Skandinavien fra Finland, Norge, Sverige og ind i Rusland, om shamanisme og hvordan de lever som nomader i naturen. Den meget monumentale bygning er tegnet af en dansk arkitektgruppe med Claus Bonnerup i spidsen. Efter god tid til at se museet, da er næste punkt besøg i Julemandens landsby som ligger på polarcirklen. Stedet bliver i dag besøgt af mange tusind gæster.

Besøg hos julemanden. Foto fra pixabay
Vi fortsætter turen gennem Urho Kekkonens Nationalpark som er startskuddet til Finlands Nordligste Lapland. Vi er i Samernes verden uendelige vidder og masser af aftryk samernes kultur og den nye historie fra anden verdenskrig (du må gerne skrive mere om dette). Vi gør stop i Sodankylan. Her besøger vi Andreas Alariesto museum en Samisk naivist som skildrer samernes liv og legender i smukke farver.

Maleri af Andreas Alariesto. Foto fra Carl Arne Jensen
I Sodankylan ser vi også en af Laplands ældste trækirker. Tyskerne glemte simpelt hen at brænde den af i 1944 på deres tilbagetrækning gennem Lapland og Finmarken. Herpå kører vi videre mod byen Saariselkä her indkvarterer vi os på Lapland Hotels Riekonlinna for natten. Vi spiser aftensmad på hotellet.
SE LAPLAND HOTELS RIEKONLINNA I SAARISELKÄ
Efter aftensmaden i Saariselka går vi en tur op på skibakken for at se midnatssol.
DAG 5: Saariselkä – Honningsvåg – Første dag på Nordkap
Efter at have nydt morgenmad og pakket bussen, da kører vi langs Samernes hellige sø Inari.

Lapland . Foto fra pixabay
Vi gør holdt i byen Inari og laver herpå et kort stop ved Siida som er de Finske Samers kulturmuseum og parlament. De Finske samer udgør i dag en meget lille del af befolkningen idet mange flyttede til Norge omkring år 1900, idet at mulighederne var bedre i Norge end i et Finland, der i Tsarens undertrykkende Rusland havde slette kår. Vi nyder den sidste del af turen til Karasjok gennem den meget øde natur, hvor vi også forlader Finland og kører ind i Norge.

Laplands konge – Rensdyret. Foto af Carl Arne Jensen
Vi følger en vej som har fået det makabre navn dødens hovedvej. Her mistede flere hundrede Russiske og Jugoslaviske krigsfanger livet under umenneskeligt tvangsarbejde. I Karasjok holder vi frokostpause og besøger de Norske samers parlament. Turen går videre langs den smukke Porsangerfjord – en af Norges utallige og smukke fjorde – inden vi når til Nordkapp-tunnellen der har erstattet de gamle færger der tidligere skulle bringe turisterne til øen Magerøya, hvor Nordkap såvel som vores hjemby de næste to nætter Honningsvåg ligger. Vi indkvarterer os på Hotel Scandic Honningsvåg for de næste 2 nætter.

Honningsvåg, der er vores hjem i 2 nætter. Foto fra pixabay
SE HOTEL SCANDIC HONNINGSVÅG (NORDKAP)
Først på aftenen kører vi ud på Nordkap plateauet hvor vi spiser aftensmad i Nordkaphallen. Efter spisningen er der mulighed for at se de mange udstillinger i Nordkaps Hallen og naturligvis opleve den magiske midnatssol med den ikoniske globus på Nordkap.

Nordkap med den ikoniske globus. Foto fra pixabay
DAG 6: MAGERØYA – FUGLESAFARI – NORDKAP
Efter at have nydt morgenmad gør vi klar til en ny oplevelse rundt på Magerøya. Vi ligger ud med at besøge Europas nordligste bygd Skarsvåg, her er der mulighed for en fantastisk gåtur til klippeformationen Kirkeporten, for de der har gode gåben og ellers er der rigeligt at se på i selve den lille smukke by. Dagens andet besøg er hos den tyske kunstner Eva Schmutterer i Kamøyvær. Vi ser hendes smukke collager, der er inspireret af naturen samt naturfænomener på Magerøya.
Om eftermiddagen er der en fremragende mulighed for at komme med på Fuglesafari. Vi sejler ud med Ola og oplever Norges nordligste fuglefjeld Stappan, hvor der er gode chancer for at se Søpapegøjer, lomvier, suler etc. og chancen er heller ej dårlig for at se havørne.

Fuglesafari er en enestående mulighed for at se kolonier af fugle såsom søpapegøjer og ørne. Foto fra Carl Arne Jensen
Efter hjemkomst fra Fuglesafari er der tid til at udforske vores hjemby Honningsvåg, en by med ca. 2500 faste indbyggere, men om sommeren er der mange flere. Man vil opleve at med midnatssolen sover byen aldrig om sommeren. Efter aftensmaden kører vi igen en tur på Nordkap, hvor der igen er mulighed for at opleve midnatssol.
DAG 7: Honningsvåg – Tromsø.
Vi forlader Magerøya og kører langs fjorden til Russenes hvor vi holder kaffepause. Russenes blev grundlagt af russiske samer, tilværelsen i Rusland var blevet for hård så man emigrerede og tilhører den gruppe af samere som benævnes Sjøsamere. Vi fortsætter til vores næste stop Alta. Byen Alta er opstået ved at en række små bosteder langs Altaelven er vokset sammen til en meget langstrakt by langs elven og fjorden. Her i den dybe forgrenede Alta fjord lå de to tyske krigsskibe Tirpitz og Scharnhorst i skjul, for at kunne angribe engelske og amerikanske konvojskibe under 2.verdenskrig, dette hører vi naturligvis mere til på rejsen.

Nordlyskatedralen i Alta. Foto fra tripadvisor
I Alta besøger vi Nordlys Katedralen som er tegnet af det danske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen. Arkitekterne har beklædt kirken udvendig med titanium og indvendig kan opleves en meget flot akustik. Derefter går turen videre til Alta Museum der rummer en af verdens største helleristnings felter. Det var Komsa kulturen, der er opkaldt efter Komsafjellet, der lavede disse helleristninger i en periode delt over flere tusinde år. De første blev skabt for over 4000 år siden.

De store helleristningsfelter ved Alta. Foto: wikimedia commons
Vi kører til Lyngen hvor Lyngen Alperne rummer en af de grusomste historier fra Anden Verdenskrig i Skandinavien, hvor bjergene udgjorde den nordlige linje for den brændte jords taktik, som nazisterne gjorde brug for nordfor linjen. Efter sejlads med først 1 færge fra Olderdalen til Lyngseidet og derpå endnu en færge fra Svensby til Breivikeidet kommer vi sent frem til Tromsø. Vi indkvarterer os på Hotel Scandic Ishavshotel og spiser på hotellet.

Scandic Ishavshotel i Tromsø har en særdeles god beliggenhed. Foto fra hotellets hjemmeside
Dag 8: Tromsø – Narvik
Efter at have nydt morgenmad på hotellet, skal vi se nærmere på Tromsø. Tromsø er hovedby i Troms og Finmark fylke, som blev lagt sammen under store protester fra samerne i Finmark. De boykottede simpelt hen Fylketinget i Tromsø i 4 år. Tromsø kaldes ofte porten til Arktis.

Pakhuse på den historiske havn i Tromsø. Foto fra pixabay
Det var herfra Roald Amundsen og andre polarforskere startede mange af deres ekspeditioner mod Nordpolen. Polarforskerne har også fået deres eget museum som der er mulighed for at besøge. Der går fragtskibe til Longyear byen på Svalbard hver uge med forsyninger fra Tromsø, mens passagerer mod samme Svalbard gør brug af de daglige flyafgange mod den enorme ø langt mod nord. Der er også tid til at besøge verdens nordligste bryggeri Mack hvor der er mulighed for at smage over 40 øl. Vi bruger formiddagen til en gående byrundtur inden der bliver tid på egen hånd. Vi kører også en tur til Ishavskatedralen og hører om dens historie og dens unikke design, der ligner isflager og isbjerge. Om eftermiddagen forlader vi Tromsø og sætter sydover.

Ishavskatedralen i Tromsø. Foto fra kirkens egen hjemmeside
Vi kommer blandt andet til at køre ad den berømte General Fleischers vej, der mobiliserede den norske hær i Nordnorge efter 9.april 1940 og vandt et større slag 28.maj 1940, hvilket var nazisternes første nederlag. Vi stopper på Lapphaugen hvor der er et mindesmærke for General Fleischer og for sejren.

Mindesmærke for General Fleischer og hans heltedådige indsats i 1940. foto fra wikimedia commons
Inden da har vi også gjort holdt ved en Sameboplads hvor man kan købe kunsthåndværk. Vi fortsætter mod Narvik hvor vi indkvarterer os på Qualita Hotel Grand Royal i Narvik. Vi spiser aftensmad på hotellet.
SE QUALITY HOTEL GRAND ROYAL I NARVIK
Efter aftensmad går vi en aftentur i Narvik hvor vi igen kan opleve midnatssol på den lokale skibakke.
DAG 9: Narvik – Svolvær
Vi spiser morgenmad og pakker bussen hvorpå vi sætter kurs mod Lofoten langs Ofotfjorden hvor der i starten af Anden Verdenskrig var et stort søslag mellem de allierede i form af Frankrig/England/Norge mod tyskerne. Vi følger rute E 10 Kong Olav Vejen der går fra Luleå i Sverige til Å på Lofoten, en strækning der betegnes som den smukkeste vej i Europa.

Øgruppen Lofoten strækker sig ud for Norges kyst og er mere frodig end hvad vi ellers har set i Norge, da golfstrømmen gør sig gældende heroppe. Foto fra pixabay
Undervejs kører vi over øgruppen Vestålen med den største ø Hinnøya i Norge. Sidst på eftermiddagen besøger vi det lille, men meget smukke fiskevær Henningsvær. Her finder man blandt andet Engelskmanbryggen – et historisk pakhus – omdannet til kunstcenter.

Henningsvær på Lofoten. Foto Carl Arne Jensen
Lofoten er en øgruppe som ligger ud for den norske kyst på højde med Narvik. Lofoten rummer nogle af verdens ældste fjelde, der er mere end 3 mia. år. Øgruppen er i dag i store træk bundet sammen af broer og tunneller. Svolvær er hovedbyen på Lofoten og har hver dag faste afgange med Hurtigruten. I Svolvær ser vi også de helt specielle stativer der bruges til at tørre den lokale torsk Skei. De kommer til Lofoten hvert år i perioden januar til marts for at gyde. I den periode kom fiskere fra hele Norges vestkyst tidligere hertil for at fange torskene og sikre sig en årsindtægt. Fangsten foregik under særdeles barske vilkår, hvoraf mange under mænd mistede livet i det stormfyldte hav.

Lofoten med de mange fiskestativer. Foto fra pixabay
Vi indkvarterer os på Fast Hotel for 2 nætter, hvor vores mad indtages på den nærliggende Nordis Restaurant.
DAG 10: Svolvær og Trollfjorden
Efter at have nydt morgenmad gør vi klar til en sejltur med Brim, en helt lydløs hybridbåd der sejler på el. Vi kommer til at se Ørnesafari i Fjordene. Fodring med friske fisk tiltrækker unge ørne til området. Derfor er bestanden steget meget de sidste 10 år. Turens højdepunkt er indsejlingen i den smalle Trollfjord, der ud over sin skønhed endvidere rummer historier om et stort slag mellem torskefiskerne.

Troldfjorden er en af de helt store oplevelser på turen. Foto fra visitnorway
Om eftermiddagen er der mulighed for at opleve Svolvær og Lofoten på egen hånd. Byen fik i 50erne deres egen kirke som ligger på et højdedrag i byen. Den afløste den gamle Lofotkatedral som i dag bruges til koncerter og andre kirkelige højtider. Ved kirken i Svolvær ligger også et lille kunstgalleri med en spejlskulptur skabt af den islandske kunstner og arkitekt Olafur Elisson. Vi spiser aftensmad på Nordis Restaurant.

Svolvær – vores hjemby 2 dage på Lofoten. Foto fra tripadvisor
DAG 11: Lofoten og sejlads til Bodø
Efter at have spist morgenmad, da pakker vi bussen og kører ud over Lofoten. Vi gør et holdt ved det fremragende Viking Lofotr ved Borg. Museet er en tro kopi af en gammel vikingeborg som er blevet fundet og udgravet på stedet. Vikingerne var de første der udnyttede fiskeriet på Lofoten, hvor vandet rundt om øgruppen grundet golfstrømmen er isfrit året rundt. Vikingerne skabte handelsruter til England og Irland, hvor de grundlagde nye kolonier. Rigdommen fra denne handel smittede i den grad af på Lofoten, hvor de byggede rigt og etablerede sig godt.

Lofoten Vikingmuseum. Foto fra tripadvisor
Sidste stop på Lofoten er byen Å, hvor der er mulighed for besøg på Norsk Fiskevær museum. Her oplever man livet på Lofoten som det levedes omkring år 1900. Der er gamle Rorbuer – de traditionelle norske fiskehytter – med fiskeredskaber er udstillet. Der er udstillinger om produktion af tjære og tran samt en smedje og en gammel handel station.

Lofoten Fiskemuseum i Å. Foto fra tripadvisor
Ud på eftermiddagen skal vi på en lang smuk sejltur på 3timer og 15 minutter fra Moskenes og til Bodø. Bodø er en af Norges senere anlagte kystbyer anlagt kort efter Napoleonskrigenes afslutning som en af de tidlige beslutninger foretaget efter at Norge i 1813/14 overgik fra dansk til svensk overherredømme. Den er hovedby og administrationscentrum for Nordland fylke. Byen blev skabt som handelsplads på Helgelandskysten, en rolle som Bergen tidligere havde haft eneret på med sit handelsmonopol, men da dette gik tabt fik andre byer chancen for også at byde sig til.
Vi indkvarterer os på hotel Bodø Scandic og får aftensmad på hotellet

Bodø ligger (også) utrolig smukt. Foto fra expedia
DAG 12: Bodø – Mosjøen
Vi starter dagen morgenmad og med at pakke bussen. Herpå kører vi ud til Saltstraumen der er verdens kraftigste tidevandsstrøm. Vi ser hvordan vandet danner kraftige strømhvirvler 4 gange om dagen. Midt på dagen passerer vi Polar Cirklen, således at vi igen er sydligere og kan opleve nat.

Saltstraumen – verdens stærkeste malstrøm. Foto fra expedia
Vi gør stop på det barske Saltfjell der har en lille udstilling af om kampen for at bevare de arktiske særpræg. På Saltfjellet får vi endvidere fortællingen om de mange krigsfanger under 2.verdenskrig fra Rusland og Jugoslavien der mistede livet grundet de hårde arbejdsvilkår i forbindelse med opførslen af veje og jernbaner i området. Vi passerer Mo i Rana som er en gammel jernmine by som er opstået ved byens foss. Da den norske regering besluttede at lukke minen i Mo i Rana i 1987, var det et brud med ideen om at Norge skulle være selvforsynende, en politik Norge havde holdt siden 2.verdenskrig. Da Norge begyndte at lukke de mest underskudsgivende virksomheder fulgte man istedet en politik om at udflytte statslige arbejdspladser fra Oslo til de ramte områder.
Vi tjekker ind på Fru Haugans hotel og efter aftensmaden går vi en tur i Sjøgata der rummer Norges bedst bevarede træhus bebyggelse.
SE FRU HAUGANS HOTEL I MOSJØEN

Fru Haugans Hotel ved Mosjøen. Foto fra lokalwiki i Norge
DAG 13 Mosjøen – Trondheim
Vi spiser morgenmad og pakker herpå bussen. Dagens første stop er det 17 meter høje vandfald, Laksfossen der bliver dannet af Vefsna-elven. Et yndet sted for laksefiskere. Efter at have passeret fjeldovergangen kører vi langs Namsen, en elv som tidligere var meget fint laksevand men i dag døjer med sygdom i bestanden.

Laksfossen et imponerende vandfald. Foto fra wikimedia commons
Vi besøger byen Steinkær som blev bombet og fuldstændigt ødelagt af hævngerrige Tyskere i april 1940, da nazisterne ville forsøge at knække den hårde modstand de mødte i Norge efter besættelsen 9.april 1940. Vi gør stop ved byens genopførte kirke som er italiensk inspireret. Nord for Trondheim ligger den lille by Stiklestad, her finder vi stedet hvor Norges Skytshelgen Olav blev dræbt i et slag i år 1030. I Norge var han blevet kraftigt upopulær, da han hårdhændet havde forsøgt at påtvinge nordmændene kristendommen. Den kristne kirke takkede ham for indsatsen og fik ham gjort til helgen. Der er bygget et lille kapel.

Olavs Kapel Stiklestad. Foto fra visitnorway
Her valfarter tusind vis af pilgrimme under Olav dagene. Efter opholdet ved Olavs Kapen fortsætter vi til Trondheim, der er Norges tredjestørste by og endnu mere vigtigt hele Norges religiøse hovedstad. Byen blev grundlagt i 997 af kong Olav Tryggvason ved Nidelvens udløb. Kong Olav byggede sin kongsgård her trods han kun nåede at være konge i fem år. Det var Olav den Helliges status som helgen, der for alvor var med til at sætte gang i byens udvikling. Pilgrimme valfartede til Olavs grav, hvilket bidrog til handel og velstand, men også et rigt religiøst liv i form af en lang række munkeordener. Reformationen medførte heraf også et kraftigt tilbagefald for byen. Danske konger plyndrede domkirken Nidaros og lod den forfalde. Det var først efter Norges selvstændighed i 1905 at domkirken blev genopført.
Vi indkvarterer os på Hotel Scandic Nidelven og spiser aftensmad på hotellet.
Efter aftensmaden på vores hotel i Trondheim er det tid til en gående byrundtur i byens historiske kvarterer.

Trondheim og de smukke huse. Foto fra pixabay
DAG 14 Trondheim – Hamar
Der er god tid til at spise morgenmad på hotellet, hvorpå vi pakker bussen.
Dagens første besøg er i Nidaros Katedralen hvor vi får en rundvisning af kirkens egne guider. Kirken blev opført få år efter Olav den Hellige blev helgenkåret.

Nidaros Katedralen – den enorme domkirke i Trondheim. Foto fra Pixabay
Efter Trondheim kører vi over det ikoniske Dovre Fjell. Her er en af Norges mest berømte nationalparker. På heldige dage kan vi møde flokke af vildrener og moskusokser. Heroppe finder vi også Dovregubbens hal det er stedet hvor Henrik Ibsen har hentet inspiration til versfortællingen om Peer Gynt som han udgav i 1867. 9 år senere fil Henrik Ibsen overtalt Edvard Grieg til at sætte musik til værket. I dag er Grieg musik Norges mest berømte klassiske musikstykke.

På Dovrefjell kan man på en heldig dag se vilde moskusokser. Foto fra Dovrefjell Nationalparks hjemmeside.
Vi holder pause i porten til Gudbrandsdalen Dombås. Den lille stationsby blev under tyskernes besættelse scene for nogle nervepirrende døgn. Både med faldskærmsjægere på Dovrefjell og en hemmelig transport af den Norske guldbeholdning som skulle smugles til England. Gudbrandsdalen er Norges største dal her finder vi Ringebu Stavkirke som vi besøger.

Ringebu Stavkirke. Foto fra pixabay
Herfra passerer vi den olympiske by Lillehammer, der i 1994 var vært for Vinter Olympiske lege, en enorm opgave for den lille by med sine godt 25.000 indbyggere. Den største udfordring var transporten hertil, da størstedelen af gæsterne boede på Hoteller i Oslo og skulle ud på en togtur på 2 timer hver dag for at nå Lillehammer. Til det formål byggede byen en helt ny midlertidig banegård til alle de togstammer man havde lånt til formålet. Alle de Olympiske anlæg blev bygget i Gudbrandsdalen, fra Hamar i syd til Kvittfjell i nord. Den gamle hovedvej blev aflastet af en helt nybygget vej så man kunne ensrette trafikken mod nord og syd. Men alt klappede og verden fik de vel nok smukkeste vinter lege som nogensinde er blevet afholdt.

Gudbrandsdalen hvor Lillehammer ligger i den sydligste del. Foto fra visitnorway
Vi overnatter i Hamar der udgjorde det sydligste område for Vinter OL 1994. Vi indkvarterer os på det dejlige Victoria Thon Hotel i Hamar, hvor vi spiser aftensmad.
SE THON HOTEL VICTORIA I HAMAR
DAG 15: Hamar – Danmark
Vi står tidligt op og spiser morgenmad og pakker bussen for sidste gang på denne rejse
Vores sidste dag kører vi forbi Oslo hvor vi gør et kort stop inden vi fortsætter turen ned gennem Sverige forbi Gøteborg til Danmark.
Oslo Norges hovedstad har gennem de sidste 40 år oplevet en fordobling af indbyggertallet fra 600.000 til 1.2 mio. Milliarderne fra olie er strømmet ind til det det norske samfund. Det opleves i Oslo som et byggeboom uden lige. Store offentlige byggerier er blevet gennemført de seneste år. Mest kendte er nok Operaen, Edvard Munch Museet, Deichman Oslos hovedbibliotek, National museet og ombygningen af National biblioteket. Hertil kommer private kunstsamlinger og helt nye forretningskvarterer og bydele. Bagsiden er at Oslo er blevet en af verdens dyreste byer at bo og bygge i.

Akershus er en af Oslos store seværdigheder. Foto fra pixabay
På vej ned mod Sverige kommer vi forbi mange af de tidligere danske besiddelser i det sydlige Norge, såvel som mellem den norske grænse og Gøteborg i det gamle Bohuslen. Byer som Fredrikstad og Halden var under de mange svenskerkrige mellem Danmark-Norge og Sverige trofaste dansk-norske og yderst kompetente fæstningsbyer som var svære for svenskerne at indtage.
Når vi passerer Øresund begynder afsætningen igennem Danmark, der foregår over de samme steder som det foregik over på turen ud 15 dage tidligere.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.