Sankt Georg Kirke
Var en kirke i bydelen Georgenvorstadt i Berlin, der blev ødelagt under 2. verdenskrig, og som ikke blev genopbygget efterfølgende. Kirketårnets spir var med sine 105 meters højde et dominerende træk i Berlins historiske palet fra 1898, og til det blev sprængt bort i 1949.
Den anden kirke på stedet på et postkort fra 1797. Kilde: Wikipedia
Kirkebygningen og dens historie
I 1278 blev der første gang omtalt, at der udenfor Berlins byporte fandtes et Sankt Georgs Hospital (Georgenhospital), hvor fattige og syge blev hjulpet. I 1331 blev der tilføjet et kapel til hospitalet. I slutningen af det 17. århundrede omdannede man kapellet til en kirke, da indbyggertallet i nærområdet var kraftigt stigende. Denne kirke måtte imidlertid nedrives i 1779. Finansieringen til et nybyggeri kom fra lokalbefolkningen. Den ny Sankt Georgs kirke blev indviet 29. oktober 1780. Præsten takkede menigheden mange gange for kirken, og ifølge et gammelt sagn var taksigelsen så stor, at en lyd fra et af vinduerne skulle have været tolket som et ”Tak”, angiveligt grundet et uhyrligt uvejr over byen, hvor tusinde af vinduer blev knust, men ingen i kirken.
Kirken fra 1894 havde et tårn på 105 meter og med den første elektroniske ringning. Kilde: Wikipedia
Kirken havde kun godt hundrede år på bagen, da det i 1894 blev besluttet at bygge en ny kirke. Arkitekten Johannes Otzen, der havde opført Helligkorskirken i Kreuzberg (1888) og Lutherkirken(Schöneberg,) blev sat til at varetage opførelsen af den ny kirke. Væggene i det femdelte kor var præget af overdådige og farverige glasmosaikker med ornamenter og kristne symboler såsom de 12 apostle. En særlig bemærkning var, at de tre støbte klokker til kirken havde de tidligste eksempler på et elektrisk lydanlæg til klokkeringningen.
Kirken blev svært beskadiget under 2. verdenskrig, og en genopbygning blev afvist af den østberlinske magistrat af ideologiske grunde. I årene 1949-51 blev kirken ad flere omgange sprængt bort.
Sankt Georg Kirkeplads, hvor kirken lå, havde til huse nordøstlig for nutidens Alexanderplatz. Pladsen eksisterer heller ikke længere, idet den har måttet vige for nybyggeri.
I dag erindrer Sankt Bartholomæuskirken og det Evangeliske Konsistorium i Berlin om kirken, idet de begge ligger i den stærkt forkortede gade Georgenkirchstrasse tæt ved Volkspark Friedrichshain.
Kirketårnet med kirken foran før den Østberlinske magistrat sprænger kirken bort. Kilde: Wikipedia
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger
Skulle man bevæge sig mellem Alexanderplatz og i retning mod Volkspark Friedrichshain, så kunne man sagtens gå ad Georgenkirchstrasse. Der kan man lade tankerne falde på, at der i middelalderen varet hospitalsvæsen, der ganske typisk var placeret udenfor byen. Mange kirker fra slutningen af 1800-tallet var overdådigt udsmykket, da de typisk skulle vise det nyligt samlede Tysklands storhed. Denne kirke forsvandt som meget andet. Vil man fange lidt af Wilhelmstidens kulturelle glans, så fortsæt ligeud og direkte ind i Volkspark Friedrichshain, hvor Märchenbrunnen (Grimms eventyrsfigurer som springvand) er en dejlig oase i byen.
