Lutherhaus / Augusteum

Martin Luther levede her fra sit første ophold i Wittenberg i 1508 og frem til sin død i 1546; I perioden fra 1525-46 sammen med sin kone Katharina von Bora og deres børn. Idag udgør det verdens største reformationshistoriske museum.

Lutherhaus eller oprindeligt Augusteum opstod idet man udvidede Universitetet i Wittenberg, der også kaldes Leucorea. Indtil 2012 fandt man det evangeliske præsteseminarium i bygningen. Går man igennem Augusteums indgangsportal kommer man til den indre gård. Her ser man det sted Martin Luther boede i Wittenberg. Tidligere lå også Universitetets botaniske have her. Idag finder man Reformationshistorisk Museum i Luthers oprindelige hus, der huser den mest omfangsrige samling af skrifter, billeder og genstande fra Reformationstiden. Siden 1996 har Lutherhaus været et af de steder i Wittenberg der er på UNESCO verdenskulturarvsliste.

Luthers hus (Lutherhaus)

I 1503 fik augustinermunkene i Wittenberg tildelt et lille areal ved byporten Elstertor. Augustinerordenens studium skulle ligge som en del af det nyligt etablerede Wittenberg universitet. Det kom til at ligge, hvor der hidtil havde ligget et helligåndshospital. Byggeriet, der blev kaldt Schwarzes Kloster, var både uddannelsested og overnatningssted for de saksiske augustinermunke. Efter at Luther var blevet præsteviet i augustinerklosteret i Erfurt, blev han udnævnt til ordensgeneral af Johann von Staupitz i 1507. Han bosatte sig efterfølgende i nybyggeriet. Hans virke var med til kraftigt at promovere universitetet. I 1512 blev han professor i bibelfortolkning, hvilket var en af de vigtigste stillinger dengang. I de efterfølgende år, hvor hans nye ideologi blev skabt, boede han på et værelse i den sydvestlige del af konventhuset. Denne del blev revet ned i 1700-tallet. Efter Reformationens gennembrud i Wittenberg, blev augustinerklosteret nedlagt og Martin Luther med familie fik lov at leve videre i disse til deres dages ende.

I 1564 solgte Luthers arvinger bygningen til universitetet. De indrettede bygningerne som et skolehjem for stipendiater. I 1565 ombyggede man i særdeleshed gårdfacaderne. Det gamle refekt i stueetagen ved navn Mensa Communis fik nye hvælvinger, og den store sal på den øverste etage blev fornyet. Denne sal har siden nydt høj agtelse, da forelæsninger samt nylige disputatser foregår herfra. Det kaldes også Auditiorium Theologicum.

I 1760 blev Wittenberg bombarderet og belejret under 7-årskrigen, hvilket førte til overfladiske ødelæggelser. I tidsperioden fra 1761 og frem til 1813 tjente bygningen efter en meget nødtørftig istandsættelse som lazaret. Da Wittenbergs universitet blev opløst i 1815 efter Napoleonskrigene, fik det nygrundlagte kongelige Prædikantseminarium til huse i det tomme hus. Imidlertid kunne prædikanterne ikke bruge det, og i 1834 indrettede man en gratis Lutherskole for fattige. I 1842 blev den sørgelige forfatning, som huset befandt sig i noget, der anstødte mange. Det blev endelig genopbygget i årene 1853-56 under den kendte arkitekt Friedrich August Stüler. Op til det store Lutherjibilæum i 1883, hvor reformatoren fyldte 400 år, tog Wittenberg by initiativ til at indrette et Reformationshistorisk Museum i bygningen. Siden er der løbende blevet foretaget istandsættelser.

Augusteum

Augusteum. Kilde: www.pinterest.com

Efter at Lutherhaus var blevet ombygget i 1564, måtte universitetet nødvendigvis søge at udbygge andetsteds. Det næsten ubebyggede område i Collegienstrasse var et oplagt valg. Udbygningen stod på fra 1580-82. Et fornyet udbygningsarbejde fandt sted allerede i 1597, da man satte et tårn uden på hovedbygningen, da det gamle var styrtet sammen og havde ødelagt opvarmningen.

I 1598 opførte man det fornemme universitetsbibliotek i den nyeste del af Augusteum, hvor det kom til at ligge i stuetagen i østfløjen. I 1678 besad det omkring 1300 bøger, der indtil midten af det 18. århundrede omfattede 16.000 bind. I den vestlige del, ved siden af det tidligere trykkeri og den senere bolig for lictor Academicus, har der siden 1686 ligget det anatomiske teater, hvor indskriften over døren lyder sådan:

“Qui vivi noscere mali, post funera prosunt, / Et petit ex ipsa commoda morte salus. / Theatr. Anat. extruct. a. 1686. / J(oanne). T(hiele). M(edicinae). D(octore). A(nat.). e(t). B(otan.). P(rofessore). P(ublico).“

I naborummene har der siden 1736 befundet sig museet “Anatomicum” med den betydningsfulde græske præparatsamling, som i 1733 blev skænket af den saksiske konge August III.

På den øverste etage befinder sig Fyrstesalen; her fandt man tidligere et større galleri, der forestillede de saksiske kurfyrster og øvrige beskyttere af universitet. Man fandt slægtsregistre over kongehusene i Danmark, Braunschweig og Brandenburg. Salen blev ødelagt under 7-årskrigen og i 1781 brugt til at sprede korn ud over gulvet. I 1789 blev salen udstyret med en større bibliotekssamling: 11.000 bøger og et større antal mindre bøger. Salen fik søjler, der imidlertid forfaldt kraftigt i det følgende århundrede.

På 2. sal lå der 14 studenterværelser. I sidefløjen til Augusteum befandt det såkaldte Ungarske bibliotek sig. I 1813 var Wittenberg universitet blevet lagt sammen med universitet i Halle. Det gjorde, at en del af bygningerne kom til at stå tomme. Som tidligere omtalt kom der kortvarigt et prædikantseminarium ind i de bygninger, hvor Luther havde boet. Schlosskirche i den modsatte ende af byen havde hidtidig fungeret som universitetsbibliotek, men da kirken havde taget skade i befrielseskrigene mod Napoleon i 1813, flyttede man bøgerne til Augusteum. I løbet af det 19. århundrede var de hidtidige volde i Wittenberg blevet sløjfet, hvilket betød, at den østlige del af bygningen pludselig fik et tarveligt udseende. Franz Schwechten tegnede en fornem gavl i år 1900. I dag bruges bygningen igen til Prædikantseminarium.

Botanisk Have

I årene mellem 1615 og 1668 blev Augusteums indergård (atrium) anlagt som botanisk have. Den mistede flere gange denne betydning, men blev genanlagt. I 1711 blev der anlagt et haveanlæg i streng geometrisk stil og med drivhuse i forbygningen til Augusteum samt et lille bindingsværkshus ved den østlige gårdmur. Senere er den vestlige del blevet udlagt som et rundkredsformet haveanlæg med et lille springvand.

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Det ultimativt største museum, når det gælder om at dykke ned i Reformationens historie. Det er verdens største reformationshistoriske museum. Det i særdeleshed vigtigste rum er Lutherstube/Luthers stue, hvor de såkaldte bordtaler fandt sted, det er altovervejende holdt i den stil det havde på Luthers tid. Hvad der ydermere er interessant er den bevarede prædikestol fra Stadtkirche, hvor Luther prædikede fra samt Cranachs tavle med de 10 bud. Det var i dette hus at Luther levede hovedparten af sit liv fra 1508-1546 og i tiden fra 1525-46 sammen med hans kone Katharina von Bora. Den store rådssal er ydermere imponerende. Læs mere her LUTHERHAUS. 

Print siden her