Abessinien – Kejserriget Etiopien
Abessinien eller Kejserriget Etiopien var et kongerige, der dækkede over det geografiske område af dagens lande Eritrea og Etiopien. Det blev etableret med det salomoniske dynasti omkring år 1270 og varede indtil 1974, da det regerende dynasti blev styrtet ved et Coup d´etat af det socialistiske Derg.
Området for dagens Eritrea blev besat af Italien i 1890 og blev derefter til Italiensk Eritrea. Efter den britiske besættelse af Egypten i 1882 var Etiopien og Liberia de eneste to afrikanske nationer, der fortsat var uafhængige af europæiske kolonimagter henover hele det afrikanske kontinent i det sene 19. århundrede. Etiopien forblev uafhængig efter at have besejret Italien i den første italiensk-abessinske krig 1894-96. I den anden italiensk-abessinske krig 1935-37 etablerede det italienske koloniherredømme kolonien Italiensk Østafrika, som eksisterede indtil 1941. Italienerne blev drevet ud af området med hjælp fra den britiske hær. Landet var med til at stifte FN i 1945.
I 1974 var Etiopien / Abessinien et af kun tre lande i verden, hvis ledere havde titlen kejser, hvilket man dengang delte med Japan og Persien. Efter at man afskaffede titlen i 1974, tog det nærliggende Centralafrika titlen op i perioden 1976-79.
Fakta om Kejserriget Abessinien
Hovedstaden var Addis Abeba og man talte sproget Amharisk. Kejserriget opstod helt tilbage i 1137 blev Zagwe-Dynastiet frem til 1270. Derefter var det Salomoniske Dynasti helt frem til 1974 hvor det ophørte med at eksistere. Kejseren blev kaldt Negus Negest og den sidste hed Haile Selassie, der regerede fra 1931 til 1974 og som i 1931 indførte et konstitutionelt monarki. I slutningen af det 19.århundrede var rigets areal 1.104.300 kvadratkilometer mens det efter indlemmelsen af Eritrea blev 1.221.900 kvadratkilometer. I 1960 boede der 22 millioner og 1974 32 millioner indbyggere.
Pingback: 2. Verdenskrig | Historiskerejser.dk