Althorp
Althorp (udtales AWL-thorp) er et gods og gradueret liste I statsligt hjem i West Northamptonshire udenfor landsbyen Althorp der breder sig over 5.300 hektar. Det ligger 10 kilometer nordvest for byen Northampton og omkring 120 kilometer nordvest for det centrale London mellem landsbyerne Great Brington og Harlestone. Det har været været under den prominente aristokratiske familie Spencer i mere end 500 år og har været ejet af Charles Spencer, 9th Earl Spencer siden 1992. Lady Diana Spencer – siden Prinsesse af Wales – boede her fra hendes forældre blev skilt og frem til hendes ægteskab med Charles, Prins af Wales.
Althorp blev nævnt som en lille bebyggelse i Domesday Book og her nævnt som “Olletorp”. I 1377 var byen vokset til cirka 50 indbyggere og status af en landsby. I 1505 boede der ikke længere nogle lejere og kort efter – i 1508 – overtog John Spencer området for Althorp Gods med midler han og hans familie havde tjent på fåreopdræt. Althorp blev siden et af de prominente statslige hjem i England. Hovedbygningen stammer fra 1688, hvor den erstattede et hjem som minimum en gang blev besøgt af kong Charles I. af England. Familien Spencer samlede sig en større kunstsamling samt en lang række andre værdifulde genstande til deres hjem.
I løbet af det 18.århundrede blev det et kulturelt mødested i England, hvor der ofte blev afholdt fester som tiltrak prominente medlemmer af Storbritanniens herskende klasse. George John, 2nd Earl Spencer (1783-1834) indsamlede bøger til en af de største biblioteker i datidens Europa med over 100.000 bøger i 1830´erne. En af hans efterfølgere John Spencer, 5th Earl of Spencer solgte større dele af samlingen til Enriqueta Reynolds grundet dårlig økonomi på Althorp. Reynolds brugte bøgerne som grundpille i Universitetsbiblioteket i Manchester. Mange af Althorps biblioteker blev solgt i løbet af det 20.århundrede og i årene 1975-1992 blev alene 20% solgt fra.
Althorp var en klassisk smuk rødstensbygning i den kendte Tudor-stil, men dette ændrede sig drastisk da arkitekten Henry Holland i 1788 startede med at lave betragtelige ændringer. Der blev sat tegl uden på murstenene og på frontsiden blev der tilføjet fire Korinthiske søjler. Den store entre til bygningen – Wootton Hall – blev beskrevet af Sir Nikolaus Pevsner som “det fornemste Georgianske rum i landet“. Den store spisesal i østfløjen blev tilføjet i 1877 i forbindelse med den generelt store udvidelse af denne fløj. Designet skylder den John Macvicar Anderson, hvor den røde damasksilke ses tydelig. Under London Blitz blev familiens hus i London – Spencer House – tømt for møbler og ildsteder og sendt til Althorp for at komme i sikkerhed, de fleste af disse er stadig at finde. Malerisamlingen strækker sig over 35 meter på første sal i vestfløjen, og er blandt de bedst bevarede Tudor egetræsudskæringer. Der er en imponerende portrætsamling med maleriaer af Anthony van Dycks War and Peace og John de Critz portræt af James I. samt et portræt af Charles II. udført af Mary Beale samt mange andre. Der blev brugt mere end 2 millioner pund i 1980´erne på at dekorere slottet igen på samme tid som mange af de religiøse malerier på Althorp blev solgt fra.
Ialt er der 28 bygninger eller bygningsdele der er mindesmærkebeskyttet. Det tidligere Falkoneri blev bygget tilbage i 1613. Havehuset – Gardeners House – er en bygning i deres egen ret, det gælder også både øst-, og vestfløjen. De sennepsgule staldbygninger blev designet af arkitekten Roger Morris med en tydelig inspiration fra Andrea Palladio efter ordre fra Charles, 5th Earl of Sunderland omkring år 1730.
Den franske landskabsarkitekt André Le Nôtre fik til opgave at anlægge parken og slotsgrunden i 1660´erne mens Henry Holland forfinede haven i slutningen af det 18.århundrede. Efter Prinsesse Dianas død i 1997 blev hun begravet på en lille ø i midten af en ornamental rund oval sø. Et lille tempel med doriske søjler og Dianas navn og silhuet er en turistattraktion i de to måneder hvor slottet og slotsparken er åbent for offentligheden.