Altstadt Lübeck

Den gamle bymidte i Lübeck – Lübecker Altstadt – er det største tyske fladeareal, som er på UNESCO Verdenskulturarv, hvilket det kom i 1987. Det ligger på et 100 hektar stort område, der endvidere er præget af vandløb samt voldanlæg. Den historiske ø ligger mellem floden Trave og Elbe-Lübeck-Kanalen og er omgivet af resterne af den middelalderlige befæstning med de velbevarede byporte Burgtor og Holstentor såvel som fæstningsværket fra tidlig moderne tid samt havneanlægget fra det 19. århundrede. Bybilledet er præget af de Syv Tårne fra de 5 kirker. Gadebillederne er præget af talrige gavlhuse fra forskellige epoker i særdeleshed rødstensgotikken. Bag gavlhusene findes de charmerende og for Lübeck så typiske små gyder og baggårde.

I dag er den gamle by forvaltningsteknisk kendt som Innenstadt og dermed en af de 10 bydele i Lübeck. I området, som primært er præget af små huse, bor der 12.000 indbyggere.

Lübecks gamle by med dens mange tårne. Foto fra wikipedia

Grundlæggelse og udvikling

I 1159 nygrundlagde Heinrich der Löwe byen i forlængelse af en stor bybrand, og hvor der lå en en slavisk borg på halvøen Bucu mellem Trave og Wakenitz. Den middelalderlige byplanlægning i den ny købmandsstad var simpel og effektiv på de cirka 2 kilometer fra nord til syd. Fra Burgtor i nord gik der en gennemgående vej mod syd. Ved siden af Markedspladsen (Rådhuspladsen) blev der anlagt to yderligere pladser – Koberg og Klingenberg, som var forbundet over to parallelle veje – Königstrasse mod øst og Breite Strasse mod vest. Fra disse veje udgik der gader mod øst og vest kaldet Rippenstraßen – hvoraf der opstod boligkvarterer. Byen var omgivet af vand og bymur udført i teglsten. Altstadt er historisk inddelt i fire kvarterer, der i dag ikke længere har nogen funktion.

Luftbillede af Lübecks Altstadt hvor man øverst ser tårnene fra Domkirken og i midten de to tårne fra Marienkirche. Foto af wikipediabrugeren Innomann

I tidlig moderne tid fik Lübeck anlagt et fæstningsværk, der hører til blandt de største i Nordeuropa. I starten af det 19. århundrede begyndte man at pille store dele af fæstningsværket ned, da det ikke var hensigtsmæssigt i forhold til havnen i Lübeck og jernbanen. Den største ændring i bybilledet var i år 1900, da Elbe-Lübeck-Kanal åbnede. Fra at Lübeck Altstadt havde været en halvø, blev den nu til en ø, og samtidig hermed blev floden Wakenitz opdæmmet. Trave og bygravene blev gjort væsentligt bredere i retning Wallhalbinsel for at gøre det muligt for dampskibe at sejle tættere på byen. Man kan dog stadig se flere bastioner af befæstningen den dag i dag. Dette gælder ved den tidligere Mühlentor og ved Holstentor. Efter året 1864 ophørte Lübecks natlige afspærring af byportene.

Lübecks ruiner efter de altødelæggende bombardementer i 1942 – her er det Alfstrasse i midten. Foto fra Bundesarchiv: B-146-1980-121-20

Verdenskulturarv siden 1987

Det var ikke den samlede ø med den gamle by (Altstadtinsel) der i 1987 blev optaget på listen som UNESCO verdenskulturarv. Undtaget blev eksempelvis de dele der blev kraftigt ødelagt ved luftangrebene i marts 1942, dette skete på baggrund af ICOMOS evalueringer foretaget i 1983 og 1986. Det præcise omfang var længe ikke helt entydigt fastlagt, idet at områdemindesmærket var markeret i meget grov skitse i 1987. Siden 2009 har man kunnet finde et digitalt kort der helt præcist viser hvilke områder der er UNESCO og hvor det ikke er. Kortet viser 3 områder.

Område 1 er det nordlige og østlige område af den gamle by med Fischergrube langs med gaden An der Untertrave, rundt om Burgtor rundt om vejen An der Mauer og til Mühlenstrasse. På østsiden følger området Mühlenstrasse, Königstrasse til Pfaffenstrasse og Breite Strasse og Fischergrube. 

Område 2 omfatter af den sydvestlige gamle by og området fra Holstenstrasse rundt om Lübeck Domkirke – kaldt Dom-Viertel. I dette område løber grænsen som del af byggeblokkene og afgrænses til Mühlenstrasse. 

Område 3 er det mindste område og består af Rådhuset med Kanzleigebäude, Marienkirche og det tidligere kapel Maria am Stegel og den øvre Mengstrasse med Buddenbrookhaus. 

De tre områder er ialt 81 hektar og er 80% af Altstadt

De sidste dele af Lübecks Købmandskvarter, som eksempelvis Schabbelhaus i den nedre del af Mengstrasse er ikke del af Verdenskulturarven. 

I den gamle by i Lübeck er der mere end 1000 bygninger der står under mindesmærkebeskyttelse. Mange stammer fra Rødstensgotikken, der er rødstensrenæssancebygninger. 

Print siden her