Axel Springer-Hochhaus
Springers højhus set fra den østlige side af muren
Axel Springer startede sine blade i Hamburg i 1946. Fra og med 1959 udvidede avisen til Berlin, hvor den blev stærkt omdiskuteret, først og fremmest fordi den lå placeret helt op til Berlinmuren. På dens placering bortsprængte ma, den i krigen stærkt ødelagte Jerusalemskirche for at gøre plads til Springers nye bygning.
Dens redaktionelle linje var stærkt antikommunistisk, såvel som den var stærkt antisocialistisk. Under de ophedede diskussioner om Vietnamkrig, kapitalisme og ansvarsforskubbelse i årene omkring 1968 blev Springerpressen et hadesymbol for mange på venstrefløjen. Adskillelige kædede attentatet på såvel studenten Benno Ohnesorg som studenterlederen Rudi Dutschke sammen med Springerpressens hetz mod selv samme person.
I 1968 opstod højhusene på Leipziger Strasse, der skulle skjule de reklamer, som hidtil havde kunnet ses fra den østberlinske side. I mange år stod her bynavnsskiltene Danzig, Königsberg, Stettin og Breslau, hvilket i Tyskland er stærkt kontroversielt at tale om, idet disse byer gik tabt til Rusland og Polen efter 2. verdenskrig, og fordi den gængse officielle holdning er en klar accept af dette.
Springerpressen var nærmest gennem hele den kolde krig ene om at kræve tysk genforening, et spørgsmål som i dag ikke virker kontroversielt, men som dengang var at opfordre til modstand mod 4-magtsdelingen, hvilket nærmest var lig med at sætte spørgsmålstegn ved det retfærdige i det tyske nederlag i anden verdenskrig.
Avisen hævder selv, at den har sin holdning i det konservative miljø, men mange regner den som dybt højrerabiat. Øverst i bygningen findes den såkaldte Journalisten-club, hvortil kun de ypperste journalister får adgang. Aviserne Die Welt, Welt am Sonntag, Welt Kompakt og Berliner Morgenpost har deres hovedredaktion i bygningen.
