Barbara Termerne Trier

Barbara Termerne i Trier er de romerske termalanlæg med det største grundfladeareal nord for Alperne. De blev bygget i den daværende romerske by Augusta Treverorum. Indgangen til termerne befinder sig i dagens Friedrich-Wilhelm-Strasse i Trier.

Siden 1986 har Barbara Termerne været del af verdenskulturarvslisten for romerske bygningsværker, domkirken og Liebfrauenkirche i Trier.

Termernes bygningshistorie

Termerne blev bygget i anden halvdel af det 2. århundrede e.v.t. – nærmere bestemt 149-201 e.v.t. På dette tidspunkt har termalanlægget på kvægmarkedet formodentligt været for lille til den voksende by. Termerne havde, da de blev anlagt, følgende mål: 172 m × 240 m (42.500 m²). De overdækkede dermed to boligblokke såvel som en vej. Vandforsyningen til termerne fik man fra Ruwer – en biflod til Mosel. ^]

Et så enormt byggeprojekt kunne kun finansieres igennem staten. Da termerne opstod, var termalanlægget det næststørste i det romerske rige, kun overgået af Trajans Termer i Rom.

De mange angreb fra germanske stammer i det 3. århundrede overlevede termalanlægget uden større ødelæggelser. Man har fundet rester af mønter og keramik, der dokumenterer brug af stedet frem til sidst i det 4. århundrede, og man indstillede først driften i forbindelse med det romerske Triers ødelæggelse i starten af det 5. århundrede. Derefter blev anlægget ombygget til beboelse til forstaden St. Barbara.

Benyttelse efter romertiden

Størrelsen på anlægget har ført til forskellig brug efter romertiden. Udover dets brug som stenbrud kan man genkende forskellige bygninger i strukturen. Der er tegn på tidlige kristne gravindskrifter, hvilket tyder på, at der har været en kirke fra merovingisk tid. I det 11. århundrede nævnes, at adelsslægten de Ponte skal have brugt termerne som sæde. Fra den tid kan der spores flere forskellige middelalderlige forsvarselementer, der kan ses på en tegning fra Alexandre Wiltheim fra 1620 som ruin.

Tegningerne fra denne tid er de eneste samtidige fremstillinger, man har, og det er ydermere også de sidste af de gamle termer. Fra og med 1611 fungerede Barbara Termerne som stenbrud for opførelsen af Jesuitterkollegiet. Generelt var barokken nådesløs overfor romerske rester rundt i Europa, hvor de blev anset som hedenske byggerier, der ikke fortjente bevarelse. De øvrige rester sprængte den franske general Vignory i luften af taktiske grunde og for at skaffe en friplads i den franske konge Ludvig 14.´s forsøg på at erobre byen i 1675.

Termernes navn går tilbage til kirken St. Barbara. I løbet af middelalderen har der befundet sig flere andre kirkebygninger på termalområdet. Det præcise sted for kirken St. Maria ad Pontem er ukendt, da den blev sprængt af de franske tropper i 1675. På dette tidspunkt var det som nævnt normal kutyme at behandle den antikke arv særdeles hensynsløst. Kejser Maximillian havde allerede i 1512 ladet flere bygninger fra de oprindelige termer beskyde med kanoner for ren underholdnings skyld.

I perioden 2000 til 2015 var området lukket for besøgende, da det gennemgik en stor restaureringsproces, hvor ruinerne blev sikret. Siden har det igen været åbent for besøgende.

Anlægget

Termalbygningerne havde en størrelse på 172 m × 96 m og lå langs en nord-syd-gående akse, hvor badetrakterne spejlende sig i deres modpart på øst-vest-siden. Indgangsfronten mod nord var præget af en søjlegang – palaestra – der blev brudt af en portalindgang – portikus.

På nordsiden blev de lige linjer i muren brudt af små nicher og apsis´, hvor der på indersiden var et bækken med koldt vand. På den overfor sydlige side fandtes der et større rum med korshvælving. Det grænsede op til det centrale bad – Tepidarium – der var opvarmet fra neden. Calidarium – varmebadet – var 20 x 30 meter og stod foran bygningsfronten mod syd. Langs med væggene stod der søjler med nicher imellem og to opvarmningsrum. Derudover var der ved den sydlige front yderligere to store bassiner på 13 x 23 meter i en form med apsis som udsmykning.

Grundridset på de talrige haller i forskellig højde havde man beregnet således, at alle kunne få et naturligt lys ind i badedelene, og at der samtidig kunne skabes udluftning. De mange apsis´ var en typisk byggestil for det 2. århundrede. Grundridset på Barbara Termerne var meget lig grundridset for Hadrians Termer i Leptis Magna (i dag i Libyen).

Print siden her