Berleburg (slot)
Slottet Berleburg ligger i Bad Berleburg og som i mere end 600 år har været beboet af familieslægten Sayn-Wittgenstein. Slottet bruges dels som museum med jagtudstyr og trofæer, uniformer, våben, glas, porcelæn og dele af den fyrstelige kunstsamling. Slotsbyen ligger i Amtet Siegen-Wittgenstein i delstaten Nordrhein Westfalen.
I Danmark er der et nært forhold til slottet, da den danske prinsesse Benedikte boede på slottet, idet hun var gift med Prins Richard af Sayn-Wittgenstein frem til dennes død i 2017.
Slottets Historie
Slottet blev bygget i år 1258 af Grev Siegfried I. og Klosterfogeden Adolf I som højborg. Dobbeltherskabet i Berleburg sluttede i 1332 da Widekind von Grafschaft overdrog Siegfried II. von Wittgenstein sine rettigheder til byen. Da slægten Wittgenstein uddøde arvede en svigersøn til familien af slægten Salentin von Sayn. Han grundlagde slægten Sayn-Wittgenstein. Berleburg fungerede overvejende som Jagtslot, hvilket fik en lille by til at opstå omkring slottet.
I 1506 blev grevskabet Wittgenstein delt, hvilket betød at Grev Johann besluttede at det hidtidige jagtslot skulle udbygges til residensslot. Han lagde egenhændigt grundstenen for nybyggeriet i 1531. I årene 155-567 under hans nevø Grev Ludwig den Ældre blev Nordfløjen tilbygget som et 2-etagesbyggeri. I 1585 fulgte Porthuset.
Under Grev Casimir anlagde man midterfløjen fra 1731-33 som et 3-etagers byggeri, der igen blev ombygget i 1902. Den tredje boligfløj blev ligeledes anlagt i de samme år (1732-39) efter planer Julius Ludwig Rothweil. I 1912 satte Friedrich von Thiersch for med en ombygning Trappehuset og opførelsen af tårnet. Indtil hans død i 2017 var slottet i eje af Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein, som er gift med den danske Prinsesse Benedikte. Dronning Margrethes lillesøster.