Forbundstrykkeri/Bundesdrückerei
Trykkeriet står for at trykke en ,tribe af de officielle dokumenter, som borgere i Tyskland er udstyret med, heriblandt pas, sikkerhedskort, prøvescanninger af kort, pengesedler, frimærker, visa, køretøjsdokumenter, tobaksafgiftsmærker samt elektronisk registrering.
I 1879 åbnede det første Reichsdrückerei på samme sted. I 1951 blev det nygrundlagt under navnet Bundesdrückerei, og efter en periode på private hænder i årene 2000-09, er det nu igen på statslige hænder.
Rigstrykkeriet åbnede for at ensrette de mange nye papirer, som det fællestyske kejserrige krævede. Det byggede primært videre på de preussiske institutioner, der havde haft samme rolle i kongeriget Preussen.
I årene under og efter 1. verdenskrig (1914-23) indsamledes her de fleste mønter, som man sparede prægningen af for i stedet at uddee lånepenge. Det kunne midlertidigt udskyde manglen på værdi. Krigen såvel som de efterfølgende krigsskadeerstatninger havde kostet tyskerne uhyrlige summer. I efteråret 1923 løb seddelpressen og inflationen løbsk, og tyskerne oplevede en hyperinflation, hvor der var ansat 8600 medarbejdere for at kunne følge med. Antallet af sedler var 57 forskellige.
I den sidste fase af 2. verdenskrig (21. juni 1944 og 3. februar 1945) blev bygningerne udbombet ved nogle af de største bombardementer, Berlin oplevede under krigen.
Kort efter afslutningen på krigen begyndte en fælles seddelpresse at rulle hos de allierede sejrsmagter.
I 1948 blev D-marken imidlertid indført som møntenhed i de vestlige sektorer, hvilket førte til, at trykkeriet i 1949 fik en afdeling i Frankfurt (i dag Neu-Isenburg) og i 1952 endnu en afdeling i Bonn. Det var indførelsen af D-marken, der bevirkede, at man i den sovjetiske sektor i 11 måneder fra maj 1948 til april 1949 spærrede indfaldsvejene til det vestlige Berlin, og til at vestmagterne iværksatte luftbroen mod Berlin. Hovedafdelingen har dog hele tiden været bygningen i Berlin-Kreuzberg, der lå få meter fra den sovjetiske sektor.
Siden 1960 begyndte man at tage sig af dokumenttryk, og fra 1990 klarede de med stor effektivitet den opgave det var at udstyre 16 millioner tidligere DDR-borgere med dokumenter i den ny forbundsrepublik. En lang række af de elektroniske dokumenter bliver også skabt og udsendt herfra i dag.
