Carrickfergus Slot
Slottet er en af de bedst bevarede middelalderlige bygningsværker på den irske ø. Slottet har været på skotske, engelske, irske og franske hænder siden den første borg blev opført i 1177. Dets forsvarsposition var ideelt idet at ¾ af bygningsværket var forsvaret af vand.
Den oprindelige borg blev bygget af John de Courcy i 1177, den anglonormanniske erobrer af Ulster. Denne sad som konge af småkongeriget Ulster indtil 1204, hvor en anden anglonormanner Hugh de Lacy(1204-42) overtog magten efter ham.
Slottet var næsten uindtageligt, da det lå på et forbjerg ud til Belfast Lough (dengang Carrickfergus Bugt) og med vand på 3 af de 4 sider, hvor den fjerde side havde en voldgrav.
I år 1210 erobrede kong John af England slottet og gjorde slottet til kongelig engelsk garnison. I årene derefter blev der opført en ringmur rundt om borgen for at beskytte mod angreb ved lavvande og fra klipperne. Et værelse i det østlige tårn med hvælvinger peger på at slotskapellet har været at finde der. Ved den hvælvede hovedindgang findes et enormt faldgitter og et morderhul til at angribe indtrængende fjender med kogende væske. Denne del blev færdiggjort omkring år 1250 af den engelske kong Henrik III.
I 1333 blev jarldømmet Ulster ophævet og slottet forblev efterfølgende den engelske trones ensomme repræsentation i Ulster, hvis primære formål var handel.
Under 9-årskrigen(1594-1603) led den britiske hær et stort nederlag 1597 til den skotske klanleder MacDonnell. Denne hævnede en grusom massakre på Rathlin Island i 1575 begået af Sir Francis Drake(selvsamme søhelt som briterne hylder for at have forårsaget den Spanske Armadas forlis).
I disse århundreder blev borgen indrettet til artilleri og kanoner. Det var dog ikke nok til at undgå at borgen i 1690 bliver indtaget af den britiske general Friedrich Schomberg(tysk afstamning), hvilket sikrer Wilhelm af Orange det brohoved i det irske, der gør at han endelig vinder de Wilhelminske Krige i det irske.
Under 7-årskrigen i 1760 lykkedes det den franske smuglerkaptajn Francois Thurot at indtage borgen og plyndre befolkningen.
I 1778 lykkedes det den amerikanske flåde at bortføre det britiske krigsskib HMS Drake den væsentligste amerikanske flådemission under den amerikanske uafhængighedskrig. Læs mere om dette her.
I 1797 blev det omdannet til fængsel for krigsfanger under Napoleonskrigene. Det blev heftigt forsvaret med 22 kanoner. De 6 kanoner ses stadig. Herefter var det depot. I 1.verdenskrig fungerede det igen som garnison.
I 1928 blev dets militære funktion afviklet. Imidlertid fungerede det som beskyttelsesrum under 2.verdenskrigs bombardementer. Efter 1928 blev mange af de post-normanniske og viktorianske tilføjelser fjernet for at bevare dets normanniske udseende.
Det er idag museum med mulighed for rundvisning.