Charlottenburg Rådhus
Charlottenburgs rådhus på Otto Suhr Allee er fra årene 1899-1905 og rager 88 meter i vejret.
Allerede i 1705 tilskikkede Kong Friedrich I af Preussen Charlottenburgs stadsrettigheder direkte til bystyret i den kongelige by. På det tidspunkt havde rådhuset imidlertid til huse lige overfor Schloss Charlottenburg, men måtte dele huset med såvel politi samt domhus.
Med den enorme befolkningsvæks,t som Charlottenburg oplevede i årene fra 1871-1910, hvor man femtendoblede sit befolkningstal fra 20.000 til 306.000 indbyggere, blev det meget presserende for Charlottenburg at få sit eget rådhus.
Arkitekterne Heinrich Reinhardt og Georg Süssenguth kunne se deres værk færdigt 20 .maj 1905, et storslået byggeri med prægtige sale og flere baggårde. Stilarten var historistisk.
Det 88 meter høje tårn ragede højere op end Eosanderportalens kuppel på Schloss Charlottenburg, hvilket efter sigende skulle have fornærmet Kejser Wilhelm II så meget, at han tog en kæmpe omvej, når han skulle mellem Stadtschloss og Schloss Charlottenburg.
Efter svære ødelæggelser af rådhuset under 2. verdenskrig blev det genopbygget i årene 1947-52. I dag huser det borgmesteren i Bezirk Charlottenburg-Wilmersdorf. Siden 2008 har rådhuset været belyst om natten.