Cranachs Gårde
I 1505 blev maleren Lucas Cranach fra Kronach i Franken tilkaldt til Frederik den Vises slot i Wittenberg. Det blev starten på Cranachs mere end 40-årige tilværelse i Wittenberg, hvor han blev en af de mest mangfoldige personer fra reformationstiden og efterlod sig et markant indtryk for eftertiden. I Wittenberg befinder der sig to af hans bopæle, de såkaldte Cranach gårde/Cranach-Höfe, hvori hans værksteder fandtes, og mange af hans værker blev til. De to gårde/huse står som et samlet mindesmærke for en af de vigtigste kunstnere fra Renæssancen og vigtigste borgere fra Wittenberg.
Adressen Markt 3 og 4
I de første år i Wittenberg levede Cranach i slottets malerstuer. I 1512 købte han imidlertid adresserne Markt 3 og 4 overfor rådhuset og flyttede med sin familie ind på disse adresser. Det var her, at han opbyggede det mest succesrige malerværksted i sin samtid. I 1517/18 solgte han værkstedet for at købe det tilbage i 1522 med hrnblik på at indrette et trykkeri sammen med sin samarbejdspartner Christian Döring. Trykkeriet skulle udføre trykvirksomhed med verdenshistorisk betydning i form af Martin Luthers Septembertestamente, oversættelsen af det nye testamente til det tyske sprog
Såvel hans søn Lucas Cranach den Yngre og Benedikt Carpzovs blev født i huset, sidstnævnte skulle grundlægge den tyske strafferet sidenhen. Sønnen førte efter Cranach den Ældres død værkstedet succesfuldt videre. I årene 1533-35 blev der gennemført en gennemgribende fornyelse af bygningsværket. Buegangen i korridoren i stueplan og vinduesbeklædningen stammer fra Cranachs tid. I 1541 indrettede Caspar Pfreundt, der var Lucas Cranach den Yngres svigersøn, et apotek i bygningen.
I 1771 blev bygningerne nyudformet i rokoko. Tredjesal blev bygget på og tagetagen udbygget. I det 19. og 20. århundrede fortsatte udbygningerne, hvilket har medført, at det er svært nøjagtig at afgøre, hvordan gårdene har set ud på Cranachs tid. Siden man påbegyndte den omfangsrige restaurering i 1995, har man fundet adskillige værdifulde renæssancemalerier på lofter og vægge. Cranachs Stiftelse viser vekslende udstillinger i stuen og på 1. etage. (Læs og se mere om Cranachs værker).
I 2009 var man færdig med den omfattende sanering af Cranachs gårde, da de havde lidt et kraftigt forfald i årene under DDR. I det ombyggede forhus er der i dag blevet indrettet en kunstskole for unge.
Pingback: Lucas Cranach den Ældre | Historiskerejser.dk
Pingback: Wittenberg | Historiskerejser.dk