Den engelske kongerække
Denne liste er lavet ud fra devisen om, at skulle der blive skrevet om de enkelte konger og dronninger, så vil der blive indsat et link og en lille tekst om det pågældende emne i denne overordnede artikel om de engelske regenter.
Konger af Wessex – Saksere
Egbert af Wessex (829-39)
Aethelwulf (839-858)
Aethelbald (858-60)
Aethelbert (860-66)
Aethelred (866-871)
Alfred den Store (871-99)
Edvard den Ældre (899-924)
Ælfward (924)
Æthelstan (924-939)
Edmund I. (939-946)
Edred (946-955)
Edvig (955-959)
Edgar den Fredfulde (959-975)
Edvard 2. Martyren (975-978)
Æthelred 2. den Rådvilde (978-1013) (1014-16)
Danske Konger
Svend Tveskæg (1013-14)
Saksiske Konger
Edmund Jernside 1016
Danske Konger
Knud den Store (1016-1035)
Harald Harefod (1035-40)
Hardeknud (1040-42)
Angelsaksiske konger
Edvard Bekenderen (1042-1066)
Harold Godvinsson (1066)
Edgar Atheling (1066)
Normanniske Konger
Vilhelm Erobreren (1066-1087)
Vilhelm II. (1087-1100)
Henrik I. (1100-35)
Huset Blois
Stefan af Blois (1135-54)
Huset Anjou
Henrik II. (1154-89)
Richard Løvehjerte (1189-99)
John (1199-1216)
Huset Plantagenet
Henrik III. (1216-1272)
Edvard Longshanks (lange skanker) (1272-1307)
Edvard II. (1307-27)
Edvard III. (1327-1377)
Richard II. (1377-1399)
Huset Lancaster
Henrik IV. (1399-1413)
Henrik V. (1413-22)
Henrik VI. (1422-61) (1470-71)
Huset York
Edvard IV. (1461-70) (1471-83)
Edvard V. (1483)
Richard III. (1483-85)
Huset Tudor
Henrik VII. (1485-1509) var den første konge af slægten Tudor. Han vandt Slaget ved Bosworth Field i 1485 over Richard III. det afsluttede Rosekrigene og førte til sejr over York-dynastiet. Hans regeringsår var præget af fred i England og bestyrkelsen af magten ved at gifte sig med Elizabeth af York.
Henrik VIII. (1509-1547) Henrik blev konge da hans ældre bror Arthur døde, og han blev gift med Arthurs enke Katarina af Aragonien. Da Henrik senere ønskede skilsmisse fra Katarina, grundet hendes ægteskab med hans bror og at hun ikke kunne give ham en mandlig arving, da førte det til det britiske brud med den romerske pavekirke. Henrik er kendt for at have haft hele 6 koner, hvoraf han fik de to henrettet. Derudover førte Henrik krig af to omgange mod Frankrig, der dog forblev uden større succes. Henrik centraliserede kongemagten og var kendt som nådesløs mod hans modstandere. I hans tid havde en lang række store politiske rådgivere som Thomas Wolsey, Thomas More, Thomas Cromwell og ærkebiskoppen Thomas Cranmer. Endelig var han i krig med Skotland med Rough Wooing og i Irland, hvor han lod irerne sværge ham troskab mod at de fik magt over deres jord.
Edvard VI. (1547-53)
Mary I (1553-58)
Elizabeth I. (1558-1603)
Huset Stuart
James I. (1603-25)
Charles I. (1625-49)
Interregnum med Commonwealth (Oliver Cromwell 1653-58 og Richard Cromwell 1658-59)
Charles II. (1660-85)
James II. (1685-88)
Mary II. (1689-94)
William III. Oranje (1689-1702)
Anne (1702-14)
Huset Hannover
Georg I. (1714-27)
Georg II. (1727-1760)
Georg III. (1760-1820)
George IV. (1820-30)
Vilhelm IV. (1830-37)
Victoria (1837-1901) den længst siddende britiske monark, der regerede England og hele det Britiske Imperium på dets magttinde. Victoria lagde navn til den Victorianske Æra, der satte høje personlige moralske standarder i centrum.
Sachsen-Coburg-Gotha fra 1917 omdøbt til Huset Windsor
Edvard VII. (1901-10)
Georg V. (1910-1936)
Edvard VIII (1936)
Georg VI. (1936-52)
Elizabeth II. (1952-) blev ikke født til at skulle arve tronen, men da hendes onkel Edward VIII abdicerede i 1936 og overlod posten til hendes fader Edward VI. da rykkede Elizabeth op som arving. Hun blev indsat på tronen i 1952 få år efter hun blev gift med Prins Philip. Hun er den længst siddende monark i verden.
