Dronning Victoria af Storbritannien

Dronning Victoria var dronning af Storbritannien & Irland fra 20.juni 1837 indtil hendes død 22.januar 1901. Hun var født den 24.maj 1819. Den 1.maj 1876 fik hun titlen kejserinde af Indien. Hendes regeringstid blev kendt som den Victorianske Æra, der varede 63 år og 7 måneder – længere end nogle af hendes forgængere. 

Æraen var kendetegnet af store forandringer indenfor kultur, politik, videnskab, industri og militær i det Forenede Kongerige der markerede en stor udvidelse af det Britiske Imperium. 

Victoria var datter af Prins Edward, Hertug af Kent og Strathearn (fjerde søn af Kong George III.) og Prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld. Da hertugen såvel som hans fader døde i 1820, blev hun opdraget under sin moders tætte bevågenhed samt opdragersken John Conroy. Hun arvede tronen som 18-årig efter at hendes faders tre ældre brødre alle var døde uden at efterlade sig legale arvinger. Det Forenede Kongerige var et etableret Konstitutionelt Monarki, hvor regenten havde begrænset direkte politisk magt. Privat, forsøgte hun at influere regeringens politik og ministerudnævnelserne; i offentligheden blev hun et nationalt ikon, der blev identificeret af hendes strikte standarder for personlig moral. 

Victoria giftede sig med hendes fætter Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha i 1840. Deres børn giftede sig på kryds og tværs ind i royale og adelige familier på tværs af kontinentet, hvilket gav Victoria navnet “Europas Svigermoder” og var med til at fremme indavl blandt Europas royale. Efter Alberts død i 1861 befandt Victoria sig længe i dyb sorg og undgik offentligheden. Som resultat af hendes fravalg fra offentligheden voksede støtten til Republikanisme i Storbritannien, men som dog igen blev afløst af øget popularitet i hendes sidste del af regentperioden. Hendes Guld (50 år) og Diamant (60 år) Jubilæer blev holdt med stor festivitas. Hun døde på Isle of Wight i 1901. Den sidste britiske monark af Fyrstehuset Hannover, hun blev efterfulgt af hendes søn Edward VII af Huset Sachsen-Coburg og Gotha. 

Læs om den Engelske Kongerække

Fakta om Dronning Victoria

Hun blev dronning af Storbritannien og Irland 20. juni 1837 og regerede til sin død 22. januar 1901. Den 1. maj 1876 blev hun kejserinde af Indien og 1. januar 1877 af Durbar. Hun efterfulgte William IV og blev selv efterfulgt af Edward VII. Hun blev født den 24. maj 1819 som Prinsesse Alexandrina Victoria af Kent på Kensington Palace i London. Hun døde den 22. januar 1901 i Osborne House på Isle of Wight og blev begravet 4. februar i Frogmore Mausoleum i Windsor. Hun blev gift med Albert af Sachsen-Coburg og Gotha i 1840. Hendes mange børn var: Victoria, tysk kejserinde (gift med Kejser Friedrich III). Edward VII, Alice Storhertug af Hessen, Alfred Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha, Prinsesse Helena, Prinsesse Louise – Hertuginde af Argyll, Prins Arthur – Hertug af Connaught og Strathearn, Prins Leopold – Hertug af Albany, Prinsesse Beatrice. 

Dronningens fødsel og familie

Victorias fader var Prins Edward, Hertug af Kent og Strathearn, den fjerde søn af den regerende konge George III. Indtil 1817 var Edwards niece, Prinsesse Charlotte af Wales, den eneste legitime arving blandt kongens børnebørn. Da prinsessen døde i 1817, forårsagede det en mindre arvekrise, der satte pres på Hertugen af Kent og hans ugifte brødre om at gifte sig og få børn.  I 1818 giftede han sig med Prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld, som var enke efter en tysk prins af Leiningen, og som allerede derigennem havde to børn; Carl (1804-56) og Feodora (1807-72). Hendes bror Leopold var Prinsesse Charlottes enkemand. Hertugen og Hertuginden af Kents eneste barn – Victoria blev født klokken 4.15 om morgenen den 24. maj1819 på Kensington Palace i London. 

Victoria blev døbt privat af Ærkebiskoppen af Canterbury, Charles Manners-Sutton den 24. juni 1819 i Cupola Room på Kensington Palace. Hun blev døbt Alexandrina efter en af hendes gudfædre Tsar Alexander I. af Rusland og Victoria efter sin moder. Der blev desuden foreslået navne som Georgina, Charlotte og Augusta – men de blev droppet efter instrukser fra Prinseregent George. 

I 1827 døde Hertugen af York. Da George IV døde i 1820 blev han efterfulgt af den næste overlevende broder William. På dette tidspunkt var Victoria førstearving til tronen. Arveloven i 1830 (Regency of Act 1830) tog højde for at Victorias moder skulle regere på vegne af hende indtil hun var myndig. Kong William havde stor mistillid til hende og erklærede i 1836 at han ikke havde til sinde at dø før Victoria var blevet 18 år, således at moderen ikke ville komme til at regere. 

Victorias tid som tronarving

Når Victoria som voksen beskrev sin barndom var det som “lettere melankolsk“. Hendes moder var overbeskyttende, og Victoria blev opdraget isoleret fra andre børn under det såkaldte “Kensington System“, en lang række af regler og protokoller udtænkt af hertuginden og Sir John Conroy, den dominerende opdragerske, hvis rygte sagde var hertugindens elsker. Systemet forhindrede prinsessen i at møde folk som hendes mor og Conroy fandt uønskværdige – hvilket omfattede det meste af hendes faders familie – og hvis dybere tanke var at gøre Victoria svag og afhængig af dem. Hertuginden undgik Hoffet fordi hun blev skandaliseret af Kong Williams illegitime børn. Victoria sov i samme soveværelse som hendes moder hver nat, studerede med private undervisere på faste tider og brugte hendes legetimer med hendes dukker og hendes hund Dash, en King Charles Spaniel. Hun lærte Fransk, Tysk, Italiensk og Latin men talte alligevel kun engelsk hjemme.

I 1830 tog hertuginden af Kent og Conroy Victoria på en rejse tværs igennem det centrale England, hvor de besøgte Malvern Hills, med stop i byer og større herregårde på deres vej. De lavede tilsvarende rejser i 1832, 1833, 1834 og 1835. Til kongens irritation blev Victoria taget imod entusiastisk hvert eneste sted. Kong William sammenlignede rejserne med kongelige triumftog og at de iscenesatte Victoria mere som hans rival end hans tronarving. Victoria brød sig personligt ikke meget om rejserne og den konstante væren offentlig, det gjorde hende syg og træt, og der var ikke mange muligheder for hvile. Hun opfordrede moderen til at stoppe grundet kongens irritation, hvilket hendes moder på det kraftigste afviste som motiveret af jalousi og moderen tvang Victoria til at fortsætte. I oktober 1835 fik Victoria en meget høj feber på en af rejserne, hvilket af Conroy blev slået hen som et barnligt forsøg på at foregøgle at være syg. Under Victorias sygdom forsøgte moderen og Conroy at gøre ham til Victoria private sekretær, det mislykkedes imidlertid. Victoria måtte i sine teenageår hårdnakket og gentagne gange afvise Conroy som en del af hendes stab. Da hun først var blevet dronning der forbød hun Conroy at vise sig i hendes nærhed, mens han omvendt forblev en del af moderens stab.

I 1836 forsøgte Kong Leopold af Belgien – hendes onkel på hendes mødrene side – at få hende gift med hans nevø Prins Albert, en søn af Hertug Ernst af Sachsen-Coburg-Gotha og dermed Victorias fætter. Leopold arrangerede hans søster – Victorias moder – således at hun inviterede hele Coburg-familien til et besøg i maj 1836, hvor det primære formål var at introducere Victoria og Albert for hinanden. Kong William IV var imidlertid modstander af at sætte to Coburg sammen i et ægteskab og var istedet tilhænger af at hun skulle ægte Prins Alexander af Holland, den anden søn af Prinsen af Oranje. Victoria var klar over de mange ægteskabelige planer der blev lagt for hende og stillede sig kritisk overfor den parade af mulige gifteprinser. Ifølge hendes dagbogsbeskrivelser, da nød hun fra starten Alberts selskab. Efter besøget skrev hun: Albert er utrolig attraktiv: hans hår er samme farve som mit eget; hans øjne er store og blå, og han har en smuk næse og en meget sød mund med fine tænder; men det er hans charme og hans ansigtsudtryk, der er det mest fantastiske.”. Alexander beskrev hun som “meget almindelig“. 

Victoria skrev til Kong Leopold – som hun mente var ” bedste og sødeste rådgiver – for at tække for “den utrolige glæde som hun havde fået ved at møde den Kære Albert … Han besidder alle de kvaliteter som jeg tragter efter og som kan gøre mig glad. Han er følsom, sød, god og elskværdig samtidig. Derudover er han samtidig en attraktiv som man kun kan ønske sig. Trods dette var Victoria som 17-årig ikke klar til at gifte sig endnu. De indgik ikke i et formelt ægteskab, men antog at det snart ville finde sted. 

Victorias tidlige år på tronen

Victoria blev 18 år den 24.maj 1837 hvor hun altså endnu ikke var blevet regent. Mindre end 1 måned efter – den 20.juni 1837 – døde Kong William IV i en alder af 71 år, hvorpå at Victoria blev Dronning af det Forenede Kongerige. I hendes dagbog skrev hun: “Jeg blev vækket omkring klokken 6.00 af Mamma, som fortalte mig at Ærkebiskoppen af Canterbury og Lord Conyngham var her og ønskede at se mig. Jeg stod ud af sengen og gik ind i mit påklædningsrum kun iført mit nattøj. Jeg så dem og de berettede om min stakkels Onkel, Kongen, at han var bortgået om natten klokken 2.12 og at jeg derfor nu var Dronning”.

I officielle dokumenter hed hun den første dag Alexandrina Victoria, navnet blev dog siden trukket tilbage på dronningens initiativ og blev ikke siden brugt.

Siden 1714 havde Storbritannien delt monark med Hannover i Tyskland, men Salisk Lov tillod ikke kvinder at arve Kongeriget Hannover. Victoria arvede alle de britiske Dominioner. Istedet blev det hendes faders upopulære yngre broder Hertugen af Cumberland blev istedet Konge af Hannover. Han var samtidig også tronarving så længe Victoria forblev barnløs.

Da Victoria arvede tronen blev landet ledt af Premierministeren Lord Melbourne fra Whig-partiet. Premierministeren ydede fra første færd stor indflydelse på den politisk uerfarne Dronning, der stolede på hans råd. Den engelske skribent Charles Greville foreslog at den barnløse Melbourne “havde hende passioneret kær som om hun var hans datter“, og Victoria så ham sandsynlig som en Faderfigur. Hun blev kronet den 28.juni 1838 i Westminster Abbey. Mere end 400.000 besøgende kom til London for fejringen. Hun blev den første regent der tog Residens i Buckingham Palace og arvede skatteindtægterne fra Hertugdømmerne Lancaster og Cornwall og fik garanteret en indkomst på £385,000 per year. Hun var økonomisk fornuftig og betalte af på hendes faders gæld.

I starten af Victorias regeringstid var hun populær, men hendes popularitet led et knæk i 1839 da hun begyndte at udtale sig i en hofintrige og de rygter der opstod: En af hendes moders hofdamer Lady Flora Hastings havde udviklet en udposning, hvor rygtet gik på at det var Sir John Conroy, der havde forårsaget denne med en udenomsægteskabelig graviditet. Victoria troede på rygterne. Hun hadede Conroy og foragtede “den frastødende Lady Flora“, fordi hun havde konspireret med Conroy og hertuginden af Kent i Kensington Systemet. Lady Flora nægtede at være del af en intim medicinsk undersøgelse indtil midten af februar, hvor hun til sidst indvilligede – undersøgelsen viste at hun var jomfru. Conroy, Familien Hastings og oppositionen fra Torierne organiserede en pressekampagne, hvor Dronningen blev fremstillet som en der spredte falske rygter om Lady Flora. Da Lady Flora døde i juli samme år, da kunne man istedet konstatere at den store udposning skyldtes en tumor i leveren. I offentligheden gik Victoria under navnet “Mrs. Melbourne”.

I 1839 fratrådte Melbourne som Premierminister efter at Radikale og Torier – hvoraf at Victoria hadede begge parter – stemte imod en lov der suspenderede Forfatningen på Jamaica. Loven fjernede politisk magt fra Plantageejere, der var modstandere af forskellig lovgivning i forbindelse med Ophævelse af Slaveriet på øerne. Dronningen udpegede istedet en Tory, Sir Robert Peel, til at danne en regering. På denne tid var det kotume at Premierministeren udpegede de Kongelige hofdamer, der normalvis var hans politiske allieredes koner. Mange af Dronningens hofdamer var gift med fremtrædende politikere fra Whig, og det var forventet at Peel ville udskifte dem med Torier. Victoria nægtede imidlertid at tillade at hendes hofdamer blev udskiftet efter opfordring fra Melbourne. Dette blev kendt som Soveværelseskrisen. Peel nægtede at regere under disse omstændigheder og trak sig straks fra sin stilling hvorefter at Melbourne vendte tilbage til sit embede.

Dronningens ægteskab

På trods af at Victoria nu var dronning, da tilsagde den sociale norm at hun stadig som ung ugift kvinde måtte bo hos hendes moder, trods deres uenigheder om Kensington-opdragelsen og moderens fortsatte nære relation med Conroy. Moderen måtte dog nøjes med en beskeden lejlighed i Buckingham Palace og Victoria afviste ofte at se hende. Da Victoria beklagede sig over hendes moders nærhed og at det ville tilføre en pine i mange år, hvilket Melbourne sympatiserede med Victoria og fortalte hende at det kun kunne undgås ved at indgå ægteskab. En besked som Victoria fandt aldeles chokerende. Victoria viste interesse for Alberts opdragelse for hans fremtidige rolle som hendes mand, men hun nægtede at fremskynde ægteskabet.

Victoria fortsatte med at lovprise Albert efter hans andet besøg i oktober 1839. De følte en gensidig tiltrækning og dronningen friede til ham den 15.oktober 1839, bare 5 dage efter han kom til Windsor. De blev gift den 10.februar 1840 i Chapel Royal på St. James Palace i London. Victoria var dybt forelsket. Hun brugte dagen efter brylluppet på at ligge med hovedpine, men skrev alligevel ekstatisk i hendes dagbog:

Jeg har aldrig, jeg gentager aldrig tilbragt en sådan aften!!! MIN KÆRESTE KÆRE Albert….hans hengivne kærlighed og omsorg vakte følelser af himmelsk kærlighed og glæde som aldrig kunne have håbet at føle før! Han tog mig i sine arme og vi kyssede hinanden igen og igen! Hans smukke ydre, hans søde væsen og hans mildhed – jeg vil aldrig kunne udtrykke min taknemmelighed nok over at have fået en sådan Husbond! …det har aldrig været mig at blive kaldt kælenavne – hvilket nu fungerer bedre end hvad jeg nogensinde skulle have troet! Åhh! Det var den lykkeligste dag i mit liv!

Dronning Victoria

Albert blev desuden en vigtig politisk rådgiver, samtidig med at han blev dronningens partner og dermed erstattede Melbourne som den dominerende indflydelse på dronningen i den første del af hendes liv. Victoria flyttede desuden hendes moder fra Buckingham Palace til Ingestre House i Belgrave Square. Efter at Victorias tante: Prinsesse Augusta var død i 1840, da fik Victorias moder såvel Clarence House og Frogmore House. Forholdet til moderen blev langsomt bedre primært takket være Alberts mellemkomst.

Under Victorias første graviditet i 1840 – kun få måneder efter brylluppet – forsøgte den 18-årige Edward Oxford at snigmyrde hende da hun var på vej i hestevogn sammen med Prins Albert for at besøge hendes moder. Oxford skød to gange, men ramte forbi eller som han sidenhen påstod, skuddene var aldrig gået af. Han blev anklaget for højforræderi, men fundet uskyldig grundet sindssyge og sendt på sindssygehospital og siden til Australien. Episoden betød at Victorias popularitet igen steg efter at den havde været dalende under Hastings-affæren og Sovekammerkrisen. Hendes datter blev født 21.november 1840, hun fik ligeledes navnet Victoria. Dronningen hadede at være gravid, og anså det at amme hendes børn med mishag og endvidere synes hun at babyer var grimme. På trods af dette da fik hun over de næste 17 år yderligere 8 børn: Albert Edward (1841), Alice (1843), Alfred (1844), Helena (1846), Louise (1848), Arthur(1850), Leopold (1853) og Beatrice (1857).

Victorias husholdning blev overvejende drevet af hendes børne-guvernante Baronesse Louise Lehzen fra Kongeriget Hannover. Lehzen havde hun kendt fra barnsben og hun havde forsvaret hende mod Kensington-Systemet. Albert mente omvendt at Lehzen var uduelig og at hun var til skade for datteren Victorias helbred. Albert og Victoria tog sig et enormt skænderi om emnet, hvilket betød at Lehzen blev pensioneret tidligt i 1842 og Victoria mistede kontakten med hende.

Print siden her