Den hellige Vaclav af Bøhmen
Den hellige Vaclav var en bøhmisk fyrste af slægten Premyslid. Han blev født omkring år 908 og dræbt i enten år 929 eller 935 af sin broder og fyrstelige konkurrent Boleslav. Efter sin død blev han helgenkåret, og han har spillet en meget fremtrædende rolle såvel som religiøs som national skytspatron i Bøhmen og Tjekkiet.
Vaclavs forældre var henholdsvis Vratislav I, der var fyrste over området ved Prag, og hans moder Drahomira Stodor, som var af den slaviske stamme Hevellerne, der boede ved floden Havel i Brandenburg. Vratislavs moder Ludmilla er kendt som den første kristne i Bøhmen.
Det antages, at Vaclav er født i 908, idet at hans fader ved sin indsættelse som fyrste i Vor Frue Kirke på Prags borg i 915, refererer til, at han lod sin søn Vaclav klippe. Dette ritual blev typisk udført på drenge fra de var 7 år. Han er formodentlig født i Prag eller på en af dets nærliggende borge. Vaclav blev opdraget af sin farmor Ludmilla og præsten Bubec, og en sejlivet myte fortæller, at han ved sin faders død i foråret 921 kunne læse såvel slavisk, græsk som latin. Imidlertid var mange fra den bøhmiske adel stærkt tvivlende over hans manglende evner som kriger. Hans mor Drahomira regerede de første år på hans vegne, men opdragelsen fortsatte med at være Ludmillas ansvar. Uenighederne de to kvinder imellem førte til, at Drahomira i efteråret 921 fik Ludmilla myrdet. Vaclav selv overtog først den fyrstelige magt ved årsskiftet 924-25. Hans første gerning var at overføre Ludmillas jordiske rester til Prag og fordrive sin mor. Dette skabte ham mange fjender, men disse anerkendte i et vist omfang Prags overhøjhed internt i Bøhmen.
Vaclavs regeringstid var fyldt med store udfordringer. Den kristne tro, han bekendte sig til, stod yderst svagt i Bøhmen. I den brede befolkning var man ubekendt med troen, der kun blev dyrket af borgene af få udvalgte fyrsteslægter. Nogle få var kommet ti,l da det Stormæhriske Rige faldt i 907. Vaclav forsøgte med et vist held at styrke kristendommen, idet han grundlagde forgængeren for Vituskatedralen på et gammelt hedensk brandofringssted på borghøjen i Prag. Det sted, hvor samtlige bøhmiske herskere langt ind i middelalderen blev indsat som herskere. Imidlertid havde hans moder straks ved sin magtovertagelse i 921 forvist de bayerske kirkelige fra Bøhmen for at slippe ud af det skattepligtsforhold, man siden 895 havde stået i til det østfrankiske rige. Det skete kort tid før, at Bayern og Sachsen fandt sammen i et forbund, der satte det i forvejen svage Bøhmen i en yderst vanskelig position. De blev gennemhærget, og voks, heste og slaver blev taget. I forvejen var man allerede udsat for angreb fra Ungarn. I 925 forsøgte Vaclav at rette op på forholdet til de kristne tyske stater ved at invitere præster fra Regensburg retur. Denne ”tysk-venlighed” var ikke nok til at formilde den saksiske kong Heinrich I. I 929 drog han hærgende igennem Brandenburg og Dalmazina, der begge var slaviske stammer nært knyttet til Bøhmen. Vaclav ydede ingen modstand, men foreslog en forhandling, hvor Heinrich I gik med til at skåne Bøhmen mod en forhøjelse af skattepligten. Moderne analyser af Vaclav påpeger det unikke i, at Vaclav som den eneste slaviske fyrste var i stand til at forhandle med Heinrich, og som den eneste stat overlevede.
