Den politiske opbygning i den sovjetiske besættelseszone – Aufbau
Når man taler om opbygningen af en politisk kommunistisk identitet i øst, er det særlig væsentligt at fokusere på gruppen omkring Walter Ullbricht. Denne gruppe bestod fortrinsvis af partimedlemmer fra KPD (Det Tyske Kommunistiske Parti), der var emigreret til Sovjetunionen under 2. verdenskrig, og som var blevet skolet til at være tro mod Moskva. Gruppen blev den Røde Hærs foretrukne samarbejdspartner i at opbygge en politisk forvaltning i øst. Allerede før afslutningen på 2. verdenskrig sørgede kommandanter fra den Røde Hær for, at gruppen opnåede nøglepositioner i den politiske forvaltning. Walter Ullbrichts devise i denne sammenhæng var ”Det må se demokratisk ud, men vi have hånd i hanke med alt”.
SED – sammenslutning mellem KPD og SPD i 1946
Til stor overraskelse for de vestallierede dannede den sovjetiske militæradministration et formelt pluralistisk demokratisk partisystem, hvor KPD og SPD blev gendannet, og LPD og CDU blev nygrundlagt. Disse partier dannede en antifascistisk blok, der sidenhen udviklede sig til den Nationale Blok. De fandt et fælles fodslag i at gennemføre en afnazificeringsproces af det tyske samfund samt at genopbygge landet. Selv om militæradministrationen forfordelte og foretrak KPD, så var det ikke nok til, at KPD var i stand til at blive det største parti indenfor blokken. I løbet af 1945 blev partiet gradvist mere isoleret af såvel de andre partier som af befolkningen. KPD og SPD bestræbte sig på at skabe et fælles fodslag og et fælles parti. Denne ambition skal ses på baggrund af erfaringerne med modstand mod nazismen. De to partier havde modarbejdet hinanden, hvilket havde givet nazisterne mulighed for at komme til magten i 1933. Den oplevelse ønskede man ikke gentaget. I juni 1945 havde KPD afvist en forespørgsel om en forening med SPD, men i kraft af den vigende opbakning til KPD ændrede holdningen til et fælles parti sig. Med Stalins accept foregik der i 1946 en tvangssammenlægning af SPD og KPD til partiet SED,- Sozialistische Einheitspartei Deutschlands. SPD´s ledere var blevet bestukket og tvunget samt de politiske mål fordrejet og sløret i den proces, der førte frem til sammenlægningen. Ved delstatsvalgene i oktober 1946 lykkedes det ikke SED at opnå et absolut flertal, men kun 47.5 % af stemmerne.
På baggrund af modstanden i CDU (øst) og LPD mod de gradvist sværere betingelser, som flerpartisystemet blev udsat for, bragte SED i løbet af 1947/48 et nyt våben i spil i form af folkekongresbevægelsen. Ved to forsamlinger i Folkekongressen i 1947 og 48 besluttede den antifascistiske blok at optage to nye partier – NDBD og DBD – samt organisationerne – Kulturbund, Freier Deutscher Gewerkschaftsbund, Demokratischer Frauenbund Deutschland – alle var kraftigt domineret af kommunistiske medlemmer.
På den 2. folkekongres blev de forskellige fraktioner enige om at udarbejde en plan, der arbejdede henimod oprettelsen af en Tysk Demokratisk Republik gældende for hele Tyskland. En forsamling bestående af Wilhelm Pieck (SED), Wilhelm Külz (LPD) og Otto Nuschke (CDU) kom med et forslag 19. marts 1948. Otto Grotewohl kunne 19. marts 1949 præsentere et udkast.
